Man må gerne have travlt, men det må ikke gå hen og forringe ens helbred. Dét er netop den store forskel på at have travlt og at have for travlt.

Foto: GettyImages
18.11.22 Vi rådgiver dig Nyheder

Stor arbejdsmængde og tidspres: 4 konkrete greb til forebyggelse

Det kan have konsekvenser for vores helbred, når vi er under pres. Men hvornår har vi for travlt, og hvordan kan vi forebygge stor arbejdsmængde og tidspres?

Vi er ikke skabt til at være i konstant aktivitet og under konstant pres. At være under pres og i aktivitet i længere tid kan have konsekvenser for helbredet, præstationsevnen og kvaliteten i opgaveløsningen.

-Man må gerne have travlt, men det må ikke gå hen og forringe ens helbred. Og dét er netop den store forskel på at have travlt og at have for travlt. Sådan forklarer Kirstine Spiegelenberg, seniorchefkonsulent i DI, forskellen på at have travlt og at have for travlt.

Arbejdsgiveren har pligt til at sikre, at arbejdet i alle led planlægges, tilrettelægges og udføres så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Når arbejdet er planlagt og tilrettelagt, så den ansatte får mulighed for restitution mellem intensive opgaver, skabes der et bedre arbejdsmiljø.

Hvad er stor arbejdsmængde og tidspres?

Stor arbejdsmængde og tidspres er en ubalance mellem det arbejde, der udføres, og den tid, der er til rådighed til at udføre arbejdet. Ubalancen mellem de to betyder, at den ansatte arbejder intensivt og uden tid til restitution, eller at den ansatte arbejder mange timer også uden mulighed for at restituere.

Intensivt arbejde i få timer eller arbejde med lav intensitet i flere timer spiller dog ikke ind i ubalancen, da der i disse tilfælde vil være mulighed for restitution, som er den afgørende faktor.

Arbejdet skal være planlagt og tilrettelagt, så der er mulighed for variation mellem intensive og mindre intensive opgaver, og så den ansatte har tid til at holde pauser.

Læs også: Stor arbejdsmængde og tidspres - Arbejdstilsynet (at.dk)

Hvad er restitution?

Restitution er der, hvor de ansatte genopbygger kræfter og energi - både fysisk og mentalt. De ansatte restituerer f.eks. når de holder pauser eller har hvileperioder, hvor de kan koble af. De ansatte skal både kunne restituere i løbet af en arbejdsdag og mellem arbejdsdagene.

Konsekvenser og pligt til at forebygge risici  

Søvnproblemer, koncentrationsbesvær, langvarig stress, angst og depression er bare nogle af de mulige konsekvenser af stor arbejdsmængde og tidspres. 

-Hvis nogle af disse helbredsmæssige forhold konstateres blandt medarbejderne, skal man have undersøgt, om det handler om stor arbejdsmængde og tidspres eller noget andet. Som arbejdsgiver har man forebyggelsespligt, fortæller Kirstine Spiegelenberg.

Så hvad kan vi gøre?

Åben dialog

Ledere og medarbejdere samt medarbejdere i mellem kan indgå i dialog om, hvordan det går, og om balancen er der, hvor den skal være i forhold til arbejdsopgaver og tid. Det kan f.eks. gøres gennem tavlemøder eller 1:1 møder, hvor medarbejdere og ledere får sat ord på arbejdspresset. 

Møder i AMO, SU eller afdelingen 

Ved at sætte tid af til dialog om balancen mellem krav og ressourcer, kan man som leder få øje på nogle af de problematikker, som de ansatte støder på. Et møde i arbejdsmiljøorganisationen kan f.eks. være med til at sikre det gode samarbejde om det psykiske arbejdsmiljø. 

Trivselsundersøgelser og APV 

Ved at kortlægge trivslen og lave en arbejdspladsvurdering, kan man afklare, hvor i virksomheden der er behov for at sætte ind, og hvilke udfordringer der fylder blandt de enkelte personalegrupper. Det kan danne grundlag for en samlet og målrettet indsats i virksomheden.  

Planlæg arbejdet og opgaverne 

Når arbejdet planlægges, og de ansatte får en klar prioritering over opgaverne, kan det være med til at forebygge stor arbejdsmængde og tidspres, fordi den ansatte vil være klar over, hvilke opgaver der skal prioriteres først frem for at forsøge at nå det hele. 

Nøgleordet er den åbne dialog. Som leder kan man vise vejen og gå nysgerrigt ind i samtalen om stor arbejdsmængde og tidspres. 

Mange af tegnene på stor arbejdsmængde og tidspres ses tydeligst hos den enkelte, og derfor er det vigtigt, at man får talt med sine medarbejdere. Måske har du en kollega, der efter noget tid er begyndt at fravælge sociale aktiviteter som f.eks. at gå med til frokost eller hente kaffe. Det kan være et tegn på, at kollegaen ikke trives, og uanset årsagen er det vigtigt at finde ud af, om det er noget, der kan forbedres.

Lær tegnene at kende

Tegnene på stor arbejdsmængde og tidspres kan f.eks. være nogle af de følgende:

  • Der er vigtige opgaver, der ikke bliver udført. 
  • Der er vigtige frister, der ikke bliver overholdt. 
  • Der er ansatte, som i perioder ikke har tid til at holde pauser. 
  • Der er ansatte, som i perioder arbejder mange timer. 
  • Der er arbejdsulykker eller nærved-ulykker. 
  • Der er højt sygefravær eller høj personaleomsætning. 

Og hos den enkelte medarbejder: 

  • Koncentrationsbesvær. 
  • Hukommelsesproblemer. 
  • Manglende overblik. 
  • Nedsat humør eller øget irritabilitet. 
  • Oplevelse af faglig utilstrækkelighed. 
  • Tendens til at isolere sig socialt. 
Jan Lorentzen

Jan Lorentzen

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3632
  • Mobil +45 2328 5264
  • E-mail jlo@di.dk

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.