Nye anbefalinger om natarbejde: Dokumenter klar for flere overenskomster
I Byggeriets overenskomster indgår natarbejde, og nu ligger dokumenterne klar til brug for virksomheder, der er omfattet af Bygge- og Anlægsoverenskomsten, Bygningsoverenskomsten, Gulvoverenskomsten, Murer- og Murerarbejdsmandsoverenskomsten samt Industrioverenskomsten.
De nye anbefalinger for natarbejde trådte i kraft den 1. marts 2024.
I forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2023 aftalte langt de fleste overenskomstparter på det private område, at virksomhederne bør følge NFA’s anbefalinger om natarbejde.
Det er aftalt, at hvis det vurderes ikke at være muligt at efterleve anbefalinger, så skal dette anføres i et dokumentationsskema, og virksomhederne skal blandt andet udføre en særlig APV rettet mod natarbejde. Derudover er der aftalt en spørgeramme til den udvidede helbredskontrol, som tilbydes natarbejdere, der er fyldt 50 år.
Dokumenterne til brug for APV’en samt den udvidede helbredskontrol er nu klar.