Frifundet for krav om 300.000 kr. – ingen fejl i opsigelse efter 120-dagesreglen

Kampen om sygedagene

En arkitekt havde sygemeldt sig fra slutningen af februar 2017, til han blev opsagt 17. juni 2017. Opsigelsen var begrundet i, at virksomheden mente, at medarbejderen havde været syg i 120 dage, og han blev derfor opsagt med et forkortet varsel på én måned efter 120-dagesreglen.

Spørgsmålet var bare, om medarbejderen havde været syg i 120 dage?

Virksomhedens håndtering af sygefraværet og den efterfølgende opsigelse blev nøje gransket af først Retten i Aarhus og senere Vestre Landsret.

Var første sygedag den 20. februar eller 22. februar?

Medarbejderen mente først, at han havde været syg fra 22. februar 2017, og ikke 20. februar, som virksomheden havde registreret.

Medarbejderens SMS- og nøglekortaktivitet viste nemlig, at han havde været på kontoret 20. februar, og at han havde sendt en arbejdsrelateret SMS til en kunde den dag. Den 21. februar var medarbejderen ligeledes på kontoret, og han mente derfor først, at han var syg fra 22. februar, og derfor kun havde 118 sygedage, hvilket ikke var nok til, at opsigelsen kunne ske med forkortet varsel. Han krævede derfor lidt over 300.000 kr. i kompensation for mistet løn i opsigelsesperioden.

Dokumentation for første fraværsdag

Virksomheden mente derimod, at medarbejderen havde været sygemeldt fra 20. februar.

Medarbejderen og virksomheden havde nemlig i fællesskab udfyldt en mulighedserklæring, og medarbejderens læge havde før opsigelsen udarbejdet en lægeerklæring. Begge dokumenter havde anført 20. februar som første fraværsdag.

Kommunen havde også orienteret medarbejderen om, at første fraværsdag var 20. februar, uden at medarbejderen havde protesteret. Endelig forklarede lederen i landsretten, at hun ikke havde set medarbejderen på kontoret 20. februar, og medarbejderens mailaktivitet viste i hvert fald ikke en travl arbejdsdag for ham.

Hvis ikke retten var enig med virksomheden heri, gjorde virksomheden gældende, at der – på grund af en berettiget formodning om, at han havde været syg i 120 dage – alligevel kunne ske opsigelse med forkortet varsel. Så langt kom landsretten dog aldrig.

Landsretten: Betingelserne var opfyldt

Landsretten fandt, at medarbejderen havde været syg fra 20. februar, og at virksomheden derfor berettiget kunne opsige ansættelsesforholdet med forkortet varsel efter 120-dagesreglen.

Landsretten lagde stor vægt på mulighedserklæringen, den første lægeerklæring og meddelelsen fra kommunen, der alle pegede på 20. februar som første sygedag. Landsretten fandt, at medarbejderen løbende havde haft kendskab til, at 20. februar var første fraværsdag, men han reagerede ikke herpå. Det gjorde han først 14 dage efter, at han fik sin opsigelse, men der var det for sent. At lægen efter opsigelsen berigtigede sin første lægeerklæring kunne heller ikke føre til et andet resultat.

Landsretten fandt i øvrigt ikke, at det var bevist, at medarbejderen havde arbejdet 20. februar, fordi han ikke var set på kontoret den dag, og hans mailaktivitet var begrænset. Det forhold, at han havde brugt sit nøglekort om morgenen kunne ikke føre til et andet resultat, fordi nøglekortet ikke viste, hvornår han forlod arbejdspladsen den pågældende dag.

DI førte sagen for virksomheden i både by- og landsretten.

Nyheden er baseret på Vestre Landsrets dom af 7. marts 2024 i sag nr. BS-24497/2023-VLR.