06.07.21 Gulvbranchen Nyheder

Ændringer på Gulvfakta

Få et overblik over de nyeste ændringer på Gulvfakta.

Revidering af afsnittet om gulvlim på Gulvfakta
På Gulvfakta.dk er afsnittet ”Klassificering af lim” under hovedafsnittet Gulvlim redigeret, så det alene er en kort orientering om den europæiske standard, der ligger til grund for limproducenternes krav mht. gulvlime. Den tidligere gengivet Tabel 1 fra DS/EN ISO 22636 gav anledning til misforståelser og er derfor fjernet. 
-Testtabellen og metoderne til udførelse af test handlede alene om laboratorieforsøg og er ikke relevant for de udførende entreprenører. Da de også gav anledning til misforståelser, er informationen nu fjernet fra afsnittet om gulvlim, siger Stig Marcussen, Haxdam ApS, der er formand for Gulvbranchens fagtekniske udvalg for lim og spartelmasse.

Læs hele afsnittet her


Kraftig revidering af afsnittet om trækprøver på Gulvfakta
Fagteknisk udvalg for Fugefrie gulvbelægninger og Fagteknisk udvalg for Lim og Spartelmasse har arbejdet tværfagligt om informationen i afsnittet på Gulvfakta om bestemmelse af trækprøver. De to udvalg har fundet det mest gennemskueligt at definere to nye begreber: Overfladetrækprøve og vedhæftningstrækprøve. Overfladetrækprøve bestemmer styrken i f.eks. et underlag eller et afretningslag og bruges til at vurdere, om overfladen er stærk nok til den valgte topbelægning. Mens vedhæftningstrækprøve bestemmer vedhæftning mellem to materialer.
- Med definitionen af to nye begreber kan entreprenøren ikke gå galt i byen. Nu burde det være helt gennemskueligt for enhver. Det er faktisk ikke mindre end genialt med de nye begreber, siger Jens Klitgaard, Condor Entreprise A/S, formand for Fagteknisk udvalg for Fugefrie gulvbelægninger, og hovedforfatter på afsnittet.
Stig Marcussen, Haxdam ApS, der er formand for Fagteknisk udvalg for Lim og Spartelmasse, har stået for den del, der handler om overfladetrækprøve. Han siger:
- Det er mest relevant i forhold til beton, men det er ved at blive et emne med overfladetrækprøver, da enkelte trægulvleverandørerne er begyndt at stille krav.
De to nye begreber erstatter den tidligere fællesbetegnelse: Trækprøve. Afsnittet er yderligere styrket med fem nye illustrationer af Kim Sildorf samt revideret og præciseret tekst. Krav og målemetoder er uændrede. 

Læs hele det nye afsnit her


Mere viden om akustik på Gulvfakta

Hidtil har viden om akustik på Gulvfakta fortrinsvis handlet om lyd i private boliger. Nu er afsnittet suppleret med information om akustik i kontor- og undervisningsbygninger. Og det er ifølge forfatteren, akustiker Claus Riis, netop i kontorbyggerier, at det går galt.

På Gulvbranchens vidensportal Gulvfakta.dk er afsnittet om akustik i forbindelse med gulvlægning nu blevet redigeret og ajourført med den nyeste viden af akustiker Claus Riis, Riis Akustik i Holbæk.

- Generelt handlede de gamle tekster på Gulvfakta primært om boligbyggeri. Men nu har jeg suppleret med regler og viden om akustik i kontor- og undervisningsbyggeri – og lidt om hospitalsbyggeri. Det giver god mening, fordi man i dag har generelt godt styr på akustik i boligbyggeri, mens jeg ser flere  sager i kontorbyggeri, hvor det går galt med gulvkonstruktionen, siger Claus Riis.

Claus Riis mener, at det er godt at udbrede erfaringer og viden om akustik på Gulvfakta. Derimod mener han ikke, at det er tilstrækkeligt for helt at undgå problemer.

- Den hjælp man kan få på gulvfakta.dk er overordnet. Der er så utrolig mange valg, der kan tages, og byggeri er så individuelt, at man ikke kan nøjes med at slå op og læse om akustik. Man har brug for at søge råd hos en akustiker, og det siger jeg ikke, fordi jeg gerne vil tjene penge. Jeg har såmænd nok at lave. Jo mere man udbreder  opmærksomhed og viden om akustik, jo færre fejl får man, og tilmed får man også de bedste løsninger, siger Claus Riis.


Derfor opstår fejl

- De fleste fejl med trinlyd opstår, når man lægger svømmende gulv og særligt ved adskillelsen imellem gulv og væg. Det er svære øvelser. Trinlyd er ikke noget, der alene hænger sammen med ét fag. Kvaliteten er et resultat af det samlede byggeri. Det kan f.eks. ikke nytte noget, at en gulvmand, der skal støbe og adskille gulve, skal arbejde efter en arkitekts oplæg, der fungerer i teorien men ikke er mulig at udføre i praksis. Det er utrolig vigtigt, at der projekteres bygbare løsninger, der kan udføres med lav risiko for fejl. De bedste løsninger får man, hvis alle har et overblik, så man får stoppet eventuelle fejl i tide. Det er det, som Gulvbranchen forsøger at hejse et flag for ved at informere om kravene til akustik, siger Claus Riis.

- Der var et behov for at stramme op på informationerne på Gulvfakta og forenkle især henvisning til Bygningsreglementets  bestemmelser. For eksempel var der nævnt lydklasse A, som vi ikke bruger i praksis. Bygningsreglementet siger, at privatboligen skal indrettes, så beboerne er tilfredse. Det er meget lidt konkret, for hvem skal bestemme hvad der er tilfredsstillende. Myndighederne anser lydklasse C som ”tilfredsstillende” og dermed som en slags mindstekrav. Bygherre kan så kræve mere,  eller der kan stilles særlige krav fx på baggrund af bæredygtighed, DGNB og lignende.

Du kan læse hele afsnittet om akustik her

 

Relateret