Klimaneutral i 2045 - handling i dag

For at Danmark kan blive klimaneutral, er det centralt, at vi udnytter vores energi meget bedre. Energieffektivitet styrker samtidig vores konkurrenceevne, forsyningssikkerhed og gør erhvervslivet endnu mere modstandsdygtigt over for stigende energipriser. 

Det har man også blik for i EU, hvor energieffektivitetsdirektivet og bygningsdirektivet skærper kravene. Direktiverne forventes at sikre, at medlemsstaterne samlet sænker energiforbruget med 11,7 pct. i 2030 ift. 2020. For Danmark betyder det, at energiforbruget skal reduceres ca. 1,5 pct. årligt. Det skal bl.a. ske gennem renovering af bygninger og reduktion af industriens energiforbrug. Samtidig ændrer nye store elforbrugere som PtX, datacentre og AI efterspørgselsmønstret, hvilket gør energieffektivitet til et endnu mere centralt element i energisystemet, som primært bygger på vedvarende energi. Det betyder, at vi ikke kun skal investere i mere grøn energi og infrastruktur, men også i løsninger, der gør energiforbruget mere effektivt, så vi undgår, at udbygningen bliver unødigt dyr. Det tager tid at udbygge vedvarende energi og elnettet, så derfor kan investeringer i energieffektivitet give balance og forsyningssikkerhed tidligere, end det ellers ville være muligt.

Klimaneutralitet kræver, at der er tilstrækkelig grøn energi til, at husholdninger, virksomheder og transport kan basere sig fuldt ud på grøn strøm og grøn gas. Derudover skal der være grøn energi til produktion af fremtidens grønne brændsler til flytransporten og tung transport, samt afgiftsfri grøn gas til processer, der ikke kan elektrificeres, eller hvor udbygningen af elnettet er forsinket. Energistyrelsen forventer, at der skal bruges fire til fem gange mere strøm i 2045, end vi forbruger i dag, for at nå klimamålene - og i dag er vores elforbrug stadig ikke 100 pct. grønt. Det skal det være i et klimaneutralt Danmark.

Elektrificeringsgraden er i dag ca. 22 pct., og der er derfor behov for en  markant øget elektrificering, hvilket samtidig vil understøtte rentabiliteten i udbygningen af vedvarende energi fra solanlæg og vindmølleparker. Med det øgede elforbrug skal elnettet udbygges og styrkes, så Danmark kan håndtere den gennemgribende elektrificering af samfundet og sikre effektiv distribution af strøm til hele landet. I dag er der virksomheder, der gerne vil elektrificere, men som ikke kan, som følge af manglende kapacitet i elnettet.

Bygge- og anlægssektoren spiller en central rolle i den grønne omstilling – både gennem udvikling af energiinfrastruktur, renovering af eksisterende bygninger og opførelse af nybyggeri med lavere klima- og ressourceaftryk. 

Byggeriets Handletank for Bæredygtigt Byggeri udgav i april 2026 en analyse, som viser, at CO₂-udledningerne i bygge- og anlægssektoren er faldet med 78 pct.siden 1990, og at faldet ventes at nå 89 pct. i 2030. Det er et markant fald, som skyldes energieffektivisering, herunder skærpede energikrav til nybyggeri og renovering, samt den grønne energiomstilling og at produktionen af byggematerialer i Danmark er blevet grønnere. Samtidig er sektoren kendetegnet ved et stort ressourceforbrug og en betydelig påvirkning af klima, natur og biodiversitet.

Biomasse dækker over en række biologiske materialer fra bl.a. skovbrug, landbrug og dyrehold, hvor restprodukter omdannes til energi gennem forskellige teknologier. På kraftvarmeværker og fjernvarmeanlæg afbrændes biomasse til el- og varmeproduktion, i industrien anvendes biomasse til intern energiproduktion og i transportsektoren omdannes biomasse til flydende biobrændstoffer. Snart vil der på enkelte værker også finde CO₂-fangst sted, hvilket giver værkerne en ny rolle i Danmarks klimastrategi, ved at muliggøre negative emissioner.

Biomassen skal naturligvis være bæredygtig og certificeret. Danske bæredygtighedskrav til træbiomasse er de skrappeste i Europa, og nye EU-regler strammer kravene yderligere. Bl.a. er anlægsgrænsen i Danmark sænket til 1 MW, så størstedelen af branchen nu omfattes. Samtidig skal biomasse udnyttes optimalt, hvilket sker gennem kaskadeprincippet, hvor træbiomasse anvendes dér, hvor det har størst økonomisk og miljømæssig merværdi. Fra 2026 indføres i Danmark nye krav til dokumentation af kaskadeprincippet.

Selvom transportsektorens CO₂-udledning er faldet, forventes den stadig at udledeca. 5,8 mio. ton CO₂ i 2030. Det skyldes bl.a. stigende trafikarbejde og at udskiftning af bilparken tager tid. Transport vil fortsat være nødvendig i et klimaneutralt samfund - både til personer og gods. Derfor er elektrificering, grønne drivmidler samt energieffektivisering afgørende for at nå målet. DI’s Advisory Board for Grøn Mobilitet har anvist veje til CO₂fri‑ transport i 2045.

Der er taget vigtige skridt for at drive den grønne omstilling af vejtransporten. I 2025 blev den gradvise genindfasning af registreringsafgiften for elbiler udskudt et år, og der blev nedsat en hurtigarbejdende ekspertgruppe, der skal analysere forskellige modeller for en fremtidig omlægning af bilbeskatningen. For den tunge vejtransport blev der med udmøntningen af Grøn Fond bl.a. afsat midler til en midlertidig nedsættelse af kilometerafgiften til lastbiler samt 750 mio. kr.  frem til 2030 til en ramme til grøn omstilling af vejgodstransporten, hvor der senest i februar 2026 blev åbnet for en pulje på 160 mio. kr. til tilskud til grønne lastbiler og ladeinfrastruktur.   

Danske produktionsvirksomheder spiller en vigtig rolle for at nå målet om klimaneutralitet. Der er allerede sket betydelige CO₂-reduktioner i industrien, og sektoren har en unik mulighed for at blive blandt verdens første CO₂-neutrale industrisektorer. Men udviklingen kommer ikke af sig selv.

En væsentlig forudsætning for en CO₂-neutral industri er naturligvis også, at der sker en betydelig elektrificering af produktionsvirksomhederne. Det er derfor bekymrende, at der er store problemer og forsinkelser i udrulningen af el-infrastrukturen, som bremser og skaber usikkerhed omkring en række elektrificeringstiltag i virksomhederne. Der er således brug for, at der gennemføres både en akutplan og en mere langsigtet og ambitiøs investeringsplan, der sikrer, at de virksomheder, der kan elektrificere, rent faktisk også har mulighed for det.  

Ligesom Danmark spillede en central rolle i opbygningen af den globale vindindustri, er vi godt positioneret til at drive udviklingen af grøn brint og Power-to-X. Danmark har stærke kompetencer på tværs af hele værdikæden, fra offshore vind og højeffektive elektrolyseteknologier til sektorkobling, udnyttelse af overskudsvarme i fjernvarmesystemet og innovative teknologiudbydere. Samtidig er Danmark velsignet med massive vindressourcer, som giver et unikt udgangspunkt for storskala produktion af grøn brint og e-fuels gennem Power-to-X (PtX). 

PtX ses som en afgørende katalysator for den grønne omstilling, fordi teknologien gør det muligt at producere CO2-frie brændstoffer som e-metanol, e-ammoniak og e-SAF til sektorer såsom tung industri, skibsfart og luftfart, hvor dekarbonisering gennem direkte elektrificering er teknisk vanskelig. Samtidig er grøn brint blevet et stadig vigtigere redskab i Europas bestræbelser på at styrke energisikkerheden. Geopolitisk ustabilitet og erfaringerne fra energikrisen har tydeliggjort behovet for at reducere afhængigheden af importerede fossile brændsler og i stedet basere energisystemet på europæiske vedvarende ressourcer. I den sammenhæng spiller PtX en central rolle som indirekte elektrificering af de dele af økonomien, der ikke kan kobles direkte på elnettet.

CO₂-fangst, anvendelse, og lagring (CCUS) er en afgørende teknologi, som i disse år skaleres, og skal vokse yderligere, hvis vi skal nå klimaneutralitet. 

Selv med massiv satsning på elektrificering, energieffektivitet, vedvarende energi mv., vil der fortsat være udledninger, der ikke kan reduceres. Det gælder bl.a. procesudledninger fra industrien, som er uafhængige af brændsler, men kommer fra kemiske reaktioner, fx i cementproduktion. Hertil kommer potentialet for negative udledninger ved CO₂-fangst på bl.a. centrale biomassekraftværker, affaldsværker og biogasanlæg, der er nødvendige for forsyningssikkerheden. Der vil også være behov for at anvende indfanget CO₂ i CO₂-baserede produkter for  at fortrænge fossile brændsler. 

Aftalen om Implementering af et Grønt Danmark af 18. november 2024 medfører, at der fra 2030 indfases en CO₂e-afgift på husdyrproduktion og der afsættes midler til teknologisk omstilling, bl.a. til lagring af biokul og støtte til grøn teknologi og arealomlægning. Aftalen bidrager til betydelige klimareduktioner frem mod 2030 og bidrager til omlægning af knap 250.000 hektar landbrugsjord til ny skov og omlægning af 140.000 hektar lavbundsarealer til natur. Herudover sætter aftalen rammer og mål for naturens udvikling i Danmark. Hensyn til miljø, natur og udnyttelsen af arealer indgår i en kommende dansk natur- og biodiversitetslov. 

Fokus skal nu være på implementering, så de ønskede effekter opnås. Det er vigtigt, at barrierer for udrulning af nye klimateknologier og -tiltag fjernes og at der sikres tempo i forsknings-,  dokumentations- og godkendelsesprocessen, så nye løsninger hurtigere kan tages i brug, indarbejdes i de nationale emissionsopgørelser og danne grundlaget for investeringsbeslutninger i erhvervet.  Med CO₂-afgiften går Danmark forrest og ambitionen er at sikre muligheder for sektorens udvikling i takt med nye krav. Sideløbende skal Danmark støtte en fælles ambitiøs EU-politik for omstilling af landbruget, der kan skabe de rette betingelser for en succesfuld omstilling og en konkurrencedygtig og robust fødevaresektor. Målet skal være at etablere en effektbaseret og incitamentsdrevet tilgang, der udnytter nye teknologier og fremmer bæredygtige landbrugspraksis, således at det langsigtede mål om at overgå til et markedsbaseret kvotehandelssystem (ETS) kan realiseres.

Omkring halvdelen af de samlede globale udledninger af drivhusgasser og mere end 90 pct. af tabet af biodiversitet skyldes udvinding og forarbejdning af naturressourcer gennem hele værdikæden. I danske produktionsvirksomheder sker mere end 90 pct. af CO₂-udledningerne i scope 3 og er bundet op på brugen af materialer. Indsatsen for at reducere klimaudledninger i virksomhederne handler derfor i stigende grad også om ændret materialeforbrug – og i dialog med aktører i værdikæden. 

Skal vi i mål med klimaneutralitet, skal vi udnytte ressourcerne bedre ved at gentænke design, produktion, salg og forbrug for at holde produkter i live så lang tid som muligt. Produkter bør repareres, genbruges, deles, sælges som service, eller fremstilles i genanvendte materialer, så vi mindsker træk på nye ressourcer og reducerer udledninger og tab af biodiversitet. Cirkulær økonomi skal være et værktøj i den danske klimaindsats og involvere virksomheder, myndigheder, borgere og politikere.

For at Danmark skal lykkes med den grønne omstilling, skal der være den rigtige arbejdskraft til at udføre den faktiske omstilling. Det betyder både mere arbejdskraft, men også et fokus på uddannelse og efteruddannelse, så Danmark også har de nødvendige kompetencer fremadrettet. Vi har et veludviklet offentligt efteruddannelsessystem i Danmark, men det skal gøres nemmere at tilgå og anvende, også for den store gruppe af internationale medarbejdere. 

For at lykkes med klimaneutralitet i 2045 skal vi have langt flere f.eks. smede, anlægsstruktører, murere, elektrikere, automatikteknikere og industriteknikere til at anlægge, bygge, installere og vedligeholde de grønne løsninger. Samtidig skal vi have langt flere håndværkere til at renovere og klimasikre den eksisterende bygningsmasse - det inkluderer både faglærte og ikke-faglærte. Vi skal have de rigtige kompetencer, da behovet for kompetencer til den grønne omstilling kun vil vokse frem mod 2045.

Den globale klimaindsats er udfordret af geopolitisk uro og stærke nationalinteresser, som truer med at erodere fremskridt. Også i EU mærkes modstanden, hvor medlemslandenes forskellige tempo, økonomier og prioriteter gør det svært at samle om at holde kursen i  den grønne omstilling. Det har tydeliggjort, at EU’s klimaindsats ikke kan betragtes isoleret. Investeringer i grøn omstilling er ikke kun nødvendige for at nå klimamålene, men også for at styrke Europas forsyningssikkerhed og økonomiske stabilitet.

Afhængigheden af importeret fossil energi har gjort Europa sårbar over for energiprisernes udsving og pres på forsyningskæder, hvilket understreger, at omstillingen til grøn energi også handler om at skabe stabile rammer for både virksomheder og borgere i en tid med globale kriser.

Danmark og danske virksomheder har potentialet til at styrke den globale grønne omstilling gennem eksport af grønne løsninger, klimadiplomati og internationalt samarbejde. Klimaforandringerne kalder på løsninger baseret på globalt samarbejde, hvilket gør dansk engagement i EU og på den internationale scene essentielt for at drive klimahandlingen mod klimaneutralitet.  

Forskning, innovation og iværksætteri er forudsætninger for en klimaneutral fremtid. De grønne teknologier, som virksomheder og universiteter lige nu i fællesskab knokler for at videreudvikle og skalere, står på skuldrene af mange års forskning og udvikling på universiteter, forskningsinstitutioner og i virksomheder. 

På en række områder står vi i Danmark et gunstigt sted i dag, hvor vi har grønne nøgleteknologier, der er relativt tæt på markedet. Det skyldes, at Danmark har haft gode rammevilkår for forskning, udvikling, test og demonstration – bl.a. igennem et højt ambitionsniveau for forskningsinvesteringer med Globaliseringsstrategien fra 2006, Grøn forskningsstrategi fra 2020 samt lancering af de fire grønne missioner (InnoMissions). Disse indsatser har bidraget til at skabe løsninger, der er nødvendige for at nå klimaneutralitet.

Teknologi og digitalisering er en afgørende forudsætning for en klimaneutral fremtid. Datadrevne og teknologiske klimaløsninger spiller en central rolle i den grønne omstilling, og potentialet vokser i takt med, at nye teknologier vinder frem, og efterspørgslen efter effektive og digitale løsninger på klimaudfordringerne stiger. 

Teknologi er i mange henseender en driver for den grønne omstilling på tværs af sektorer, f.eks. udvikling af systemer til energieffektivisering, bedre udnyttelse af vedvarende energi og energilagring. Teknologi kan desuden transformere landbrug og fødevareproduktion og kan bidrage til at overvåge og forudsige jordens knappe ressourcer. Og så kan teknologien styrke biodiversiteten, f.eks. ved brug af kunstig intelligens til at opdage invasive arter. I takt med at teknologien bliver mere avanceret, kan den bidrage til at forstå og håndtere nuværende klimaudfordringer og forberede os på fremtidige hændelser.

Klimadebatten og de grønne politiske aftaler  retter sig overordnet mod klimatiltag, der styrker produktion og udbudssiden til at blive mere klimavenlig. Men det er bydende nødvendigt, at der også fokuseres på den grønne efterspørgsel, som reelt er en væsentlig katalysator for den grønne omstilling. Efterspørgsel efter klimavenlige løsninger er afgørende for, at den grønne omstilling tager fart - og den er med til at drive en udvikling og innovation fremad.

Som forbrugere kan vi gøre en stor forskel, når vi f.eks. køber ind i supermarkedet, når vi energieffektiviserer vores huse, når vi vælger transportform, når vi vælger tidspunktet for at sætte vaskemaskinen over, når der omlægges til fjernvarme osv. Det samme gælder, når stat, regioner og kommuner indkøber varer og services eller bygger veje, skoler og andre former for bygninger. Danmark kan også tage initiativ til grønnere indkøb i forhold til vores udviklingsbistand. Grøn efterspørgsel fra forbrugerne og det offentlige er således en vigtig katalysator for udviklingen af grønne produkter, løsninger og services.

Danmark er i dag verdensførende inden for biosolutions. Sektoren kombinerer vores enestående viden fra biotek og fødevareindustrien, og hvis vejen banes for sektoren, vil løsningerne kunne levere markante klimareduktioner, mens vi øger Danmarks og Europas selvforsyningsgrad og konkurrenceevne signifikant. Potentialerne er således store i de innovative løsninger i form af bæredygtige fødevarer og ingredienser, materialer og biokemikalier, biostål og bioasfalt.

Bioteknologiske klimaløsninger eller biosolutions har potentialet til at accelerere den grønne omstilling i en lang række sektorer. Copenhagen Economics estimerer, at biosolutions globalt kan reducere 4.300 mio. ton CO₂ frem mod år 2030. Det svarer til ca. 8 pct. af den globale udledning eller ca. 100 gange Danmarks CO₂-udledning i dag.

Naturen og biodiversiteten er under massivt pres som følge af et for højt globalt ressourceforbrug. Forsyningskæder er blevet storpolitik, og en hastigt voksende verdensbefolkning betyder, at der vil være væsentligt flere munde, der skal mættes på mindre landbrugsareal. Med en udsigt til 10 mia. mennesker i 2050 skal udledningerne således reduceres markant i hele verden og i alle sektorer.