07.12.20 Træsektionen Nyheder

Rekrutteringskampagnen gørnoget.nu – fagspecifikke film og gratis byggepladsbannere

Rekrutteringskampagnen Gørnoget.nu, der viser bygge- og anlægsfagenes mange muligheder, nuancer og de passionerede mennesker bag, bliver igen markedsført på digitale platforme.

Det sker fordi flere initiativer, der påvirker unges uddannelsesvalg desværre er blevet aflyst grundet corona-situationen. Initiativer der blandet andet omfatter DM i Skills 2021 og efterårets brobygning mellem folkeskolerne og erhvervsskolerne.

Annonceringen sker over vinteren på bl.a. YouTube og Instagram og har til hensigt at inspirere flere unge til at søge uddannelserne.

Kampagnen indeholder ni fagspecifikke film, der alle findes på hjemmesiden gørnoget.nu. Her finder du også film om tømrerlærling, Magnus og tækkerlærling, Laura.

Bestil gratis gørnoget.nu-byggepladsbanner
Foruden de mange flotte film kan man som virksomhed også bestille gratis banner til at skabe synlighed om tømrerfaget eller andre bygge- og anlægsfag. Tilbuddet kan benyttes af DI-virksomheder, der er dækket af byggeoverenskomsterne samt erhvervsskolerne og 3F's afdelinger. Via linket her kan man nemt designe sit banner med eget logo og få det tilsendt, et tilbud mange virksomheder allerede har benyttet sig af. Har man brug for inspiration til design, så se de mange flotte bannere her.

Ønsker du at læse mere om selve baggrunden for kampagnen, kan du læse mere her.

Har du spørgsmål til kampagnen, så kontakt Mette Keinicke, kommunikationsmedarbejder i Byggeriets Uddannelser via mke@bygud.dk.

Skrevet af:

Rikke Sonne