Er I klar til MUS-samtaler?
Der er værktøjer og inspiration at hente hos DI til afholdelse af MUS-samtaler for internationale og danske medarbejdere.
Hvis du mangler inspiration til virksomhedens MUS-samtaler, så har DI værktøjskassen klar:
Guiden MUS-processen – sådan griber du det an tager dig igennem hele processen med fem enkle trin:
- Valg af spørgsmål
- Forberedelsen
- Selve samtalen
- Opfølgning
- Opfølgningssamtaler og ’MiniMus’
Vi har gjort det nemt for dig at finde inspiration til valg af de spørgsmål, du vil bruge til samtalen med skabelonen Forberedelse af MUS-samtale.
Du skal blot vælge, om spørgsmålene skal være på dansk eller engelsk. Derefter bliver du præsenteret for en lang række spørgsmål, som du selv skal markere. Til slut får du de valgte spørgsmål tilsendt per mail eller i Word, og du kan sende dem direkte videre til medarbejderen.
På samme måde kan du vælge sprog og spørgsmål i opfølgningsværktøjet Opfølgning på MUS-samtalen. Når du har valgt spørgsmålene, bliver de sendt direkte til dig.
Særligt for internationale medarbejdere
MUS-konceptet er på mange måder et meget dansk koncept. Det er ikke altid let for en international medarbejder at forstå, lige præcis hvad en MUS-samtale indebærer, og hvad der forventes. Det er ikke en lønsamtale, men hvad er det så?
Du kan printe denne side: Hvad er MUS? – information til internationale medarbejdere på engelsk - DI (danskindustri.dk) og give til internationale medarbejdere i forberedelsen på årets MUS. Her forklares på engelsk, hvad en MUS-samtale er (og ikke er), hvorfor det er vigtigt, og hvordan processen som regel ser ud.
Mere info
Find mere information om ledelse af internationale medarbejdere eller få svar på andre spørgsmål om ansættelse af internationale medarbejdere på Internationale medarbejdere - rådgivning til arbejdsgivere - DI (danskindustri.dk)