Det er helt afgørende med en målrettet indsats for at mindske energiforbruget, ellers kan vi ikke sikre en omkostningseffektiv grøn omstilling af hele vores samfund. Det har man blik for i EU, hvor der dels er vedtaget et nyt energieffektiviseringsdirektiv, og dels et nyt bygningsdirektiv der skal sikre en energieffektiv omstilling af bygningsmassen.

Det betyder blandt andet, at Danmark skal nedbringe energiforbruget med ca. 15 pct. frem mod 2030 ift. 2020. Vi skal altså blive meget bedre til at udnytte vores energi, og det vil kræve investeringer. Energieffektivitet handler også om at bruge energien klogt, bruge den, når den er billigst, og når energisystemet belastes mindst muligt. Her er data fra forsyningssektoren helt afgørende for, at vores bygninger kan drives energimæssigt optimalt.

Vi skal også elektrificere der, hvor det er muligt, og så skal vi udnytte energien på tværs af sektorerne ved hjælp af sektorintegration. Energieffektivitet vil også styrke vores forsyningssikkerhed og gøre vores erhvervsliv endnu mere modstandsdygtigt over for stigende energipriser.

For at Danmark bliver klimaneutralt, skal vi have meget mere grøn energi. Der skal turbo på udbygningen af VE og grønne gasser samt tilhørende infrastruktur. Alene behovet for grøn strøm vil vokse 4 til 5 gange frem mod år 2045.

Det sætter krav til sagsbehandlingstiderne, som skal op i tempo, sådan at langsomme myndighedsprocesser ikke bremser den grønne omstilling. Investeringerne i energiinfrastrukturen skal øges markant, så de understøtter elektrificeringen og den grønne omstilling af vores samfund.

Vedvarende energiprojekter er udfordret af en generel markedsmæssig fordyrelse. I Dansk Industri mener vi stadig, at udviklingen skal være markedsdrevet, men det kan være nødvendigt, at staten og markedsaktørerne bedre balancerer risici omkring store projekter for at sikre, at vi får gennemført de nødvendige projekter, og opnår målsætningen om en markant udbygning af VE.

Bygge og anlæg spiller en central rolle i gennemførelsen af den grønne omstilling – det gælder opbygning og omlægning af infrastruktur og energiforsyning, renovering af den eksisterende bygnings- og anlægsmasse samt nybyggeri med brug af færre ressourcer. Desuden skal der bruges ressourcer, som har et lavere klima- og miljøaftryk.

For at lykkes med en fremtidig bæredygtig bygge- og anlægssektor er der behov for nye partnerskaber og samarbejdsformer. Byggeriet har derfor etableret Byggeriets Handletank, som har haft til opgave at udpege handlinger for en hurtig og effektiv bæredygtig omstilling af bygge- og anlægssektoren.

Handletanken lancerede januar 2024 en omfattende rapport med 33 forslag til en grønnere og mere bæredygtig bygge- og anlægssektor. Ti forslag forventes at have særlig stor effekt - og mindst 5 forslag sættes i værk med det samme  

I dag udgør træbiomasse en betydelig del af Danmarks vedvarende energi. Biomasse er altså en vigtig kilde til energi i det nuværende energimiks. Det er dog en begrænset ressource, og den skal udnyttes optimalt og på bæredygtig vis. Samtidig skal der ske mere skovrejsning, så Danmark selv får mere biomasse og øger CO₂-optaget i de nye skove. 

CO₂-fangst og -lagring fra biomassefyrede kraftvarmeværker og fjernvarmeanlæg vil ligeledes være vigtigt for at skabe negative emissioner og bidrage til, at vi bliver klimaneutral i 2045, og afgørende for at opnå  nettonegative udledninger i 2050. Biomasse er vigtigt for dansk forsyningssikkerhed i dag, og vil fortsat spille en afgørende rolle i vores energisystem i takt med, at vind- og solenergi i stigende grad skal producere strømmen, og der på vindstille og overskyede dage vil  være brug for backup.

Transportens CO₂-udledning er faldet, selv om vi kører mere i bil og transporterer flere varer. Det skyldes bl.a. øget energieffektivitet, elektrificering og øget anvendelse af biobrændstoffer. Men det vil forsat være en udfordring at skrue yderligere op for transportens grønne omstilling. Det tager tid at udskifte bilparken, og en væsentlig del af de køretøjer, som købes i dag, kører også på vejene i 2030 (og nogle endda i 2045).

Grønne transportmidler og drivmidler forventes at være væsentlig dyrere end de fossile længe endnu, så skal vi have en grøn omstilling, hvor der tages højde for dansk konkurrenceevne, kræver det politiske tiltag.

Danmark er allerede kommet langt med den grønne omstilling af industrien. Med aftale om Grøn Skattereform blev der taget et afgørende politisk skridt mod klimaneutralitet, og sektoren forventes blot at udlede 2,2 mio. ton CO₂e i 2030. Det kræver dog, at aftalerne implementeres. Kan Danmark gøre industrien klimaneutral, så har vi taget et afgørende i skridt mod et klimaneutralt Danmark.

Klimapartnerskaberne for produktionsindustri og den energiintensive industri fremlagde allerede i 2020 en række anbefalinger og forudsætninger for at komme videre med CO₂e-reduktionerne, og der er behov for flere tiltag fra såvel lovgivere som virksomheder - og for at potentialet i de fremsatte anbefalinger og forudsætninger kan realiseres fuldt ud.

Elektrificering, effektivisering og balancering - det er nøglen til grøn energiomstilling. I dag har vi udledninger, der ikke kan undgås. Derfor skal den danske industri gå forrest og omsætte de politisk rammevilkår, der er skabt med finansiering af brintinfrastruktur og det historiske havvindsudbud, så morgendagens grønne teknologier kan blive til virkelighed.

Det vil være en klar markedsfordel for den danske PtX-industri, hvis Danmark er blandt de første til at udrulle de grønne nøgleteknologier, som resten af verden venter på.

CO₂-fangst, anvendelse, og lagring (CCUS) er afgørende værktøjer til at opfylde de danske og europæiske klimamål. CCUS kan bidrage til at reducere CO₂-udledninger dér, hvor det er svært at reducere udledningerne på anden vis, hvilket er afgørende for at kunne opnå klimaneutralitet.

Den danske undergrund rummer et særligt potentiale for CO₂-lagring, og CCUS i Danmark kan på den måde også spille en rolle for klimaindsatsen i EU. Teknologien rummer derfor et betydeligt forretningspotentiale for lagring og genanvendelse af dansk og udenlandsk CO₂.

Land- og skovbrugssektoren forventes uden en styrket indsats at være den sektor i Danmark med størst tilbageværende drivhusgasudledninger i 2030. Der er derfor et stort behov for at finde løsninger på at øge sektorens fremtidige klimaindsats på vej mod klimaneutralitet i 2045. I dag lægger landbrugssektoren beslag på næsten to tredjedele af Danmarks areal. Arealer, som der er behov for til den grønne omstilling. Hvis vi skal være klimaneutrale, så har vi brug for plads til flere vindmøller, solceller, infrastruktur, transport, lagring af CO₂ og meget mere.

Samtidig er der rift om arealerne i forhold til andre beskyttelsesformål som eksempelvis drikkevandsbeskyttelse og mere natur og biodiversitet. Der er samlet set brug for en samtænkning af teknologi, bedriftspraksis og arealanvendelse i fremtidens danske landbrug. Et landbrug og en fødevaresektor som vi ønsker skal stå grønnere og stærkere i den fremtidige globale konkurrence. Den grønne omstilling for landbruget håndteres i øjeblikket i den grønne trepart. Her indgår også spørgsmål om arealanvendelse, natur og biodiversitet og miljøhensyn, hvilket DI støtter fuldt op om.

Med vedvarende energi og energieffektivitet kommer vi langt mod klimaneutralitet, men uden at adressere de udledninger, der er forbundet med vores brug af ressourcer, kommer vi ikke i mål. Cirkulær økonomi og smartere brug af vores ressourcer, materialer og produkter er afgørende i klimaindsatsen. Op mod halvdelen af de globale klimaudledninger stammer fra udvinding og forarbejdning af naturressourcer[1]. Samtidig står vi i en råstofkrise, der allerede er til at føle på, både herhjemme og globalt, ligesom vi på globalt plan oplever et massivt træk på kritiske ressourcer til bl.a. de teknologier, som skal drive den grønne omstilling (solceller, batterier mv.).

Omstilling til cirkulær økonomi kræver en indsats fra både myndigheder, virksomheder og forbrugere. Og det kræver samarbejde på tværs af værdikæder. Vi skal understøtte virksomhedernes indsats – bl.a. gennem kompetenceopbygning og ved at skabe de rette incitamenter til at udvikle cirkulære forretningsmodeller og reducere trækket på virgine ressourcer.

[1] Circle Economy (2021): The circularity gap report 2021, International Resources Panel (IRP). (2019): Global resources outlook 2019: Natural resources for the future we want

For at Danmark skal lykkes med den grønne omstilling, herunder omstilling til grøn energi, skal der være arbejdskraft til at foretage den faktiske omstilling. Industrien alene har behov for 15.000 ekstra årsværk pr. år frem mod 2035 for at realisere effekterne fra de nødvendige, grønne investeringer. Der er stort behov for faglærte og specialiserede ufaglærte til den grønne omstilling, og mulige løsninger involverer, at vi kan rekruttere endnu mere  international arbejdskraft, og at de kan blive opkvalificereret f.eks. med relevante certifikater.

Desuden skal både det offentlige såvel som private efterspørge de grønne løsninger, der løbende udvikles. En reel efterspørgsel er en forudsætning for tempo og skala i den grønne omstilling. Politikerne har et ansvar for, at skåltalerne kan genkendes i de offentlige indkøb og udbud.

Manglen på arbejdskraft, kompetencer og efterspørgslen efter grønne løsninger må ikke blive en barriere for, at Danmark kan få den grønne omstilling op i det tempo, som klimaneutralitet i 2045 kræver.

Danmark skal ikke kun gå forrest nationalt med at reducere vores territoriale drivhusgasudledning. Vi skal også være et grønt foregangsland for resten af verden. For Danmark og danske virksomheder kan bidrage med nogle af løsningerne på de klimaudfordringer, som vi ser ude i verden. Med eksport og salg på markeder ude i verden bidrager danske virksomheder til at løse klimaudfordringen internationalt - gennem teknologiløsninger, systemløsninger eller klimaeffektiv produktion.

Danmark kan påvirke den globale dagsorden gennem eksport af danske løsninger, såvel politiske som teknologiske, og ved at tage ansvar for vores forbrugsbaserede udledninger. Så vil Danmarks indsats betyde meget mere for klimaet. Danmark skal vise, at grøn omstilling er god forretning - og trække EU og resten af verden med.

Forskning, innovation og iværksætteri er afgørende for at finde løsninger på de udfordringer, der fylder i vores samfund. Vi er langt fra i mål med at udvikle de teknologier, der skal løse klimaudfordringerne, og derfor skal vi også fokusere på at fremme den grønne forskning og udvikling samtidig med, at vi sikrer de rigtige rammer til iværksætteri.

Hvis Danmark skal beholde den grønne førerposition, skal vi fortsætte med at udvikle og opfinde de nødvendige grønne løsninger – og samtidig gøre dem til forretning. Der er derfor behov for en fokuseret satsning på forskning, som kan understøtte udviklingen af nye robuste grønne løsninger, bl.a. i forhold til fremtidens behov for energi, fødevarer, byggeri og transport.

Teknologi og digitalisering spiller en afgørende rolle i at nå en klimaneutral fremtid, da det er med til at drive udviklingen i en lang række sektorer. Vi skal derfor i endnu højere grad investere i og sikre innovation indenfor de digitale løsninger.

Den kontinuerlige udvikling og anvendelse af teknologi styrker vores muligheder for håndtering af klimaudfordringerne - men med øget anvendelse stiger også den digitale industris klimaaftryk. Danmark har mulighed for at udnytte både teknologiens fordele og adressere dens miljømæssige konsekvenser, og derved sikre konkurrencefordele og bæredygtig digital udvikling.

Forsvarsministeriets område spejler på mange måder vigtige samfundsfunktioner, som i dag undergår markant grøn omstilling. Forsvaret er jordbesidder, ejendomsudvikler og ejer, uddannelsesinstitution, rederi, hotel, luftfartsselskab, logistikcentral osv.

Det betyder naturligvis også, at den grønne omstilling kan og bør finde vej på Forsvarsministeriets område. Klimapartnersskabet på forsvarsområdet afleverede i maj 2022 anbefalinger til Forsvarsministeren. Siden har Forsvarsministeriet arbejdet videre med visse af vores anbefalinger.

Danmark er i dag verdensførende inden for biosolutions. Sektoren kombinerer vores enestående viden fra den generelle bioteksektor og fødevareindustrien, og hvis vejen banes for biosolutions-sektoren, vil løsningerne kunne levere markante klimareduktioner i Danmark og verden. Copenhagen Economics estimerede i 2022, at biosolutions, alene baseret på kendte løsninger, vil kunne levere omkring 8 pct. globale CO₂-reduktioner frem mod 2030. Potentialet er dermed stort.

Biosolutions er således en vigtig faktor i den grønne omstilling, da sektoren vil kunne levere bæredygtige fødevarer, materialer, biokemikalier, biostål og mange flere løsninger.