Flere går gulvvejen
Flere unge har valgt at tage en uddannelse som gulvlægger i 2020. Gulvbranchen har kørt en kampagne på Facebook, der skal inspirere endnu flere unge til at uddanne sig som gulvlægger.
Statistikken viser, at der var en stigning på fire procent i antallet af uddannelsesaftaler i 2020 i forhold til i 2019. I alt 88 unge valgte i fjor at underskrive en uddannelsesaftale for at gå gulvvejen.
Gulvbranchen har i februar og starten af marts i år kørt to kampagner på Facebook for at udbrede kendskabet til gulvfaget, og inspirere de unge til at vælge en uddannelse som gulvlægger.
Begge kampagner på Facebook var målrettet unge i folkeskolerne og på ungdomsuddannelserne i aldersgruppen 13 til 34 år og forældrene til de 13-17-årige. I den ene kampagne mødte de Emil, der begejstret fortæller om at være gulvlægger. Det opslag på Facebook nåede ud til 12.597 i målgruppen. 475 interagerede med opslaget ved f.eks. at klikke på det.
Den anden kampagnevideo nåede ud til 23.896 personer i samme målgruppen. 18603 interagerede med opslaget.
Du kan se de to kampagnevideoer her: