Foto: Colourbox

20.12.21 ATL Nyheder

Elevers ansøgninger om kørekort sendes med brevpost

Et større antal elever på chaufføruddannelsen må vente i lang tid på at få lov til at gå til køreprøve. TEC i Hvidovre oplever, at ventetiden i gennemsnit er på tre en halv måned. Det skyldes blandt andet, at elevernes papirer bliver sendt med brevpost mellem de forskellige myndigheder.

I sidste uge kom ATL, DI Transport og 3F med et opråb til Færdselsstyrelsen, der 1. oktober overtog ansvaret for køreprøverne. Det skyldes, at ventetiden for at komme til køreprøve er bekymrende lang for de elever på chaufføruddannelsen, som ikke har en helt ren helbredsattest.

Foruroligende lang ventetid på køreprøver - ATL - DI (danskindustri.dk)

Det er utilfredsstillende, at kommende lastbilchauffører skal vente i månedsvis på at komme til køreprøve. Nogle springer fra uddannelsen af den grund, og det er hverken virksomheder eller elever tjent med. Derfor har vi taget fat i Færdselsstyrelsen, siger Lars William Wesch, direktør i ATL.

40 elever venter
På nogle uddannelsessteder er det fem procent af eleverne, som skal levere supplerende helbredsoplysninger, før de får lov til at gå til køreprøve – på andre skoler er det helt op til 40 procent. Tallene er et øjebliksbillede af situationen i uge 47, hvor TUR – Transporterhvervets Uddannelser undersøgte situationen.

Hos TEC i Hvidovre var der i den uge 40 elever, som ventede på at komme til enten teoriprøve eller praktisk køreprøve. De venter i gennemsnit tre en halv måned, men der har tidligere været et eksempel på en elev, som måtte vente i et år og to måneder.

Det er en sindssygt langsommelig arbejdsgang, konstaterer Morten Bo Sørensen, uddannelsesleder hos TEC.

Han beretter om en proces, hvor elevens papirer bliver sendt fra borgerservice i kommunen til Færdselsstyrelsen i Holstebro. Det sker med brevpost.

Hvis der er brug for en udtalelse fra embedslægen, bliver papirerne sendt videre – også med brevpost. Og svaret kommer efter et stykke den modsatte vej med brevpost. Det sker, at der er brug for nye udtalelser fra speciallæger eller andre, og så går der endnu længere tid.

Det er en kæmpe proces. De har en idé om, at processen skal digitaliseres som al anden kommunikation i dag. Men det kommer nok ikke til at ske i dag eller i morgen, siger Morten Bo Sørensen.

Flere elever springer fra
I mellemtiden er eleven i gang med sin uddannelse på skolen. Når han efter godt og vel fem uger har været på køreteknisk anlæg, kan han ikke komme videre med at tage kørekort. Hvis det er en lærling, kan han måske lave noget forefaldende arbejde på den virksomhed, hvor han er i lære. Hvis det er en AMU-kursist, må han bare gå og vente.

Der er nogen, som aldrig får det gjort færdig. Vi har 5-10 elever om året, som stopper – enten på grund af ventetiden eller fordi de ikke kan få bevilget ekstra køretimer, fortæller Morten Bo Sørensen.

Færdselsstyrelsen har overtaget udfordringerne fra politiet, som tidligere stod for køreprøverne. Og styrelsen har nu indledt en dialog med skolerne.

ATL’s direktør Lars William Wesch håber, at Færdselsstyrelsen tager situationen alvorligt.

Branchen har brug for arbejdskraft, så det er drønærgerligt, hvis offentligt bureaukrati får eleverne til at springe fra uddannelsen. Vi lever i et digitaliseret samfund, hvor myndighederne i alle andre sammenhænge hurtigt kan udveksle oplysninger med hinanden. Så det bør de også kunne gøre i disse sager, siger han.

Færdselsstyrelsen er blevet spurgt om en kommentar til situationen. Men de er ikke vendt tilbage inden deadline for denne artikel.

Relateret indhold