Foto: Colourbox
15.02.24 Vi rådgiver dig Nyheder

Regler om gravides natarbejde gælder fra 1. august 2024

Dansk Industri og CO-industri har 15. februar 2024 aftalt, at de nye regler om gravides natarbejde træder i kraft pr. 1. august 2024.

Under overenskomstforhandlingerne i 2023 blev der indgået aftaler nye regler og rammer for natarbejde. Disse regler træder i kraft pr. 1. marts 2023 og omhandler bl.a. NFA’s anbefalinger for natarbejde samt yderligere helbredskontrol.

Der blev også indgået aftale om gravides natarbejde, herunder at gravide ikke må have mere end én nattevagt om ugen. Hvis det ikke er muligt, at finde alternative arbejdstider til den gravide, skal den gravide have fri med betaling svarende til betaling under graviditetsorlov.

Disse regler var dog under forudsætning af, at:

  • Arbejdstilsynet har indarbejdet NFA's anbefalinger i f.eks. Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 8, jf. bilag 2.

  • Natarbejde ud over en nattevagt om ugen bliver omfattet af Barselslovens § 6, stk. 2, nr. 2 og, at der således vil være adgang til refusion.

Da disse forudsætninger ikke er opfyldt, har Dansk Industri nu aftalt med CO-industri, at reglerne om gravides natarbejde i Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst træder i kraft per den 1. august 2024.

OBS. Reglerne gælder for industriens overenskomster, men DI forventer, at andre overenskomstparter indgår tilsvarende aftale.

Læs mere på I dybden med natarbejde - Spørgsmål og svar til arbejdsgivere - DI (danskindustri.dk)

Aftale mellem DI og CO-industri om ikrafttrædelse af bestemmelse om gravides natarbejde

Hent

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.