Det er helt afgørende med en målrettet indsats for at mindske energiforbruget. Ellers kan vi ikke sikre en omkostningseffektiv grøn omstilling af hele vores samfund. Det har man blik for i EU, hvor der er vedtaget et nyt Energieffektiviseringsdirektiv. Det betyder, at Danmark skal nedbringe energiforbruget med ca. 15 pct. frem mod 2030 ift. 2020. Vi skal altså blive meget bedre til at udnytte vores energi, og det vil kræve investeringer.

Energieffektivitet er dog meget mere end kun energibesparelser. Det handler også om at bruge energien klogt, bruge den, når den er billigst, og når energisystemet belastes mindst muligt. Vi skal også elektrificere der, hvor det er muligt. Og så skal vi udnytte energien på tværs af sektorerne ved hjælp af sektorintegration.

For at Danmark bliver klimaneutralt, skal vi have meget mere grøn energi. Der skal turbo på udbygningen af VE og grønne gasser. Alene behovet for grøn strøm vil vokse med mellem 4 og 5 gange. Det sætter også krav til behandlingstiderne, som skal op i tempo, sådan at langsomme myndighedsprocesser ikke bremser den grønne omstilling.

Samtidigt skal investeringerne i energiinfrastrukturen øges markant, så det understøtter elektrificeringen og den grønne omstilling af vores samfund.

Bygge og anlæg spiller en central rolle i gennemførelsen af den grønne omstilling – det gælder opbygning og omlægning af energiforsyningen, renovering af den eksisterende bygningsmasse samt moderne nybyggeri med brug af færre ressourcer. Desuden skal der bruges ressourcer, som
har et lavere klima- og miljøaftryk.

For at lykkes med en fremtidig bæredygtig bygge- og anlægssektor er der behov for nye partnerskaber og nye samarbejdsformer. Byggeriet har derfor etableret Byggeriets Handletank, som skal udpege handlinger for en hurtig og effektiv bæredygtig omstilling af bygge- og anlægssektoren.

Biomasse er central for dansk forsyningssikkerhed – i dag og i fremtiden. Når
vind- og solenergi i stigende grad skal producere strømmen, betyder det også,
at vi på vindstille og overskyede dage kan få brug for en backup. Her vil biomassen have en vigtig rolle i at sikre vores elforsyning.

Stabil levering af strøm er vigtig, da elektrificeringen af vores samfund og særligt industrien er betinget af, at den grønne strøm er en stabil forsyningskilde. Vi skal naturligvis udnytte vores biogene ressourcer optimalt, og få det meste ud af vores biogene affald. Samtidig kan vi kan fokusere på mere skovrejsning, så Danmark selv får mere bæredygtig biomasse.

Transportens CO₂-udledning er faldet, selv om vi kører mere i bil og transporterer flere varer. Det skyldes øget energieffektivitet, elektrificering og øget anvendelse af biobrændstoffer. Men det vil være en udfordring at skrue yderligere op for transportens grønne omstilling. Det tager tid at udskifte bilparken, og en væsentlig del af de køretøjer, som købes i dag, kører også på vejene i 2030 (og nogle endda i 2045).

Grønne transportmidler og drivmidler forventes at være væsentlig dyrere end de fossile længe endnu. Så skal vi have en grøn omstilling, hvor der tages højde for dansk konkurrenceevne, kræver det politiske tiltag.

Danmark er allerede kommet langt med den grønne omstilling af industrien. Med aftale om Grøn Skattereform blev der taget et afgørende skridt mod klimaneutralitet, og sektoren forventes blot at udlede 2,2 mio. ton CO₂ i 2030. Kan Danmark gøre industrien klimaneutral, så har vi taget et afgørende i skridt mod et klimaneutralt Danmark. Men udviklingen kommer ikke af sig selv.

Klimapartnerskaberne for produktionsindustri og den energiintensive industri fremlagde allerede i 2020 en række anbefalinger og forudsætninger for at komme videre med CO₂-reduktionerne, og der er behov for flere tiltag fra statslig side, og for at de fremsatte anbefalinger og forudsætninger bliver gjort til virkelighed.

Der er ingen tvivl om, at Danmark i så høj grad som muligt skal elektrificere og bruge VE, men i dag har vi udledninger, der ikke kan undgås. Derfor skal Danmark gå forrest, da der skal tages nogle afgørende beslutninger meget snart, så morgendagens grønne teknologier kan blive til virkelighed.

Vi skal have de afsatte CCS-midler ud og virke, så vi kan få biomasse-fyrede kraftværker til at blive CO₂-støvsugere, og få en CO₂-neutral energiintensiv industri, vi skal have styr på den nødvendige infrastruktur og vi skal have etableret minimum 6 GW PtX i 2030. Det vil være en klar markedsfordel for danske virksomheder, hvis Danmark er blandt de første til at udrulle de grønne nøgleteknologier, som resten af verden venter på.

Landbrugets reduktionsmuligheder er i dag begrænsede, og sektoren forventes i 2030 at være den sektor med størst tilbageværende drivhusgasudledninger. I fremtiden må vi dog forvente, at vi stadig skal have mad på bordet i hele verden, så Danmark skal gå forrest og vise, at klimaneutralitet også kan opnås med en bæredygtig landbrugssektor.

Derfor er der behov for at udvikle de nødvendige løsninger, og i landbrugsaftalen er der da også peget på en lang række løsninger, som venter på at blive udviklet. Skal Danmark blive klimaneutrale, så skal vi være de første til at udrulle de nye grønne løsninger i landbruget.

Med vedvarende energi og energieffektivitet kommer vi langt mod klimaneutralitet, men uden at adressere de udledninger, der er forbundet med vores brug af ressourcer kommer vi ikke i mål. Cirkulær økonomi og smartere brug af vores ressourcer, materialer og produkter er afgørende i klimaindsatsen.

Op mod halvdelen af de globale udledninger stammer fra udvinding og forarbejdning af naturressourcer. Omstilling til cirkulær økonomi kræver en indsats fra både myndigheder, virksomheder og forbrugere. Der er brug for rammebetingelser, der understøtter virksomhedernes indsats og skaber de rette incitamenter til udvikle cirkulære forretningsmodeller og reducere trækket på virgine ressourcer.

For at Danmark skal lykkes med den grønne omstilling, skal der være den rigtige arbejdskraft til at lave den faktiske omstilling. Industrien alene vil have et behov for 14.500 ekstra årsværk pr. år i industrien frem mod 2030 for at Danmark lykkes med opnåelse af 70 pct. målsætningen. Der er stort behov for faglærte til den grønne omstilling, og mulige løsninger involverer udenlandsk arbejdskraft og opkvalificering.

Manglen på arbejdskraft og kompetencer må ikke blive en barriere for, at Danmark kan få den grønne omstilling i det tempo, som klimaneutralitet i 2045
kræver. Desuden skal både det offentlige såvel som private efterspørge de grønne løsninger, der udvikles.

Danmark skal ikke kun gå forrest nationalt. Vi skal også være et grønt foregangsland for resten af verden. For Danmark og danske virksomheder kan bidrage med nogle af løsningerne på de klimaudfordringer, vi ser ude i verden. Danmark lever desuden af at eksportere. Med eksport og salg på markeder ude i verden bidrager danske virksomheder til at løse klimaudfordringen internationalt.

Danmark kan påvirke den globale dagsorden gennem eksport af danske løsninger (såvel politiske som teknologiske), og tage ansvar for vores forbrugsbaserede udledninger, så vil Danmark betyde meget mere for klimaet. Danmark skal vise, at grøn omstilling også er god forretning.

Forskning og innovation er afgørende for at finde løsninger på de udfordringer, der fylder i vores samfund. Vi er langt fra i mål med at udvikle de teknologier, der skal løse klima-udfordringerne, og derfor skal vi også fokusere på at fremme den grønne forskning og udvikling. Skal Danmark beholde den grønne førerposition, skal vi fortsætte med at udvikle og opfinde de nødvendige grønne løsninger.

Der er derfor behov for en fokuseret satsning på forskning, som kan understøtte udviklingen af nye robuste grønne løsninger, bl.a. i forhold til fremtidens behov for energi, byggeri, fødevarer og transport.