DESMI - Lokal country manager og passende set-up i Indien fik sat gang i salgsarbejdet

Med hjælp fra DI's kontor i Indien fik DESMI med rekordfart bygget organisationen og salgsarbejdet op.

Udfordringen: En nål i en høstak

Da DESMI for alvor skulle starte op i Indien med egen organisation, begyndte jagten på ’nålen i høstakken’: En Country Manager, som kunne opbygge den indiske organisation, booste markedsudviklingen og få etableret DESMI’s navn i Indien. Tillid til kandidaterne og præcision i søgningen var nøgleord for DESMI. Derfor var DI's Own Man In India løsning ideel som strategisk opstartsplatform for at sætte fart på processen.

Løsningen:  Erfaren inder styrer butikken

DI’s kontor i Indien har rekrutteret mange ledende indiske medarbejdere til danske virksomheder i Indien, og kontoret havde derfor en god idé om, hvad DESMI havde brug for. Jobbeskrivelsen blev præciseret og formuleret, og de 86 ansøgere grundigt gennemgået.

DESMI’s ledelse fik præsenteret tre meget kvalificerede kandidater, og valget faldt på en erfaren og selvkørende indisk leder med stort produkt- og markedskendskab. Samtidig benyttede DESMI’s Country Manager, Angani Murthy DI’s moderne kontor i Mumbai og overlod alle juridiske og administrative opgaver til DI i Indien.

Resultatet: Hurtig opstart og eget datterselskab

Med Own man in India-løsningen sikrede DESMI den helt rigtige og kompetente leder til at opbygge aktiviteterne, som med stort gå-på-mod efter blot et halvt år har etableret sit eget datterselskab og salgsorganisation i Indien. Country Manager, Angani Murthy var meget tilfreds med samarbejdet med kontorchef, Kunal Singla og med kun at skulle fokusere på salgsarbejde og at overlade den administrative del til DI, så de med rekordfart fik bygget organisationen og salgsarbejdet op.

Vores aftale med DI i Indien betyder stor effektivitet og god service i den afgørende opstartsfase. Resultatet er, at DESMI med rekordfart har kunnet komme i gang med den egentlige markedsudvikling i Indien Administrerende direktør, Desmi, Henrik Mørkholt Sørensen

Med hjælp fra DI's kontor i Indien fik DESMI med rekordfart bygget organisationen og salgsarbejdet op.

Foto:DESMI A/S

Om DESMI

DESMI Pumping Technology er en del af DESMI Group, en af Danmarks ældste virksomheder, stiftet i 1834. DESMI specialiserer sig indenfor pumper til blandt andet marine industri, behandling af olieudslip, samt til industrielt brug. DESMI sælger deres produkter i over 100 lande verdenen over og har udvidet sin forretning i Asien og Mellemøsten, med Indien som strategisk vigtigt marked.

Læs mere om DESMI på virksomhedens hjemmeside

Det hjalp DI med:

  • Kendskab til det Indiske marked.
  • Rekruttering af Indisk medarbejder.
  • Own Man In i Indien. 

Kunal Singla

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4525
  • Mobil +919930562761
  • E-mail kusi@di.dk