I orden at opsige skolelærer med handicap efter hjernerystelse
Det var ikke i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, da en kommune opsagde en medarbejder med senfølger af en hjernerystelse. Ligebehandlingsnævnet vurderede nemlig, at kommunen havde iagttaget deres tilpasningsforpligtelse, samt at skolelæreren på tidspunktet for opsigelsen ikke længere var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentligste funktioner i sit arbejde.
Hjernerystelse med efterfølgende gener
I januar 2015 slog skolelæreren hovedet i skolens madkundskabslokale. Som følge heraf pådrog hun sig en hjernerystelse, der medførte efterfølgende gener i form af koncentrationsbesvær, tinnitus, nervesmerter, hovedpine og træthed. Hun blev på denne baggrund sygemeldt og vendte første gang tilbage til arbejdet i april 2015.
Arbejdsgiverens tilpasninger
Skolelæreren blev dog ved med at være plaget af gener, og derfor havde hun i de følgende år en tæt dialog med sin arbejdsgiver – kommunen – om løbende op- og nedtrapninger af sit arbejde alt efter sin helbredsmæssige tilstand.
I løbet af disse år gennemførte kommunen i øvrigt en række tilpasninger, der skulle begrænse skolelærerens gener i forbindelse med arbejdet. I maj 2016 fik skolelæreren tildelt en § 56-aftale. Derudover aftalte kommunen og skolelæreren blandt andet, at sidstnævnte i løbet af en arbejdsdag skulle have adgang til stillearbejdsplads og hviletid i en dertil indkøbt day bed, at hun skulle undtages fra skærmarbejde, at hun skulle have tekniske hjælpemidler, færre opgaver, fleksible og særligt tilpassede arbejdstider samt vikarstøtte i undervisningen.
Kommunen havde desuden en løbende dialog med skolelærerens læge om hendes helbredsmæssige tilstand samt om mulige skånehensyn. Jobcenterets vurdering af skolelærerens mulighed for at få et fleksjob afhang desuden af resultatet fra en test på Hjerneskadecenteret. Ventetiden hertil var dog lang, og hun fik derfor ikke tildelt et fleksjob.
Sygefravær uforeneligt med arbejdspladsens drift
I 2016 præsenterede skolelærerens faglige organisation ideen om et aftalebaseret job på særlige vilkår. Dette imødekom kommunen dog ikke.
I marts 2020 foreslog den faglige organisation igen at påbegynde drøftelser vedr. et aftalebaseret job på særlige vilkår. I april samme år fremsendte de forud for et møde med kommunen et forslag til et sådant aftalebaseret job på særlige vilkår med en tidsbegrænsning på et år, hvorefter ansættelsen på ordinære vilkår skulle genoprettes. Endnu en gang afviste kommunen en sådan model.
I stedet tilbød kommunen en ansættelse på almindelige vilkår, som til gengæld permanent skulle ligge på 48 pct. Dette ønskede skolelæreren af økonomiske årsager ikke, og kommunen besluttede derfor den 30. april 2020 at opsige hende på grund af hendes høje sygefravær.
Kommunen brød ikke forskelsbehandlingsloven
Skolelæreren mente at være blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i strid med forskelsbehandlingsloven. På denne baggrund indbragte hun den 11. december 2020 en klage til Ligebehandlingsnævnet med påstand om, at kommunen skulle betale en godtgørelse svarende til 12 måneders løn.
Ligebehandlingsnævnet kom i sin afgørelse frem til, at skolelæreren på tidspunktet for opsigelsen måtte anses for at have et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Dette begrundede Ligebehandlingsnævnet med, at skolelærerens gener i forbindelse med hjernerystelsen udgjorde langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage fuldt og effektivt i arbejdslivet på lige fod med andre medarbejdere. Derfor havde kommunen haft en rimelig tilpasningsforpligtelse jf. forskelsbehandlingslovens § 2 a.
På baggrund af sagens omstændigheder kom Ligebehandlingsnævnet frem til, at kommunen gennem flere år havde iagttaget sin tilpasningsforpligtelse. Samtidig vurderede nævnet, at skolelæreren på tidspunktet for opsigelsen ikke længere var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentligste funktioner i sit lærerhverv. Af disse to grunde gav Ligebehandlingsnævnet ikke skolæreren medhold i sin klage.
Kommunen havde således ikke handlet i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, da de opsagde skolelæreren på grund af højt sygefravær.
DI var ikke involveret i sagen.
Nyheden er baseret på Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 22. august 2022 i sag nr. 9953.
DI's råd
Sagen viser først og fremmest, at arbejdsgivere skal være påpasselige med at opsige medarbejdere, der langvarigt har funktionsbegrænsninger, som forhindrer dem i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre medarbejdere. Afhængigt af de konkrete omstændigheder på tidspunktet for en eventuel forskelsbehandling samt udtalelser fra læger og andre sundhedspersoner, er der nemlig risiko for, at de er handicappede i forskelsbehandlingslovens forstand og dermed særligt beskyttet.
Hvis en medarbejder er handicappet og påviser faktiske omstændigheder, der indikerer, at han eller hun har været udsat for forskelsbehandling, påligger det arbejdsgiveren at bevise, at dette ikke er tilfældet.
Afgørelsen understreger endvidere, at det er helt centralt for en arbejdsgiver at iagttage sin tilpasningsforpligtelse over for en handicappet medarbejder. Hvis arbejdsgiveren har overholdt denne tilpasningsforpligtelse, vil det være muligt at opsige en handicappet medarbejder, der ikke længere er kompetent, egnet og disponibel til at bestride de væsentligste funktioner i sin stilling. Ligeledes vil det være muligt at opsige en handicappet medarbejder, såfremt det påvises, at de eksisterende tilpasningsmuligheder udgør en uforholdsmæssigt stor byrde for arbejdsgiver.