06.09.22 Vi rådgiver dig Nyheder

Stærk dansk aftryk på Climate Week New York 2022

New York City er den 19. – 25. september 2022 vært for verdens største klimauge, NY Climate Week, der ligger side om side med FN’s Generalforsamling. I løbet af ugen samles stats- og regeringschefer, erhvervsledere og NGO’er fra hele verden for at diskutere relevante internationale udfordringer, ikke mindst klimaet. DI og State of Green inviterer igen i år dansk erhvervsliv med til klimaugen i New York.

Climate Week New York er den største globale klimauge, og hvert år samler den flere tusind klimaeksperter, politiske beslutningstagere og erhvervsledere fra hele verden for at drøfte global bæredygtighed og grøn omstilling. I år afholdes Climate Week for 14. gang, og det er første gang siden 2019, at ugen afholdes fysisk, da COVID-19 langt om længe har sluppet sit stramme greb om verden.

DI og State og Green inviterer dansk erhvervsliv med til New York City

DI er for niende år aktive under Climate Week for at sikre et stærkt dansk aftryk, og i år vil en perlerække af danske og amerikanske beslutningstagere og erhvervsledere, samles til eventen - Countdown to 2030: A new era for public-private climate action - som DI og State of Green afholder i samarbejde med New York State Energy Research and Development Authority (NYSERDA). Programmet er spækket spændende indlæg fra:

  • Kronprins Frederik af Danmark
  • Aissata M.B. Camara, Deputy Commissioner for Policy and Strategic Initiatives & Chief of Staff, NYC Mayor’s Office for International Affairs
  • Ani Dasgupta, President and CEO, World Research Institute
  • Chuck Chaitovitz, Vice President, Environmental Affairs and Sustainability, U.S. Chamber of Commerce
  • David Hardy, CEO, Offshore North America, Ørsted
  • Doreen M. Harris, President and CEO, NYSERDA
  • Emil Fannikke Kiær, EVP, Political Affairs, Dansk Industri
  • Finn Mortensen, Executive Director, State of Green
  • Jan Behrendt Ibsø, Group Senior Market Director, Offshore Wind & Renewables, COWI
  • Jens Birgersson, President and CEO, ROCKWOOL Group
  • Jens-Peter Saul, President and CEO, Ramboll Group
  • Lotte Schlegel, Executive Director, Institute for Market Transformation
  • Rebecca Isacowitz, Deputy Chief of Staff, Office of Energy Efficiency and Renewable Energy, U.S Department of Energy
  • Sandra Goldmark, Director& Associate Professor Barnard College and Senior Assistant Dean for Interdisciplinary Engagement, Columbia University Climate School
  • Tomas Anker Christensen, Special Envoy for Climate and Denmark’s Climate Ambassador
  • Torben Möger Pedersen, CEO, PensionDanmark

Find mere information om talerne og programmet her.

Danske virksomheder skal have del i den grønne omstilling i USA

Climate Week New York er verdens største af sin slags og et årligt højdepunkt for en lang række danske virksomheder – og det med god grund. Danske virksomheder repræsenterer know-how og state-of-the-art teknologi, som mange amerikanske stater, byer og virksomheder efterspørger for, at de kan nå nationens føderale mål om at være CO2-neutrale i 2050. Med det in-mente er Climate Week New York et unikt udstillingsvindue for danske virksomheder til at vise, hvordan deres løsninger og services kan tilpasses og kopieres til det amerikanske marked, med fokus på at skræddersy en løsning til en stat, by eller virksomheds specifikke behov.

DI USA

DI har siden 2014 været fysisk tilstedeværende i New York og Washington D.C. DI USA er også kendt som Danish Cleantech Hub, der assisterer det grønne Danmark i en konstruktion af et offentlig-privat samarbejde, som både virksomheder, offentlige myndigheder og institutioner kan benytte. DI USA tilbyder at skabe grundlag for beslutninger på det amerikanske marked, og kan hjælpe med alt fra markeds- og kundeforståelse, udarbejdelse af forretningsplaner eller hjælp til at identificere den rette partner for din virksomhed.

Du kan læse mere om DI’s arbejde i USA, og hvordan kontoret kan assistere dig i din virksomheds internationaliseringseventyr på di.dk/usa 

Louis Funder

Louis Funder

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3784
  • Mobil +45 2625 2432
  • E-mail lfk@di.dk

Relateret indhold