Ulovligt at opsige chauffør, som fyldte 70 år
I 2019 blev en taxachauffør opsagt som følge af en personalepolitik, hvorefter fastansatte medarbejdere blev opsagt, når de fyldte 70 år. Ligebehandlingsnævnet gav taxachaufføren medhold i, at opsigelsen udgjorde forskelsbehandling på grund af alder, og han fik derfor tilkendt en godtgørelse på 180.000 kr. svarende til omkring ni måneders løn.
Opsagt på grund af alder
Den 3. maj 2019 blev en fastansat taxachauffør opsagt fra sin stilling til fratræden den 16. maj 2019. Opsigelsen var begrundet i virksomhedens politik om, at man ikke kunne være fastansat efter at være fyldt 70 år. Virksomheden gav i opsigelsen udtryk for, at de ønskede, at taxachaufføren fortsatte som afløser.
Allerede den 22. maj 2019 blev taxachaufføren genansat, fordi virksomheden i mellemtiden var blevet orienteret om, at opsigelse på grund af alder ifølge forskelsbehandlingsloven var forbudt. Få måneder senere – den 2. august 2019 – opsagde taxachaufføren imidlertid selv sin stilling.
Klage over aldersdiskrimination
I december 2020 klagede taxachaufføren til Ligebehandlingsnævnet. Han påstod, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af alder i strid med forskelsbehandlingsloven, idet opsigelsen direkte var begrundet med, at han var fyldt 70 år. I sin klage understregede taxachaufføren endvidere, at det måtte anses for underordnet, at virksomheden kort efter opsigelsen havde genansat ham.
Opsigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven
Ligebehandlingsnævnet understregede i deres afgørelse, at det i sager om forskelsbehandling påhviler modparten at bevise, at en person ikke er blevet udsat for direkte eller indirekte forskelsbehandling, når sidstnævnte har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at vedkommende faktisk er blevet udsat herfor.
Idet virksomheden direkte erkendte at have opsagt taxachaufføren på grund af hans alder, konkluderede Ligebehandlingsnævnet, at han havde været udsat for direkte forskelsbehandling på grund af alder, og at det ikke havde nogen betydning, at virksomheden efterfølgende havde genansat taxachaufføren.
Ligebehandlingsnævnet tilkendte derfor taxachaufføren en godtgørelse på 180.000 kr. svarende til omkring ni måneders løn. Godtgørelsesniveauet blev opgjort under hensyntagen til ansættelsesperiodens længde og sagens øvrige omstændigheder.
DI var ikke involveret i sagen.
Nyheden er baseret på Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 13. juni 2022 i sag nr. 9826.
DI's råd
Afgørelsen understreger forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af alder og vigtigheden af, at virksomheder undlader at opsige medarbejdere på grund af alder. Sagen fremhæver især, at det ikke er gyldigt at indgå aftaler om pligtmæssig fratræden for medarbejdere, der er beskyttet af forskelsbehandlingsloven. Et sådant vilkår bør derfor fjernes fra medarbejderens ansættelseskontrakt. Dette betragtes ikke som en væsentlig vilkårsændring og kan således gennemføres uden varsling. Det kan for eksempel ske ved udarbejdelse af et tillæg til den eksisterende ansættelseskontrakt.
Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder skal dog ikke tolkes således, at opsigelse af medarbejdere med en fremskreden alder er udelukket. Forbuddet indebærer blot, at opsigelsen ikke må være begrundet i medarbejderens alder. Det er således særligt vigtigt, at en virksomhed i en sådan situation kan bevise, at det er andre saglige grunde end alder, der ligger til grund for opsigelsen af en medarbejder.
Der er ingen øvre grænse for godtgørelsesniveauet, når en medarbejder får medhold i en sag om forskelsbehandling, og en sådan sag kan således blive dyr for virksomheden.
