Unik milepæl: 25 år i hjertet af Dansk Industri

At fejre sølvbryllup med DI’s hovedbestyrelse, er ikke enhver beskåret. Faktisk er det kun lykkedes én person, som kunne fejre jubilæet 19. januar.

Da var det præcist 25 år siden at Niels Jacobsen, adm. direktør i William Demant Invest, trådte ind i hovedbestyrelsen. Og det var kun syv år efter at Dansk Industri blev født ud af en fusion mellem Industrirådet og Industriens Arbejdsgivere i 1992.

Dermed er Niels Jacobsen en af dem der ikke bare har fulgt DI’s udvikling tæt, men også selv har været med til at påvirke den.

- Roden i Dansk Industri var jo meget industri og produktions-Danmark. Det fortsatte op igennem 90’erne og i starten af 00’erne, hvor man begyndte at udvide medlemskredsen fra traditionelle industrimedlemmer til andre typer brancher, fortæller Niels Jacobsen.

Det skete først med fusionen med Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger i 2002 og siden med HTS, Danske Arkitekter og Foreningen af Rådgivende Ingeniører i 2008. I 2012 blev Mejeribrugets Arbejdsgiverforening en del af DI, og den sidste store fusion var med Byggeriet i 2020.

- Det har selvfølgelig betydet, at DI er blevet meget større og bredere. Samtidig har det betydet, at den enkelte branche og den enkelte specifikke industri er blevet mindre. Man kan ikke se bort fra, at der i sådan en proces opstår modstridende interesser, for alle brancher har per definition ikke samme interesser. For eksempel har ejendomsejere andre interesser i detaljen end dem, der bygger og konstruerer bygningerne. Sådan må det være.

Fra branchespecifik til paraply

Niels Jacobsen understreger dog, at hovedbestyrelsen har stået bag fusionerne hele vejen.

- Det er godt, at DI er blevet større. Organisationen kan qua sin størrelse levere en betydelig bedre service til sine virksomheder med en højere kvalitet, og der er stordriftsfordele på mange områder, når man er en stor organisation.

Med størrelsen har organisationen dog skiftet karakter fra at være meget industri- og produktionsorienteret og varetage specifikke brancheinteresser til at være mere generisk og i stedet i højere grad at fokusere på erhvervslivets rammevilkår.

- Når man bliver større, øger man også sin betydning i samfundet, sin styrke overfor det politiske miljø og man får større indflydelse gennem Dansk Arbejdsgiverforening på overenskomstområdet. Man bliver i højere grad en paraply end branchespecifik. Sådan er balancen i livet jo: hvis man gør sig meget bred, bliver man mindre specifik. Så må man lade branchefællesskaber og medlemsforeninger tage sig af den del, siger Niels Jacobsen.

Direktører til sin tid

Udviklingen fra specifik brancheorganisation til bredere paraplyorganisation har også været betydende for profilen af de tre forskellige direktører, der har tegnet Dansk Industri, mens Niels Jacobsen har siddet i Hovedbestyrelsen

- De har hver især passet til den periode og den samfundsudvikling, der har været i deres tid. Hans Skov Christensen (direktør fra 1992-2010, red.) var med ved etableringen af Dansk Industri, da Industrirådet og Industriens Arbejdsgivere blev fusioneret. Han var også den der startede med at udvide fagområderne, fortæller Niels Jacobsen.

Hans Skov Christensen var som direktør mere outspoken i pressen end sine efterfølgere, som Niels Jacobsen formulerer det.

- Han havde flere politiske meninger og var mere direkte i sin kritik af regeringen. Med Karsten Dybvad, som jo kom fra embedsmandsværket, og Lars Sandahl Sørensen er der i højere grad kommet en anerkendelse af, at den regering, der sidder, den samarbejder man med, og så får man det bedst mulige ud af det. Det kan godt være et kritisk samarbejde, men der er ikke nødvendigvis skældud i pressen. Det handler i højere grad om at spille ind og spille med. Det er en anden tilgang til at få markeret DI’s ønsker og synspunkter, siger Niels Jacobsen.

Med Lars Sandahl Sørensen, der overtog fra Karsten Dybvad i 2019, er der desuden kommet et større fokus på den grønne omstilling.

- Det handler selvfølgelig også om, hvornår samfundet rykker og så spille med på den politiske aktivitet, der er. Men Lars gav meget tidligt udtryk for at være med på den agenda, så vi kunne finde ud af, hvordan man støtter op om den og præger og udvikler den, samtidig med at vi sikrer, at arbejdspladser ikke forsvinder ud af landet, fortæller Niels Jacobsen.

En sjov forpligtelse

Direktøren for William Demant Invest har hele vejen igennem været glad for at sidde med i DI’s hovedbestyrelse og også for at være formand for IAD (Industriens Arbejdsgivere i Danmark) siden 2011.

IAD har siden 1992 har været en af de bærende medlemsforeninger i DI.

- Jeg sidder jo ikke med for Niels Jacobsens skyld, men for den virksomhed, jeg har repræsenteret gennem alle årene. Det har aldrig været på tale ikke at være med. Jeg synes, det er en adm. direktørs forpligtelse at være med ved bordet og repræsentere virksomheden i forskellige relevante fora, siger Niels Jacobsen, der også har været glad for netværksdelen i bestyrelsesarbejdet.

- Jeg har mødt masser af fantastiske dygtige mennesker gennem alle årene både i regi af IAD og DI’s hovedbestyrelse. Det har været en forpligtelse at deltage, men det har også være sjovt.

Stor tak

Og det er ikke kun Niels Jacobsen, der er glad for sin tid i DI’s hovedbestyrelse. Også fra DI’s side, er der stor taknemmelighed over direktørens indsats gennem 25 år.

- Niels er et usædvanligt fokuseret, vidende og givende menneske, og det har været et kæmpe aktiv at have ham i hovedbestyrelsen gennem alle årene. Det vil jeg gerne varmt kvittere for, lyder det fra Lars Sandahl Sørensen, der som daværende direktør for SAS, har siddet med i IAD’s bestyrelse som næstformand med Niels Jacobsen som formand.

- Gennem sit engagement i både DI’s hovedbestyrelse og i IAD har Niels været med til at sikre, at DI hele tiden har haft øje for de danske produktionsvirksomheder, der udgør en så stor del af dansk erhvervsliv og som på mange måder er basis for den danske velfærd. Det skylder vi ham tak for, siger Lars Sandahl Sørensen.