Bilbranchen Analyser

Nyt Tendens: Bilsalget 2019 og danskernes økonomi 2020

Ny konjunktur- og brancheanalyse fra Bilbranchen giver en gennemgang af 2019 og de forgangne ti år, hvor bilbranchen har oplevet store forandringer. Analysen tager desuden pulsen på alt fra person- og varebiler til lastbiler, imens DI’s prognose for privatforbruget i 2020 er gennemgået.

Beskæftigelsesfremgang og lave renter i slutningen af 2010’erne har givet privatforbruget gode betingelser. Og selvom opsparingslysten i husholdningerne har været høj, var antallet af nyregistreringer måske ikke overraskende således på et rekordhøjt niveau i 2019. Dette var til trods for en sommer med en hel del færre nyregistrerede personbiler i forhold til samme periode året før.

Tendens sætter således i denne første 2020-udgave fokus på, hvordan bilhandlen i 2019 og de foregående år har udviklet sig. Forskellige tendenser med eksempelvis lidt større biler samt nye biltyper har især præget anden halvdel af 2010’erne, og i eftermarkedsafsnittet har vi taget pulsen på personbilparken, der derfor også ser anderledes ud i dag i forhold til for blot ti år siden.

Varebilsalget i 2019 var samlet set på niveau med det samlede varebilsalg i 2018. Men nye skærpede krav til miljøzonerne i de større byer giver store potentialer for både salg og eftermarkedet hos varebilforhandlerne i de kommende år.

Tendens giver også et overblik over, hvordan lastbilsalget gik i 2019 og hvordan lastbilmarkedet har udviklet sig fra 2010 til og med 2019. I den tiårige periode er det samlede antal lastbiler og sættevognstrækkere eksempelvis steget til nærmest det dobbelte, hvilket hænger sammen med, at dansk økonomi er kommet på den anden siden af finanskrisen, som ramte dansk økonomi hårdt.

Du kan læse om alle de ovenstående tendenser i bilbranchen og meget mere i januar 2020-udgaven af Tendens på linket nedenfor.

Tidligere udgaver

Tendens er Bilbranchens konjunktur- og brancheanalyse, som udkommer fire gange årligt. Tendens udkommer kun som pdf.

Som abonnent af Bilbranchens nyhedsbrev vil du blandt andet modtage Tendens fire gange årligt. Derudover vil du modtage nyheder fra Bilbranchen hver uge. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her.

Du kan læse tidligere udgaver af Tendens her.

Kenneth L. Hjorth-Hansen

Konsulent

  • Direkte +45 3377 3302
  • Mobil +45 4141 7791
  • E-mail klhh@di.dk