Christian Skovgård fra JAI modtager DSBF's sølvmedalje
Kære alle, det er med stor glæde at kunne dele med jer, at støberiteknikerlærlingen Christian Skovgård er blevet udlært og har bestået sin svendeprøve med karakteren 12!
Han har været modig nok til at tage udfordringen op som den første på JAI og har i den grad været en ambassadør for uddannelsen. Han har også hjulpet med at bygge uddannelsen op sammen med JAI og lavet interne lektionsplaner for de forskellige afdelinger. Han har aktivt taget del i at hjælpe og guide de efterfølgende lærlinge og vil fremadrettet indgå som aktivt medlem i det lokale uddannelsesudvalg LUU. Han er fagligt meget dygtig, interesseret i faget og vidensøgende. Det er fantastisk at høre, at han også vil være mentor for JAI’ nu fem støberiteknikerlærlinge.
Som forening er vi stolte af at Willy Olesen på foreningens vegne kunne overrække foreningens sølvmedalje som Christian modtog på grund af sit imponerende resultat ved svendeprøve. Vi ønsker ham alt det bedste i hans fremtidige karriere!
Venlig hilsen,
Dion Brun
Formand for DSBF