Nedtælling til USA’s største cirkulære festival: Eventkalenderen er åben
Når Circular City Week New York for fjerde gang slår dørene op fra den 2.-8. maj, bliver festivalen større end aldrig før. Festivalen har vist sig at være en stor succes for både amerikanske og danske aktører, hvor initiativet allerede fra dets begyndelse er blevet taget godt imod. Hvert år har festivalen vokset sig større, hvor b.la. mange danske virksomheder har været aktivt gennem både fysiske og virtuelle events. Det vil også være gældende i år, hvor Circular City Week netop har åbnet eventkalenderen, der opfordrer både lokale, globale og danske aktører med et cirkulært agenda til at deltage. En af de virksomheder som de seneste år har afholdt events og igen i år vil deltage aktivt er Rambøll.
Vidensdeling skaber muligheder
Formålet med Circular City Week er at accelerere den cirkulære omstilling ved at samle internationale aktører for at diskutere fremtiden for cirkulære løsninger. Platformen og de mange begivenheder giver derfor danske virksomheder rig mulighed for at positionere sig og lade sig blive inspireret i det hastigt voksende amerikanske marked, hvor der efterspørges innovative løsninger og mere vidensdeling. En af de danske virksomheder, som ser stort potentiale i festivalen er den danske konsulentvirksomhed Rambøll A/S.
” Vi deltager for at blive inspireret, bidrage med vores bud på løsninger og blive klogere på andres, men også for at etablere kontakter og kigge på nye former for partnerskaber. Vi bruger også Circular City Week som inspirationskilde og mål gennem året for at dyrke samtaler og aktion på cirkularitet indad i Rambøll.” Sarah Katz, Senior Sustainability Manger, Rambøll A/S.
Eventkalender Circular City Week: Tilmeld dig til både fysiske og virtuelle events
Værdifulde samarbejdspartnere
For Rambøll A/S har deltagelsen til Circular City Week ikke kun været et oplagt sted at positionere sig, men samtidig også en unik mulighed for at møde potentielle samarbejdspartnere, hvoraf nogle af dem har udmundet sig i længerevarende værdiskabende initiativer.
”Vi har mødt samarbejdspartnere som eksempelvis New York University, som vi nu i tre år har haft et dynamisk partnerskab med. Det giver os mulighed for sammen med en gruppe studerende hvert semester at sætte fokus på en problemstilling indenfor cirkularitet og bæredygtighed. Vi får et værdifuldt blik på vores løsninger, processer og projekter, og de studerende får mulighed for at knytte deres akademiske udvikling og indsigter til en virksomhed med fokus på bæredygtighed.” Sarah Katz, Senior Sustainability Manger, Rambøll A/S.
Bliv et udstillingsvindue for dansk ekspertise
I 2021 benyttede over 40 danske virksomheder muligheden for at være aktivt involveret i Circular City Week enten som talere eller ved at afholde en event. Det betyder, at virksomhederne fik mulighed for at præsentere deres løsninger, know-how og produkter under festivalen på en international scene og platform, hvilket potentielt er med til at åbne døren til det amerikanske marked indenfor cirkulære løsninger.
Tilmeld event: Bliv aktivt involveret i Circular City Week
Rambøll A/S har gennem en årrække deltaget aktivt under festivalen, hvilket også vil være tilfældet i år – og konsulentvirksomheden er netop et godt eksempelvis på, hvordan der faglige fokus både kan bruges strategisk under ugen, men også efterfølgende.
”Vores fokus bliver på cirkularitet i det byggede miljø, og hvordan lokal lovgivning og andre værktøjer kan løfte barren for et mere bæredygtigt og cirkulært byggeri. Vi vælger også i år, at samarbejde med kontakterne, vi har fået i New York University (gennem Circular City Week, 2019) til at udvikle et spændende oplæg under Circular City Week, og som platform for et kundeseminar om cirkularitet senere på året.” Sarah Katz, Senior Sustainability Manger, Rambøll A/S.
Om Circular City Week
Circular City Week New York handler om at forene forskellige aktører indenfor diverse sektorer for at skabe et fælles mål – accelerere den cirkulære omstilling. Festivalen blev skabt i 2019 og er i dag USA’s største festival indenfor cirkulær økonomi. Circular City Week er organiseret af DI’s kontor i New York og støttet af danske, såvel som amerikanske organisationer. Circular City Week afholdes igen den 2-8 maj 2022. Det er muligt at benytte platformen til at lave egne events eller blive partner og dermed opnå taletid på de officielle events