Se de nye anbefalinger fra AMO-udvalget

Foto: Colorbox
27.04.22 Vi rådgiver dig Nyheder

Nye forslag til anbefalinger om arbejdsmiljøindsatsen

Reglerne for arbejdsmiljøgrupper og -udvalg har netop været til serviceeftersyn i et trepartsudvalg, og her blev en række anbefalinger og konkrete forslag til forbedring af arbejdsmiljøindsatsen præsenteret.

Anbefalingerne omhandler blandt andet arbejdsmiljøorganisationen, arbejdspladsvurderingen og arbejdsmiljøuddannelsen, så arbejdet og reglerne herom gøres letforståelige og lettilgængelige.

DI er særligt tilfreds med anbefalingerne, der omfatter, at virksomhederne med midlertidige og skiftende arbejdspladser kan have mere fleksible arbejdsmiljøgrupper og dermed opnår bedre vilkår for at arbejde med deres arbejdsmiljøindsats. DI ser desuden stor værdi i, at reglerne for arbejdsmiljøindsatsen bliver justeret, så det bliver nemmere at forstå dem og at bruge dem i praksis.

Anbefalingerne indeholder blandt andet, at: 

  • en lille gruppe arbejdsmiljørepræsentanter, der i dag ikke er beskyttes mod afskedigelse, får denne beskyttelse.
  • virksomheder med midlertidige og skiftende arbejdssteder (bortset fra bygge- og anlægsområdet) kan have arbejdsmiljøorganisation som virksomheder med faste arbejdssteder.
  • reglerne bliver justeret, så det bliver mere klart, hvor og hvornår arbejdsgiverens pligt træder i kraft.

DI forventer, at der vil være politisk opbakning til udvalgets anbefalinger. Da der er tale om anbefalinger, der forudsætter ændringer i regler, skal disse gennem Folketinget, før de forhåbentligt kan træde i kraft fra nytår.

Læs mere om anbefalingerne i udvalgets rapport

Anders Just Pedersen

Anders Just Pedersen

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3686
  • Mobil +45 2949 4549
  • E-mail ajp@di.dk

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.