Vestas Control Systems A/S – Mulige produktionssteder i Asien

Med hjælp fra DI's internationale virksomhedsrådgivere fik Vestas Control Systems overblik over fordele og ulemper ved at etablere produktion i Asien.

Udfordringen: Etablering af lokal produktion i Asien

På grund af stærk vækst på markederne i Asien havde Vestas Control Systems behov for at etablere lokal samling og produktion i regionen. Imidlertid ønskede ledelsen et grundigt beslutningsgrundlag for at afgøre, hvor i Asien det ville være mest optimalt at etablere produktion.

Løsningen:  Komparativ analyse af seks lande

Sammen med Vestas Control Systems’ ledelse udvalgte DIBD en række lande og seks mulige produktionsområder i Asien. Med udgangspunkt i en komparativ analyse undersøgte DIBD for hvert område en række vigtige faktorer defineret af Vestas Control Systems. Faktorerne relaterede sig til blandt andet forretningsklimaet, men analysen indsamlede også specifik information om omkostningsniveauet, adgang til kvalificeret arbejdskraft og praktisk erfaring fra danske virksomheder med aktiviteter i udvalgte lande og områder. 

Resultatet: Solidt grundlag for beslutning

Med den komparative analyse i hånden kunne ledelsen i Vestas Control Systems meget nemt sammenligne fordele og ulemper ved etablering af produktion i hvert af de udvalgte lande og områder. I dag har Vestas Control Systems etableret produktion i Tianjin uden for Beijing. 

Vestas Control Systems ønskede at etablere lokal produktion i Asien.

Foto:Vestas

Om vestas control systems

Vestas Control Systems er en af fire produktionsenheder i Vestas. Virksomheden producerer og samler kontrolenheder, der håndterer alle elektroniske funktioner i Vestas’ vindmøller inklusive sikkerhed, køling og en række andre systemer.

Læs mere om Vestas Control Systems på virksomhedens hjemmeside

Det hjalp DI med:

  • Komparativ analyse af seks lande i asien. 
  • Kendskab til og undersøgelse af forretningsklima.
  • Analyse af adgangen til kvalificeret arbejdskraft. 

Jacob Kjeldsen

Chef for international virksomhedsrådgivning

  • Direkte +45 3377 3727
  • Mobil +45 2088 3914
  • E-mail jak@di.dk