DI's 2030-plan
Ambitioner for Danmark

I DI’s 2030-plan præsenterer vi konkrete politiske forslag, som stiller Danmark bedre i 2030 på tre afgørende punkter: grønnere, rigere og dygtigere.

Læs DI's 2030-plan
  1. 0

    Vi skal have de bedste muligheder for international handel

    EU skal sikre virksomheder nem og billig adgang til bæredygtig finansiering

    Med European Green Deal har EU sat et højt ambitionsniveau for bæredygtighed. Det gælder både for klima og miljø. Hvis ambitionerne skal indfries, er der behov for et markant løft i bæredygtige investeringer fra den finansielle sektor. EU’s nye klassifikation af bæredygtige investeringer – den såkaldte taksonomi – er EU-Kommissionens primære initiativ til at fremme investeringer i bæredygtighed. Det gælder inden for klima, klimatilpasning, cirkulær økonomi, vand, luftforurening og biodiversitet. Taksonomien vil løbende blive udvidet, idet nye områder over tid vil blive inkluderet i taksonomien. For DI er det afgørende, at:

    • Taksonomien anerkender grønne teknologier, der bidrager til grøn omstilling i miljøbelastende sektor.
    • Taksonomiens fokus på at fremme investeringer i virksomheder, der allerede er grønne, over tid udvides til investeringer i virksomheder, der er på en grøn ”omstillingsrejse”.
    • Taksonomiens rapporteringskrav ikke bliver rigide og omkostningstunge for virksomhederne.

    DI er repræsenteret i den ekspertgruppe, der er etableret til at rådgive EU-Kommissionen i forhold til den videre udvikling af taksonomien. DI vil benytte denne platform til at fremme virksomhedernes ønsker til taksonomien. Dette vil ske i tæt samarbejde med europæiske industrialliancer i Bruxelles, herunder BusinessEurope og Orgalim. Samtidig bør regeringen i Ministerrådet arbejde for, at taksonomien udformes, så den reelt skaber et incitament for virksomheder til fremme bæredygtig forretningsudvikling.

    EU skal have et dybere og mere effektivt indre marked, som indfrier det fulde økonomiske potentiale

    EU’s indre  marked har stor betydning for danske virksomheders eksport og værdikæder. Det har i næsten tre årtier bidraget til højere BNP-vækst, produktivitet og realløn for almindelige lønmodtagere, og der er mere at hente. DI foreslår derfor følgende initiativer for at indfri det fulde potentiale i det indre marked:

    • EU’s produktlovgivning skal fremme grøn og digital omstilling med afsæt i New Legislative Framework.
    • Et europæisk standardiseringssystem, der muliggør hurtig harmonisering af standarder med udgangspunkt i markedets behov, herunder ønsket om harmonisering med internationale standarder.
    • Servicedirektivet skal implementeres og efterleves korrekt i alle EU-lande.
    • Ny EU-lovgivning, der sikrer fri bevægelighed for data, energi og affaldsressourcer.
    • En fuldt integreret kapitalmarkedsunion, som gør op med informationsasymmetri og tekniske barrierer for investeringer mellem EU-lande.

    DI foreslår, at regeringen med afsæt i disse initiativer gør det til en strategisk målsætning at fjerne tekniske barrierer og udvide det indre marked, så det bedrer faciliterer handelsstrømmene i en grøn og digital økonomi. Det danske EU-formandskab i andet halvår 2025 giver en stærk platform for at sætte moderniseringen af det indre marked øverst på EU’s dagsorden.

    EU’s genopretningsplan skal fremme vækst, grøn omstilling og digitalisering

    Med coronakrisen og krigen i Ukraine er EU’s økonomi kommet under et enormt pres. Det har øget efterspørgslen på investeringer og reformer, der styrker konkurrencekraften og modstandsdygtigheden overfor fremtidige kriser. På den baggrund har EU vedtaget en historisk stor genopretningsplan på mere end 800 mia. euro, som skal udmøntes i 2021-2026. I tillæg er EU på vej med investeringsplanen ”REPowerEU”, som skal gøre EU uafhængig af russisk gas inden 2030.

    Begge EU-initiativer rummer et stort potentiale for den grønne og digitale omstilling og kan ligeledes åbne nye eksportmarkeder for danske virksomheder. DI vurderer, at alene EU’s genopretningsplan kan føre til en stigning i dansk eksport af grønne og digitale løsninger på 66 mia. kr. Med henblik på at realisere potentialet vil DI arbejde for, at:

    • Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet fører grundig kontrol med, at EU-landene fortager vækstskabende. EU-landene skal kun have overført midler, såfremt de kan dokumentere fuld efterlevelse af aftalte mål for reformer og investeringer.
    • EU-landene præsenterer udbudsplaner og giver virksomhederne mulighed for at registrere sig som potentielle leverandører til kommende projekter. Det vil sikre fuld konkurrence om at blive leverandør på projekter i regi af EU’s genopretningsplan og REPowerEU.

    Størstedelen af midlerne fra EU’s genopretningsplan og REPowerEU vil tilfalde medlemslande i Øst- og Sydeuropa, hvor der er det største behov for investeringer i grøn og digital omstilling. Det betyder, at de største eksportmuligheder er i EU-lande, hvor danske virksomheder endnu ikke har en stærk markedsposition. DI vil derfor arbejde tæt sammen med de danske ambassader om at give danske virksomheder de bedst mulige vilkår for at blive leverandører på kommende projekter.

    EU skal føre en offensiv industripolitik, der sikrer fair konkurrence og adgang til globale forsyningskæder

    EU’s nye, og mere aktive, industripolitik arbejder for strategisk uafhængighed til omverden. EU’s industripolitik skal sikre Europas teknologiske interesser i en verden præget af handelspolitisk turbulens, geopolitiske spændinger og udfordrede værdikæder. EU skal selv kunne producere teknologier, der er af strategisk betydning for Europa. DI arbejder for, at EU’s industripolitik:

    • Understøtter grøn omstilling og digital transformation og sundhedssektor, herunder udvikling af grøn brint og CCU/CCS, produktion af mikrochips og databaseret innovation inden for sundsområdet.
    • Sikrer fair konkurrence i det indre marked baseret på stramme konkurrenceregler.
    • Sikrer virksomheders adgang til globale forsyningskæder.

    DI foreslår, at regeringen mere aktivt bruger EU’s industripolitik til at fremme danske interesser. Det gælder bl.a. i forhold til dansk deltagelse i store statsstøttede udviklingsprojekter inden for nye teknologier – såkaldte IPCEI-projekter - hvor Danmark har offensive erhvervsinteresser. Via deltagelse i Kommissionens Industriforum og flere af EU’s industrialliancer vil DI fremme danske virksomheders interesser og søge at præge politikudviklingen i Bruxelles i overensstemmelse hermed.

    Regeringen og EU skal indgå flere internationale handelsaftaler

    Forstyrrelserne i de globale forsyningskæder viser, hvor afgørende det er, at virksomhederne har lettest mulig adgang til flest mulige markeder. Dermed kan de let få nye og flere underleverandører og minimere deres risici. Derfor skal regeringen arbejde for, at EU fortsat driver en offensiv handelspolitik, hvor europæiske virksomheder sikres de bedst mulige adgangsforhold til de globale markeder.

    Først og fremmest skal den færdigforhandlede handelsaftale med Mercosur-landene, og de moderniserede aftaler med Mexico og Chile, hurtigst muligt godkendes og ratificeres. Sideløbende skal forhandlingerne med New Zealand, Australien og Indonesien afsluttes, ligesom der skal sættes skub i de nyligt genoptaget forhandlinger med Indien. Samarbejdet mellem EU og USA i det såkaldte Trade and Technology Council, som skal sikre fælles transatlantisk fodslag, når det gælder regulering af nye teknologier, grønne løsninger og forsyningssikkerhed, er også en topprioritet for erhvervslivet. Konkrete aftaler her kan være med til at lette danske virksomheders adgang til det vigtige, amerikanske marked. Derfor er det afgørende, at vi fra dansk side støtter op om dette arbejde. I det multilaterale spor skal WTO reformeres og tvistbilæggelsessystemet genoprettes, så organisationen effektivt kan håndtere handels- og investeringspolitiske udfordringer. Derudover skal igangværende WTO-forhandlinger intensiveres, hvor aftalen om digital handel er særlig vigtig.

    EU bør også kigge mod Stillehavsområdet og tilslutte sig den regionale handelsaftale CPTPP (Comprehensive and Progressive agreement for Trans-Pacific Partnership), da op imod  90 pct. af den globale vækst fremover forventes at ske uden for Eurozonen –  og fortrinsvis i Asien, hvor flere af de 11 lande som har tiltrådt aftalen ligger.

    EU og internationale organisationer skal føre en bæredygtig handelspolitik

    Regeringen skal arbejde for, at EU har fokus på en bæredygtig handelspolitik, som fremmer beskyttelsen af miljø, klima og mennesker.

    Forhandlingerne om en WTO-aftale for miljø- og klimavenlige produkter skal genoptages – først og fremmest for klimaets skyld, men også for at styrke dansk eksport. Sideløbende skal vi sikre, at EU’s handelsaftaler fortsat forpligte handelspartnere til at overholde standarder for klima og menneskerettigheder, uden at kravene bliver så høje, at man afskrække nye og eksisterende handelspartnere. Kan vi ikke handle med verden omkring os, kan vi nemlig heller ikke eksportere de løsninger, den grønne omstilling kalder på. Derudover er det vigtigt, at en europæisk grænsetilpasningsmekanisme for CO2-intensive produkter (CBAM) får en reel effekt på den globale CO2-udledning, uden at svække danske virksomheders konkurrenceevne.

  2. 0

    Vi skal gå forrest for at sikre klimaneutralitet

    Bilbeskatningen skal være grønnere

    DI foreslår at bilbeskatningen indrettes mere hensigtsmæssigt i forhold til mere direkte at adressere de negative konsekvenser ved kørsel, dvs. forurening og trængsel. På den lange bane arbejder DI derfor for at både registreringsafgiften og den løbende ejerafgift helt udfases til fordel for kørselsafgift (og fortsat afgift på fossile brændstoffer). På den korte bane foreslår DI, at det serviceeftersyn af den seneste aftale om en grøn bilbeskatning, der er aftalt til 2023, munder ud i en fastfrysning af registreringsafgiften for nulemissionsbiler på 2023-niveau (således at vilkårene ikke forværres frem mod 2030).

    Afgiftsjusteringer skal fremme den grønne omstilling i transportbranchen

    DI arbejder for, at transportbranchen skal yde et større bidrag til Danmarks klimamålsætning – samtidig med at erhvervets konkurrencekraft bevares. Derfor foreslår vi en række afgiftsjusteringer, der skal gøre det grønne alternativ billigere og komme grænsehandlen med diesel til livs: Alle afgifter på biobrændstoffer (biodiesel, bioethanol og biogas) samt Power-to-X-baserede drivmidler til transport bør afskaffes. Til gengæld bør afgifterne på fossil benzin og diesel hæves, sådan at afgiften på E10 (benzin med 10 pct. bioethanol) er uændret, og sådan at afgiften på B7 (diesel med 7 pct. biodiesel) stiger med ca. 40 øre/l. Det sidste vil fjerne nettogrænsehandlen med diesel, og reducere Danmarks CO2-udledning med ca. 1 mio. ton årligt.

    For at sikre transporterhvervets konkurrencekraft er det dog afgørende, at den aftalte km-afgift på lastbiler (fra 2025) samtidig udskydes, så den først træder i kraft som led i en samlet trængselsafgift for både lastbiler og personbiler. Dermed bliver transporterhvervets øgede omkostning delvis kompenseret gennem bedre fremkommelighed.

    Flere bæredygtige brændsler i tung transport

    Regeringen skal fremme en hurtig omstilling af transportsektoren. Derfor bør Regeringen afsætte i alt 1 mia. kr. til tilskud til køb af lastbiler, der kører på el, brint eller biogas, ved at øge midlerne i den nuværende pulje for 2022 og forlænge frem til 2030.

    Regeringen bør samtidigt ændre lovgivning og tillade øget længde og totalvægt for lastbiler i Danmark, så lastbilerne kan transportere mere energieffektivt. Desuden skal Regeringen arbejde på at EU-reglerne ændres, så modulvogntog og højere totalvægt kan anvendes i den internationale transport.

    Styrk den kollektive trafik

    Den kollektive trafik skal styrkes og gøres CO2-neutral ved at staten, regioner og kommuner frem mod 2030 investerer 2,35 mia. kr. i togmateriel på grønne drivmidler og prioritering af CO2-neutrale busser i alle nye offentlige kontrakter. Endeligt bør luftfarten omstilles via et mindre klimabidrag pr. afrejsende flypassager fra danske lufthavne samt et statsligt bidrag.

    Toppris for CO2-afgift, som styres af kvoteprisen

    I forbindelse med den brede aftale om grøn skattereform er der aftalt forhøjelser og udvidelser af den danske CO2-afgift for industri mv. Aftalepartierne blev desuden enige om, at der med aftalen skulle indføres en CO2-bundpris, der kan træde i kraft, hvis EU’s kvotehandelsmarked ikke leverer en tilstrækkelig høj kvotepris. Bundprisen skal sikre, at der opnås de skønnede CO2-reduktioner i aftalen.

    For at sikre virksomhedernes rammevilkår og dermed give mere sikkerhed for investeringsbeslutninger bør der også indføres en toppris, der kan træde i kraft, hvis EU’s kvotepris overstiger den i aftalen forudsatte kvotepris på 750 kr. pr ton CO2 i 2030. Topprisen skal sikre, at danske virksomheder ikke unødvendigt mister konkurrencekraft, men i stedet laver en reel grøn omstilling.

    En bund- og toppris vil sikre, at der skabes et mere stabilt prissignal for virksomhederne, som de kan planlægge og investere efter. Bund- og topprisen fastsættes som afgiften plus den forventede kvotepris, og den vil derfor uanset kvoteprisen være 1.125 kr. pr. ton CO2 for kvoteomfattede virksomheder samt 875 kr. pr. ton CO2 for mineralogiske processer mv. (2022-priser).

    Derudover bør CO2-afgiften udenfor kvotesektoren styres af EU’s kvotepris. Dette vil sikre ensartede konkurrencevilkår med andre europæiske virksomheder, og hvis kvoteprisen bliver højere end de 750 kr./ton CO2 i 2030, vil det sikre en mere ensartet CO2-afgift på tværs af erhvervslivets forskellige sektorer.

    Ovenstående vil også i tiden efter 2030 sikre klare rammevilkår og ensartede konkurrencevilkår med andre europæiske virksomheder.

    Flere midler til forskning og udvikling i energilagring og konvertering

    Regeringen bør afsætte 150 mio. kr. om året frem mod 2030 til at støtte forskning og innovation i udviklingen af nye energilagringsteknologier. Samtidig bør arbejdet med at udvikle test af teknologier i for eksempel testzoner fortsættes, da det understøtter danske styrkepositioner i energieffektivitet, sektorkobling og elektrificering. Der er behov flere midler til udvikling og test af nye teknologier til lagring og konvertering, som grøn brint og Power-to-X. Teknologier til energilagring vil spille en nøglerolle i fremtidens energisystem, og det er derfor vigtigt, at Danmark forsat forsker, udvikler og demonstrerer nye teknologier til lagring og konvertering af energi.

    Vækstplan på vandområdet, der fastholder Danmark som et grønt fyrtårn

    Danmark er et globalt fyrtårn på vandområdet, men styrkepositionen er under voldsomt pres når det gælder udvikling, vækst og eksport. For at undgå en reel tilbagegang, foreslår DI en igangsætning af national vækstplan på vandområdet, som tager den danske vandindustri op i næste gear. Den skal inkludere flere elementer. Herunder en eksportindsats på vand, der rækker længere end 2023 og en undersøgelse af, hvordan organiseringen og koordineringen af vandområdet på myndighedsniveau kan sammenlægges og styrkes. Indsatsen omkring vækstplanen skal være prioriteret, fokuseret og koordineret, så den styrker og skaber synergi på tværs af regulering, udvikling, digitalisering, uddannelse, udviklingspolitik og eksportfremme.

    En samlet strategi for klimatilpasning

    Regeringen bør udarbejde en samlet strategi for klimatilpasning, og så skal finansieringen på plads. DI foreslår en klimatilpasningsfond på 800 mio. kr. årligt frem til 2030 til at accelerere arbejdet. Strategien skal integrere og afveje udfordringer og føre til øget klimatilpasning. Med planen skal vi forebygge oversvømmede bygninger og infrastruktur fra såvel regnvand, stigende grundvand som havvand. Strategien skal bl.a. sikre en klar prioritering mellem naturbeskyttelse og klimatilpasningsbehov, og så skal den indebære en model for finansiering af fremtidige klimatilpasningsinvesteringer. Mulige veje er et klimatilpasningsbidrag pr. grund eller en klimatilpasningsfond. Modellen skal afkoble vandforbrug og klimatilpasningsfinansiering.

    Forbedret mulighed for råstofforsyning

    Udvinding og forsyning af råstoffer er en forudsætning for byggeri, infrastruktur og industri. DI foreslår, at der senest i 2023 foreligger en national råstofstrategi for både indvinding og genanvendelse af råstoffer til hjælp for regionernes planlægning. For at sikre opfølgning på indsatser i strategien bør der afsættes 5 mio. kr. til et statsligt sekretariat. En national råstofstrategi er en forudsætning for en strømlinet og langsigtet adgang til råstoffer og dermed for, at besluttede anlægsopgaver indenfor bl.a. infrastruktur og klimatilpasning kan realiseres. Samtidig skal strategien sikre, at miljø- og klimapåvirkninger fra transport af råstoffer minimeres, at afsluttede råstofgrave skaber rammer for unikke naturområder og at der også kan indvindes råstoffer på havet. Det er regionernes opgave at bidrage til en sikker råstofforsyning i Danmark, og at deres råstofplaner kan realiseres, men en national råstofstrategi skal sikre en langsigtet råstofforsyning frem mod 2030 og længere.

    Kickstart grøn genanvendelsessektor i Danmark

    Regeringen bør afsætte en pulje på 500 mio. kr. til at kickstarte investeringer i sorterings- og genanvendelsesteknologier og faciliteter i Danmark. Det er afgørende, at vi får opbygget en grøn genanvendelsessektor i Danmark, der med afsæt i ensartet indsamling af affald kan levere genanvendelse i en kvalitet, der sikrer, at produktionsvirksomheder, kan anvende de genanvendte materialer i nye produkter. Implementering af Klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi giver private aktører adgang til at byde på sortering og genanvendelse af affald fra husholdningerne. Flere virksomheder går derfor med konkrete investeringsplaner, men de har svært ved at finde finansiering til investeringer i sortering og genanvendelse af affald, da det er et umodent marked og ukendt område med nye teknologier. Der er behov for en pulje, der kan give et rygstød til de virksomheder, der ønsker at investere i en grøn genanvendelsessektor i Danmark.

    Forskning og udvikling i energiteknologi

    Der er behov for en fokuseret satsning på forskning, som kan understøtte udviklingen af nye robuste grønne løsninger, bl.a. i forhold til fremtidens behov for energi, fødevarer og transport. Dette drejer sig både om grønne løsninger, der skal bidrage på den korte bane, men også de grønne løsninger, der skal bidrage til opnåelse af klimaneutralitet, både i Danmark og globalt. Konkret foreslås det, at den grønne forskning løftes med 1,5 mia. kr. frem mod 2030.

    Etablering og drift af Power-to-X

    Regeringens ambition om 6 GW PtX kræver betydelige investeringer og tilskud at få op og stå. Det vil dog også medfører en klar markedsfordel for danske virksomheder, hvis Danmark er blandt de første, der udruller PtX i stor skala. Demonstrationsprojekter spiller en vigtigt rolle i at få morgendagens grønne teknologier klar og nyttiggjort inden 2030. Det er derfor afgørende, at Folketinget følger op på sine strategier for CCUS og PtX, og hurtigt får truffet klare beslutninger om at sætte storskala demonstrationsprojekter i søen. Det gælder også udmøntningen af CCS-puljerne. Det er afgørende, at vi er hurtige på aftrækkeren og får etableret tilskudsordninger, der sikrer, at vi investerer samfundets penge de rigtige steder, så vi får de størst mulige klimagevinster hurtigst muligt og sikrer, at danske virksomheder er med helt fremme i udviklingen af morgendagens teknologier.

    Der er desuden behov for, at regeringen afsætter yderligere midler til udrulning af PtX. PtX bliver en nøgle teknologi frem mod klimaneutralitet.

    Tilskud til et grønnere landbrug

    Alle sektorer skal bidrage til opfyldelse af det danske mål om 70 pct. CO2-reduktion i 2030 og klimaneutralitet senest i 2050. For at realisere 70 pct.-målsætningen er det vigtigt, at landbruget også leverer CO2-reduktioner.

    Der blev i oktober 2021 aftalt et bindende CO2-reduktionsmål for landbruget. Landbruget skal derfor reducere 55-65 pct. af sine drivhusgasudledninger i 2030 relativt til udledningerne i 1990. Det svarer i seneste klimafremskrivning til yderlige CO2-reduktioner på 5-7 mio. ton CO2 i 2030.

    DI peger i 2030-planen ikke på konkrete virkemidler til landbrugets grønne omstilling. Reduktionsbidraget i landbruget kan derfor komme både via ændrede afgifter eller tilskud til den grønne omstilling. DI mener dog, at den grønne omstilling skal understøttes og fremmes, hvorfor DI afsætter ¼ mia. kr. i 2023 stigende til 1 mia. kr. i 2030.

    DI understreger, at reduktionerne kan komme fra initiativer fra Klimapartnerskabet for Fødevare– og Landbrugssektoren såsom udtagning af lavbundsarealer og øget produktion af biogas. Reduktionerne kan også komme fra udviklingstiltag som pyrolyse.

    Afgiftsfritagelse af biogas

    For mange virksomheder vil adgang til grøn biogas være et nøgleelement i bestræbelserne på at gennemføre en klimaomstilling af deres produktion. Særligt har mange energiintensive virksomheder behov for høje temperaturer til deres proces, som ikke umiddelbart kan varetages med elektricitet. Her er elektrificering derfor ikke et fuldgyldigt alternativ for at lykkes med en grøn omstilling.

    De energiintensive virksomheder har brug for et CO2-neutralt brændsel. DI foreslår, at certificeret bionaturgas afgiftsfritages helt med henblik på at understøtte virksomheders grønne omstilling. DI imødeser regeringens opfølgning på aftalen om grøn skattereform, hvor bl.a. en samlet biogas CO2-afgiftsmodel skal udvikles.

    Mere skovrejsning

    DI har lanceret et udspil til en skovplan, som skal sikre, at Danmarks selvforsyningsgrad af bæredygtigt træ fordobles. Som del af den kommende skovplan foreslår DI, at der afsættes mindst ½ mia. kr. årligt til skovrejsning, som skal komme fra f.eks. den grønne fond, klimaskovfonden eller nye politiske aftaler.

    Regeringen skal udarbejde en strategi for energieffektivisering

    Energieffektivisering spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling. Derfor bør regeringen udarbejde en strategi, der viser vejen til, hvordan vi bedst indfrier vores potentiale for energieffektivisering i både virksomheder og ved at energirenovere bygninger. Det vil give virksomhederne mulighed for at investere i god tid og gøre den grønne omstilling mindre omkostningsfuld.

    Bygninger i den offentlige sektor skal renoveres

    Regeringen skal sikre opfyldelse af Energieffektiviseringsdirektivets krav om, at tre pct. af det opvarmede og/eller nedkølede etageareal i statslige bygninger renoveres hvert år. Regeringen bør yderligere kortlægge den kommunale bygningsmasse med henblik på at kunne fastlægge en renoveringsrate herfor med tilhørende finansiering. Denne finansieringsmodel bør understøtte ESCO-baserede forretningsmodeller. Renoveringskravet skal prioriteres inden for de kommunale anlægsrammer.

  3. 0

    Vi skal investere i forskning, udvikling og uddannelse

    Digital vækstpulje fokuseret på industri 4.0

    DI foreslår en digital vækstpulje, fokuseret mod industri 4.0, der skal fremme virksomheders digitale omstilling.

    Industri 4.0 er en aktuel trend i industrien. Med vækstpuljen vil vi understøtte, at danske virksomheder forbliver konkurrencedygtige og digitalt innovative ved, at fokusere på omstilling via 5G, IoT, AI, automatisering og robotter i SMV’erne.

    Den digitale vækstpulje skal sikre, at SMV’er benytter arbejdsbesparende og effektive digitale løsninger, der skal sørge for SMV’ernes fortsatte digitale vækst.

    Fjern byrder og bureaukrati med MinVirksomhed

    DI foreslår i forlængelse af anbefalingerne fra Digitaliseringspartnerskabet, at alle virksomhedsindberetninger til det offentlige automatiseres.

    Virksomhedernes pligt til at indberette visse data til det offentlige er en væsentlig kilde til administrative byrder. Den teknologiske udvikling betyder imidlertid, at deling af data i realtid muliggøres i stadigt større omfang – f.eks. mellem virksomheders registrerings- og sensorløsninger og myndighedernes systemer. I et offentligt-privat partnerskab, centreret omkring Virk.dk, skal der derfor fastlægges klare principper for, hvordan alle erhvervsrettede indberetningsløsninger hurtigst muligt overgår til automatisk erhvervsrapportering, hvor indberetningsløsninger efter en relevans- og gevinstvurdering erstattes af system-til-system-datadeling med udgangspunkt i det systemlandskab og de standarder, der er på markedet, og som udgør virksomhedernes digitale virkelighed.

    Som udgangspunkt skal flest mulige indberetningsløsninger, der i dag vises og/eller tilgås via Virk.dk, udfases og overgå til direkte datadeling mellem myndigheders og virksomheders systemlandskaber. Til dette forslår DI, at der udover de 250 mio. kr. afsættes yderligere 250 mio. kr. til projektet.

    Tilskud til ny teknologi og løft af FoU til klima

    2030 til initiativer, der reducerer udledningen af drivhusgasser, inklusive 1,5 mia. kr. til forskning og teknologiudvikling inden for den grønne omstilling. Det er positivt, at regeringen foreslår at afsætte 1 mia. kr. om året i udspillet Danmark kan mere I, men der skal mere til end det.

    De offentlige forskningsinvesteringer i forskning og innovation skal øges til 1,5 pct. af BNP

    DI anbefaler, at regeringen løfter de offentlige investeringer i forskning og innovation til 1,5 procent af BNP frem mod 2030, med henblik på fokuserede investeringer. En stigning i det offentlige forskningsbudget på 1,5 pct. af BNP, vil give en økonomisk ramme, der skal sikre Danmarks styrkepositioner, konkurrenceevne samt sikre ny viden inden for fremtidens teknologier.

    De fokuserede investeringer skal blandt andet gå til at løfte investeringerne i teknologiske service (GTS’erne) fra 300 mio. kr. til 500 mio. kr. årligt frem mod 2030 for at understøtte udviklingen i det danske test- og demonstrationslandskab. Derudover skal de øgede investeringer gå til at understøtte forskningen inden for danske styrkepositioner såsom grøn omstilling og life science. Dette gøres ved at allokere 10 pct. af universiteternes samlede forskningsbasismidler til strategiske basismidler inden for de gældende områder.

    Investeringerne skal også bruges på at styrke kvanteforskningen i Danmark, da adgang til og ekspertise i kvantecomputere vil være en konkurrenceparameter i fremtiden. En dansk kvantestrategi er under udarbejdelse, strategien har fokus på, hvordan Danmark bliver førende til at udvikle og anvende kvanteteknologi samt modne et vækstlag af kvanteiværksættere og få det etablerede erhvervsliv til at anvende kvanteteknologien. Konkret foreslås det, at der over en 10-årig periode afsættes 200 mio. kr. årligt til at understøtte strategien.

    Alle skal ud af folkeskolen med basale kompetencer

    For mange unge forlader fortsat folkeskolen uden at have tilstrækkelige faglige færdigheder med. Det er en stor udfordring for både den enkelte unge og for samfundet, da der er en klar sammenhæng mellem børn og unges faglige udbytte i folkeskolen og deres mulighed for videre uddannelse og for at klare sig på arbejdsmarkedet. Manglende faglige færdigheder er en barriere for elevernes adgang til at tage en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse.

    DI anbefaler at vi skal sikre min. 95 pct. af eleverne i 2030 får mindst 02 i dansk og matematik, når de forlader folkeskolen. Det skal f.eks. ske gennem en målrettet indsats, flere tolærerordninger og faglige turbokurser. I fremtiden får medarbejderne brug for stærke digitale og teknologiske kompetencer. Stærke digitale og teknologiske kompetencer vil fremover ikke alene være nødvendige for it-specialister og ingeniører, men for alle medarbejdere på arbejdsmarkedet. Derfor er der brug for, at teknologiforståelse bliver obligatorisk i folkeskolen og indføres som et nyt fag og integreres i andre relevante fag.

    Udover teknologiske kompetencer, skal vi frem mod 2030 have skoler, der åbner sig mere mod det omgivende samfund, så flere elever bliver bedre afklaret om deres videre uddannelses- og karrierevej. Derfor skal flere elever i erhvervspraktik og skole-virksomhedssamarbejdet skal udbygges, så flere elever får prøvet sig selv af og blive mere afklarede om deres fremtidige muligheder.

    Digitale kompetencer fra første skoledag til sidste arbejdsdag

    DI anbefaler, at regeringen formulerer en digital strategi for uddannelsessystemet fra første skoledag til sidste arbejdsdag. Strategien skal både sigte på at løfte de digitale kompetencer blandt alle elever, studerende og kursister, børn, unge som voksne, og skal sikre udbredelsen af digitale undervisningsteknologier til glæde for den enkeltes læring samt fleksibiliteten i systemerne.

    Der er brug for et digitalt boost til uddannelsessektoren. Det skal understøtte fleksibiliteten, så uddannelse kan blive til gavn for alle i Danmark, mindre afhængigt af tid og sted. Ydermere skal anvendelsen af digitale undervisningsteknologier understøtte de digitale kompetencer hos alle, så flere får forudsætningerne for at blive en del af den grønne og digitale omstilling.

    Strategien skal understøttes gennem et taxameterløft, som skaber rum for investeringer i nye undervisningsteknologier og efteruddannelse af undervisere på tværs af hele uddannelsessystemet.

    Flere investeringer i uddannelse

    DI anbefaler at styrke investeringerne i uddannelse mhp. at forbedre undervisningskvaliteten og sikre en stærkere kobling mellem uddannelsesudbud og arbejdsmarkedets efterspørgsel på kompetencer. Dette kræver investeringer i bl.a. erhvervsuddannelser og de videregående uddannelser, som begge er de vigtigste fødekæder til de hænder og hoveder, som virksomhederne mangler. Derudover skal efter- og videreuddannelserne styrkes, så medarbejderne får adgang til at sikre sig opdaterede kompetencer gennem hele arbejdslivet.

    Erhvervsuddannelserne står centralt i at sikre de faglærte, som er nødvendige for den grønne og digitale omstilling. Taxametrene til erhvervsuddannelserne foreslås hævet med 450 mio. kr. årligt, som bl.a. skal sikre mere kvalificerede undervisere, bedre udstyr, bedre fysiske rammer om undervisningen og bedre rammer for tværinstitutionelt samarbejde, som kan tiltrække både dygtige unge og voksne til området. Den forberedende grunduddannelse (FGU) mangler den nødvendige økonomi for at kunne være det samlende tilbud, der forbereder unge uden uddannelse eller job til fremtiden i form af job eller uddannelse. Det foreslås at tilføre FGU 150 mio. kr. årligt. Endelig står AMU over for store udfordringer med en uafklaret økonomi, men samtidig en forventning om at være en central aktør i at sikre kompetenceudvikling for bl.a. de mange, som allerede er i gang med deres arbejdsliv. Der bør afsættes 175 mio. kr. årligt til forbedring af taxametrene i AMU.

    På de videregående uddannelser skal der investeres i et generelt taxameterløft på alle uddannelser, som bl.a. skal dække flere undervisningstimer, mere feedback og mere rådgivning og støtte. Uddannelsestaxameterne på tværs af de videregående uddannelser hæves med 10 pct. – under forudsætning af, at de samfundsvidenskabelige og humanistiske universitetsuddannelsers midlertidige taxameterløft permanentgøres. Særligt sproguddannelserne som tysk og fransk skal understøttes med flere timer, mere feedback og sprogtræning, da virksomhederne oplever et stigende behov for sprog som dobbeltkompetence. På den måde kan vi styrke fødekæden til dygtige sproglærere. På STEM-uddannelserne skal der udover et taxameterløft også sikres alle kvalificerede førsteprioritetsansøgere optages på ikke-ledighedsdimensionerede STEM-uddannelser. Det vil kræve, at der afsættes 50.000 kr. pr. plads, svarende til 75 mio. kr. årligt.

    På offentlige videregående efter- og videreuddannelser skal midlerne bruges til at gøre VVEU lettere tilgængelig, da mange virksomheder ikke får tilstrækkelig gavn af den forskningsbaserede viden på universiteterne.

    Uddannelsescampus i mindre og mellemstore byer

    DI anbefaler, at regeringen sikrer tilstrækkelige økonomiske og lovgivningsmæssige rammer for etablering af uddannelsescampus i mindre og mellemstore byer, hvor mere end én selvejende uddannelsesinstitution er til stede – fra 10. kl. til voksenuddannelser og videregående uddannelser.

    Etablering af uddannelsescampus skal sikre, at der opretholdes relevante og attraktive uddannelsestilbud til unge og voksne i lokalområderne på trods af faldende demografi, samt at der etableres bæredygtige uddannelsesmiljøer, som kan være udgangspunkt for et tættere samspil med erhvervslivet.

    Et uddannelsescampus skal kunne etableres som en selvstændig juridisk enhed, der fungerer som platform for de deltagende institutioners forpligtende samarbejde om administrative opgaver, bygningsdrift samt fora for elevsamarbejde og pædagogisk erfarings- og vidensudveksling.

    Det lokale erhvervsliv skal inddrages som væsentlige medspillere og aftagere, der kan bidrage til at markedsføre uddannelsessted og lokalområde. Kommunerne bør tilsvarende inddrages som aktører, der deltager i finansiering af nødvendige anlægsinvesteringer.

    Udvid retten til danskundervisning for udlændinge i job

    DI anbefaler, at Folketinget ændrer loven om danskuddannelse for udlændinge, så borgere i ordinære job får ret til danskuddannelse ud over grænsen på fem år. I dag fremgår det alene af loven, at det kan ske. Når flygtninge, indvandrere og familiesammenførte kommer hurtigt i arbejde, sker det ofte, at de ikke samtidig får deltaget i danskundervisningen inden for de fem år, som deres integrationsperiode varer. Det betyder, at deres dansk er meget begrænset, og at virksomhederne derfor har svært ved at give dem nye arbejdsopgaver eller uddannelse. Det betyder også, at de kan have svært ved at finde et nyt job, hvis de mister deres nuværende.

    Det overlades derfor også ofte til virksomhederne at finde veje til sprogundervisning, der kan etablere et grundlæggende danskniveau. Det kræver mange ressourcer - økonomisk til danskforløb i privat regi og administrativt til dialog med medarbejdernes bopælskommune. Borgere i beskæftigelse, som ikke har benyttet rammen for danskundervisning inden for det femårige integrationsprogram, bør have en nem mulighed for at deltage i danskundervisning på samme vilkår, efter at de fem år er gået. Løsningen kan være, at borgeren får ret til danskundervisning, indtil de når niveauet for Danskuddannelse 1, eller indtil de kan dansk nok til at starte på FVU Start (forberedende voksenundervisning).

    Effekterne af danskuddannelse til medarbejdere vil overvejende være inden for brancher, der har mange indvandrere og flygtninge ansat og job til mange ufaglærte. Det er bl.a. i servicebranchen, restaurationsbranchen og dele af industrien. Det vil øge medarbejdernes fleksibilitet ift. nye opgaver, nye job og tilegnelse af nye kompetencer.

  4. 0

    Vi skal have skatteregler, der passer til en global verden

    Konkurrencedygtig selskabsskat (15 pct. i 2030)

    Den danske selskabsskattesats bør være konkurrencedygtig med de øvrige små og mellemstore økonomier i EU’s indre marked og i særdeleshed med landene i Danmarks nærområde. På kort sigt bør selskabsskatten derfor sænkes fra 22 til 20 pct., og frem mod 2030 forventer DI at satsen bør sænkes yderligere til ca. 15 pct. for at bevare vores konkurrencedygtighed.

    DI foreslår endvidere, at det nyligt indførte forskningsfradrag på 130 pct. gøres permanent uden loft. Skulle selskabsskatten udvikle sig som forudsat i DI’s 2030-plan, og nå 15 pct. i 2030, kan fradraget dog afvikles idet den effektive selskabsskat i en sådan situation vil kunne falde under de 15 pct., som er den aftalte globale minimumsbeskatning, jf. OECD-landenes aftale herom.

    Sænk marginalskatten og afskaf topskatten

    For at øge arbejdsudbuddet foreslår DI at reducere marginalskatten for de danskere, der i dag betaler den højeste marginalskat (herunder især topskatteydere). På sigt ser DI gerne topskatten helt afskaffet, men arbejder på den korte bane for dels at hæve topskattegrænsen, dels at sænke det skrå skatteloft, således at skatten på den sidst tjente krone bliver den samme i hele landet uanset kommuneskatten. DI arbejder også for en yderligere forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag, sådan at flere deltidsansatte vil opleve en større gevinst ved at øge arbejdstiden.

    Bedre skattevilkår ved generationsskifte

    DI arbejder for at familieejede og ejerledede virksomheder igen får rimelige skattevilkår i forbindelse med overdragelse af virksomheden til næste generation. Det kræver først og fremmest, at virksomhederne igen får et retskrav på at kunne anvende en skematisk model til værdiansættelse af virksomheden med henblik på beregning af generationsskifteskatten. Desuden bør der – som det gælder for ejendomsskatterne – ydes et ’forsigtighedsnedslag’ i beregningsgrundlaget. Og endelig bør der ikke længere betales generationsskifteskat af den del af virksomhedens værdi, der udgøres af udskudt avanceskat.

    Sanering af punktafgifter og afskaffelse af grøn check

    DI har identificeret en række punktafgifter, som giver et meget begrænset bidrag til statskassen sammenholdt med de betydelige administrative besværligheder, de giver virksomhederne. Det gælder f.eks. afgifterne på is, kaffe og glødelamper mv. Flere af afgifterne er også med til at drive grænsehandlen, hvilket både skader dansk økonomi og miljøet. DI foreslår derfor en stor grænsehandelspakke, hvor mere end ti individuelle forbrugsafgifter eller satser fjernes. Finansieringen foreslår DI at hente på en afskaffelse af den sidste rest af den grønne check, som oprindelig blev indført for at kompensere husholdningerne for afgiftsforhøjelser.

    Afskaf arbejdsskadeafgiften

    DI foreslår at afskaffe den såkaldte ’arbejdsskadeafgift’, der de facto er en skat på danske arbejdspladser. Afgiftens størrelse varierer alt efter branche og er højest på arbejdspladser inden for industri, byggeri og landbrug, mens arbejdspladser inden for f.eks. kontor slipper væsentligt billigere. Af samme årsag har afgiften en geografisk slagside, idet den især rammer arbejdspladser uden for de større byer. Den enkelte virksomhed kan ikke påvirke sin afgift ved at f.eks. reducere antallet af arbejdsskader – kun ved at skifte branche. Afgiften stiller danske virksomheder svagere i konkurrencen med deres udenlandske konkurrenter, hvilket fører til tab af danske arbejdspladser og bidrager til affolkningen af landkommunerne.

    Afskaf dækningsafgiften

    34 af landets 98 kommuner opkræver fortsat dækningsafgift af erhvervsejendomme (sammenlignet med 47 kommuner for 10 år siden). I hver af disse 34 kommuner arbejder DI lokalt for at nedsætte eller allerhelst fjerne dækningsafgiften. DI arbejder desuden nationalt for, at den kommunale dækningsafgift helt afskaffes som led i en reform af kommunernes finansiering. I stedet for retten til at opkræve dækningsafgift bør kommunerne belønnes for deres erhvervsvenlighed ved at modtage en (statslig) jobpræmie pr. privat arbejdsplads i kommunen. Jobpræmien kan forhøjes ved at fjerne kommunernes ret til en andel af den selskabsskat, der er opkrævet fra kommunens virksomheder (således at hele selskabsskatteprovenuet går til statskassen). En jobpræmie pr. privat arbejdsplads vil give kommunerne en mere direkte og håndgribelig tilskyndelse til at fastholde og tiltrække private virksomheder.

    Udfasning af særlige rabatter i ejendomsværdiskatten for pensionister og ejere af boliger købt før 2. juni 1998

    DI foreslår at de eksisterende særregler vedrørende pensionisters betaling af ejendomsværdiskat samt vedrørende ejendomsværdiskatten af boliger købt inden 2. juni 1998 ikke videreføres, når de nye ejendomsvurderinger (og -skatteregler) efter planen træder i kraft fra 2024. Pensionister og ejere af boliger købt før 2. juni 1998 vil dog fortsat være omfattet af den generelle skatterabat, hvorefter den samlede ejendomsskat efter ikrafttræden af de nye skatteregler ikke kan overstige den samlede ejendomsværdiskat inden ikrafttræden (inkl. eventuelle nedslag).

    Afskaf NOx-afgiften

    Virksomhedernes NOx-udledning er i dag reguleret via diverse miljøkrav, hvorfor NOx-afgiften reelt er udtryk for dobbeltregulering. Samtidig indbringer afgiften et relativt beskedent provenu til statskassen relativt til de administrative omkostninger, den giver virksomhederne – og den svækkelse af konkurrenceevnen, den afstedkommer. Størstedelen af NOx-udledningen stammer i dag fra biler og er primært et problem i byer med meget trafik. Den forestående udskiftning af bilparken til nul- og lavemissionsbiler vil derfor i meget høj grad løse dette problem.

    Gradvis normalisering af regler for virksomheders udgifter til restaurationsmoms

    DI foreslår, at Danmark fjerner den undtagelse, som landet siden sin indtræden i EF i 1972 har haft i forhold virksomheders adgang til at afløfte momsudgifter i forbindelse med restaurationsydelser. Hvor momsudgiften forbundet med øvrige erhvervsudgifter kan afløftes helt (100 pct), så gælder det kun for en fjerdedel af momsudgiften til strengt erhvervsrelaterede restaurationsydelser. En normalisering af afløftningsreglerne – så de er i overensstemmelse med EU’s momsdirektiv vil styrke den danske hotel- og eventbranche i forhold til at tiltrække konferencer og events til Danmark. For alle øvrige virksomheder vil det desuden medføre en administrativ besparelse, idet den nuværende uensartede behandling giver anledning til betydelig bøvl, f.eks. i forbindelse med erhvervsrelaterede hotelovernatninger, der inkluderer morgenmad.

    Genindfør forskudsmomsordningen

    Der er ikke moms på eksport. Når en eksporterende virksomhed har afholdt momsudgifter (i forbindelse med leverancer fra danske underleverandører) har den derfor adgang til at få refunderet denne moms, når varen eksporteres. I den mellemliggende periode belaster momsudgiften virksomhedens likviditet, mens der ikke modtages moms fra salget, som det ville være tilfældet ved indenlandsk salg. Derfor havde Danmark indtil 1. januar 2018 en såkaldt forskudsmomsordning, som gav eksporterende virksomheder adgang til rentefri kredit i den periode, hvor de havde betalt moms, der efterfølgende skulle refunderes. Problemet eksisterer ikke for eksporterende virksomheder, der ikke har momsudgifter, f.eks. fordi de ikke har underleverandører eller fordi deres underleverandører er udenlandske. DI arbejder for at forskudsmomsordningen genindføres, hvilket både vil støtte eksport og brugen af danske underleverandører. Hvis ordningen skal være provenuneutral for staten kan der evt. tilknyttes en mindre rente (og risikopræmie) på lånet.

    Yderligere sanering af skatter og afgifter

    Som led i arbejdet for et mere robust skattesystem har DI udarbejdet en lang række forslag til simplificeringer af det danske skattesystem. Blandt disse er forslag til skatter og afgifter, om med fordel kan afskaffes, idet deres bidrag til statskassen er beskedent sammenlignet med det administrative bøvl, de giver hos borgere og virksomheder – og det kontrolbehov de afføder hos skattemyndighederne. For at finansiere disse forslag, har DI afsat et råderum på ca. ½ mia. kr. i 2030.

    Ophæv begrænsningen på at udnytte underskud

    For ti år siden indførte Folketinget en begrænsning på virksomhedernes mulighed for at nedbringe årets skattepligtige overskud ved at fratrække tidligere års underskud. Begrundelsen var blandt andet, at skattemyndighederne ikke havde tilstrækkelig styr på virksomhedernes opbyggede underskud. Siden er der kommet digital underskudsregistrering, og begrænsningen har flere gange været kritiseret af fagøkonomer, herunder af både Produktivitetskommissionen (2014), regeringens Vækstteam for life science (2017) samt fra IMF (2018). Den nuværende begrænsning rammer virksomheder, der i en periode – f.eks. opstartsfasen – opbygger underskud, fordi de efterfølgende er begrænset i at modregne disse underskud i de overskud, der kommer, når investeringen giver afkast. Det skader virksomheder med store investeringer f.eks. indenfor biotek og life science, der i dag risikerer at skulle betale selskabsskat før de reelt har leveret et overskud set over hele virksomhedens levetid. DI arbejder for gradvis at udfase begrænsningen, hvilket vil gøre selskabsbeskatningen mere symmetrisk.

    Fradrag for eksterne omkostninger ved udvidelse og omstrukturering

    I 2017 vedtog Folketinget – med tilbagevirkende kraft til 2008 – at give virksomheder fuldt fradrag for deres interne lønomkostninger i forbindelse med udvidelse eller omstrukturering af virksomheden. Der var tale om en politisk genopretning af den hidtidige praksis, som Højesteret samme år havde endelig underkendt ved at tiltræde skattemyndighedernes skærpede praksis. Dette efterlader dog fortsat virksomhederne uden adgang til fradrag for tilsvarende eksterne omkostninger (f.eks. konsulentbistand). Dette skaber ulige vilkår til ugunst for især mindre virksomheder, der ikke har samme muligheder for at internalisere sådanne omkostninger sammenlignet med større virksomheder, men som nødvendigvis i højere grad må købe sig til hjælp udefra. DI arbejder derfor for at udvide fradragsretten til også at omfatte eksterne omkostninger.

    Fjern loftet over virksomheders fradrag for høje lønninger

    Som led i aftalen om en ny ret til tidlig pension, der blev indgået i oktober 2020, blev aftaleparterne enige om at indføre et loft over virksomhedernes fradrag for lønninger over 7,5 mio. kr. Et lovforslag herom er siden vedtaget, og vil medføre, at virksomheder fra og med 2023 ikke kan foretage fradrag for den del af de samlede lønudgifter, der overstiger 7,5 mio. kr. (2022-niveau) til én medarbejder. DI mener, at loftet bryder med et grundlæggende princip om, at virksomheder har fradrag for udgifter tilknyttet driften af virksomheden, uanset om det er til lønninger og uanset niveauet. Hvis man politisk ønsker at skærpe beskatningen af personer med høje indkomster, bør det ske igennem personbeskatningen (om end DI ej heller kan støtte dette). Loftet bør derfor fjernes.

    Ingen kildeskat på udbytter til institutionelle investorer i EU’s indre marked

    Som mange andre EU-lande, opkræver Danmark kildeskat på danske virksomheders udbyttebetalinger til udenlandske porteføljeinvestorer (investorer, som ejer under 10 pct. af den danske virksomhed). Denne kildeskatteopkrævning er med til at fragmentere EU’s indre (kapital)marked, og DI arbejder derfor på EU-niveau for helt at ophæve denne kildebeskatning (mellem lande i det indre marked), således at beskatningsretten kun ligger hos investorens bopælsland. Danmark kan dog med fordel på egen hånd fjerne kildeskatten, hvor den i dag volder de største problemer: På institutionelle investorer, som i mange tilfælde ikke kan afløfte den danske kildeskat i deres hjemland. Dette svarer til vilkårene i f.eks. Norge, Sverige og Frankrig, og vil hjælpe danske virksomheder med at tiltrække risikovillig kapital. Dermed kan den nyligt indførte kildeskat på danske investeringsinstitutters udbytte fra danske aktier også rulles tilbage.

    Behov for en ambitiøs kapitalskattereform

    Beskatningen af personlig kapitalindkomst er ét af de mest komplicerede områder i dansk skattelovgivning. Det skyldes dels, at indkomst fra aktier og øvrig kapitalindkomst beskattes separat, dels at beskatningen i begge tilfælde er kraftigt progressiv. Endelig har tidligere forsøg på at adressere problemet blot betydet, at der er tilføjet flere særregler. Alt i alt betyder det, at den enkelte investor har meget svært ved at gennemskue, hvordan afkastet fra en given investering vil ende med at blive beskattet. For at fremme incitamentet til at placere fri opsparing i unoterede virksomheder, foreslår DI, at der gennemføres en provenuneutral reform af kapitalbeskatningen efter nordisk forbillede. Målet er en simpel, konsolideret kapitalindkomstbeskatning, hvor der alene er særregler for de i alt ca. 25.000 såkaldte hovedaktionærer med høj, unoteret aktieindkomst. Skatten på positiv nettokapitalindkomst bør sænkes til maksimalt 30 pct. (fladt), og tilsvarende bør rentefradraget sænkes til 25 pct. (fladt). Endelig bør diverse særordninger afskaffes.

    EU skal lave skatteregler, der styrker det indre marked

    EU bør fokusere på at skabe større sammenhæng i reglerne om international virksomhedsbeskatning på tværs af medlemsstaterne og sikre europæisk erhvervslivs konkurrenceevne. Det gælder først og fremmest i forhold til implementeringen af den internationale aftale om modernisering af de internationale regler og principper for landenes beskatning af grænseoverskridende virksomhed, som blev aftalt i 2021 mellem landene i OECD’s Inclusive Framework, hvor den nærmere udformning og fortolkningsbidrag pt. er ved at blive forhandlet på plads. Når den endelige udformning og fortolkning af de internationale regler foreligger, vil en ensartet implementering på tværs af EU’s 27 medlemsstater samlet set sikre europæiske virksomheder det stærkest mulige udgangspunkt. I forlængelse heraf bør Kommissionen og medlemsstaterne genoptage arbejdet med at forhandle udformningen af fælles EU-selskabsskatteregler.

    For at styrke kapitalmarkedsunionen bør Kommissionen tillige igangsætte en konsekvensanalyse, der ser på muligheden for snarest at ophæve kildebeskatningen af udbytter på porteføljeaktier (dvs. under 10 pct. ejerandel) på tværs af EU-lande, således at beskatningsretten samles i bopælslandet. Endelig støtter DI Kommissionens bestræbelser for at få vedtaget et endeligt, destinationsbaseret momssystem, som kan forsimple samhandlen, understøtte vækst og reducere virksomhedernes efterlevelsesomkostninger.

    Danske skatteregler og -aftaler skal passe med omverden

    I takt med den voksende internationale koordinering og standardisering af skatteregler er det afgørende for danske virksomheder, at Danmark løbende revurderer sine regler med henblik på at tilpasse danske særregler til international standard. Målet skal være, at nye internationale regler ikke blot bliver lagt oven i danske særregler, men reelt erstatter dem.

    Sideløbende hermed bør Danmark opprioritere arbejdet med at indgå nye dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO’er) og forbedre eksisterende aftaler. Øverst på listen står en forhandling med Spanien om en ny DBO efter at Danmark ensidigt opsagde den hidtidige aftale i 2008. Mere generelt bør regeringen sætte sig det mål, at Danmark inden 2030 ligger på niveau med Sverige, Norge og Finland med hensyn til antallet af DBO’er.

    Afskaf samfundsbidraget på den finansielle sektor

    DI anbefaler en annullering af det samfundsbidrag for den finansielle sektor, der står til at blive indført som finansiering for retten til tidlig pension. Den forhøjede selskabsskat (samfundsbidraget) er meget væksthæmmende, og reducerer den danske produktivitet med hele 3 mia. kr. årligt. Den bør derfor tilbagerulles.

    One-in, one-out – stop den stigende byrdemængde

    DI anbefaler, at der indføres en ’one in, one out’- regel for at bremse den stigende mængde af regulering, der afføder administrative byrder for erhvervslivet.

    Mængden af regulering er steget mere end 40 pct. i løbet af de sidste 20 år, og mange af reglerne indeholder administrative byrder for danske virksomheder. De kommende år forventes det kun at blive værre, når EU’s krav til den grønne omstilling skal implementeres. Byrderne frarøver virksomhederne vigtige ressourcer, der i stedet kunne bruges på at skabe mere vækst og flere jobs – og dermed mere fremgang og velstand i Danmark. SMV’erne rammes uforholdsmæssigt hårdt af de mange krav til dokumentation mv., da de i forvejen har mere begrænsede ressourcer.

    Indførelsen af ’one in, one out’- regel vil betyde, at hver gang, der vedtages ny erhvervsrettet regulering (en ’in’), der pålægger virksomhederne en ny administrativ byrde, skal den ressortansvarlige myndighed fjerne en tilsvarende eksisterende byrde (en ’out), inden den nye lovgivning kan træde i kraft. På den måde sikres det, at niveauet af administrative byrder ikke fortsat stiger ukontrolleret. Derudover skal al ny erhvervsrettet regulering have en solnedgangsklausul, dvs. at den ressortansvarlige myndighed skal evaluere reguleringen hvert femte år og vurdere, om den stadig er relevant og tidssvarende.

  5. 0

    Vi skal sikre høj kvalitet i fremtidens velfærd

    Helgenomsekventering

    DI anbefaler, at 250.000 borgere med øget risiko for at udvikle kronisk sygdom skal tilbydes helgenomsekventering som en del af en ny national strategi for personlig medicin. Herunder skal sikres en udvidet testkapacitet og analytiske ressourcer.

    Helgenomsekventeringen er led i en national folkesundhedsindsats, der skal sikre de bedste rammer for forebyggelse og sundhedsfremme, for alle borgere, gennem hele livet.

    Borgerne i Danmark har en lavere forventet levealder og færre forventede sunde leveår end borgere i andre sammenlignelige lande. En stigende andel af den danske befolkning lider af livstilssygdomme som overvægt, diabetes, hjertesygdom og forhøjet blodtryk. Flere borgere rammes også af depression og angst. Det forkorter alt sammen vores levetid, reducerer vores livskvalitet og er med til at svække arbejdsevnen for den enkelte ansatte, der i flere tilfælde ender med at gå ned i arbejdstid eller helt at trække sig helt ud af arbejdsmarkedet.

    Teknologifond / grundforskning

    Det danske sundhedsvæsen er allerede i dag presset af mangel på sundhedsfagligt personale, og det vil kun blive værre frem mod 2030. Samtidig vil antallet af borgere over 80 år stige med 160.000, hvilket vil øge presset yderligere. Det kan sundhedsvæsenet, som det er indrettet i dag, ikke håndtere uden at det vil gå udover bl.a. ventetider, behandlingskvalitet, patientsikkerhed og lighed i sundhed.

    DI foreslår, at der etableres en offentlig-privat teknologifond, der over de næste 10 år skal omstille og transformere det danske sundhedsvæsen. Det skal ske med udvikling og ibrugtagning af nye sundhedsløsninger, der skal reducere arbejdskraftsudfordringen i sundhedsvæsenet, og sikre danskerne nem og lige adgang til forebyggelse og sygdomsbehandling af høj kvalitet.

    Telemedicin og sundhedsapps

    Et mere nært og mere tilgængeligt sundhedsvæsen kræver øget digitalisering og øget brug af telemedicinske løsninger. Danskerne skal i fremtiden opleve et nært sundhedsvæsen med digital adgang til sundhedsfaglige råd og vejledning, fjerndiagnosticering og -monitorering samt sygdomsbehandling af høj kvalitet understøttet specialistkompetencerne på hospitalerne. Samtidig skal patienternes og borgernes egne sundhedsdata (indsamlet med akkrediterede sundhedsapps, wearables og PRO-måleredskaber) i højere grad benyttes.

    DI foreslår, at danskernes behov for at møde fysisk op på sygehusene inden for en række sygdomsområder begrænses, så flest mulige konsultationer, behandlinger og kontroller på sygehusene i stedet klares lokalt og/eller med telemedicinske løsningerne. Derudover foreslår DI, at borgernes egne sundhedsdata sammen med de øvrige sundhedsdata benyttes aktivt til at forebygge, opspore, diagnosticere og behandle især kroniske og forebyggelige sygdomme.

    Psykiatriplan

    Psykiske lidelser udgør 25 pct. af den totale sygdomsbyrde, og er dermed den mest udbredte sygdomsbyrde i Danmark. Alligevel har behandling af psykiske sygdomme ikke været prioriteret på lige fod med behandling af somatiske sygdomme. Den hidtidige indsats på psykiatriområdet har været præget af lokale projekter og initiativer uden et samlet blik for en mere helhedsorienteret indsats.

    DI mener, at regeringen snarest bør udarbejde en 10-års plan for psykiatrien. Planen skal sikre, et systematisk løft af og en langsigtet investering i psykiatrien, som vi tidligere har set det på kræft- og hjerteområdet. Herunder skal der udarbejdes en opbygningsplan med konkrete mål for at øge kapaciteten, øge ressourcerne og løfte kompetencerne i psykiatrien både regionalt og kommunalt. Derudover skal der stilles krav til data på psykiatriområdet som grundlag for en styrket forskning i psykiske lidelser.

    Lav en national folkesundhedsindsats

    Borgerne i Danmark har en lavere forventet levealder og færre forventede sunde leveår end borgere i andre sammenlignelige lande, som f.eks. Sverige og Norge. En stigende andel af den danske befolkning lider af livstilssygdomme som overvægt, diabetes, hjertesygdom og forhøjet blodtryk. Flere borgere rammes også af depression og angst. Det forkorter alt sammen vores levetid, reducerer vores livskvalitet og er med til at svække arbejdsevnen for den enkelte ansatte, der i flere tilfælde ender med at gå ned i arbejdstid eller helt at trække sig ud af arbejdsmarkedet.

    Kun 67 pct. af danskere med nogle af de mest forekomne kroniske lidelser er i beskæftigelse eller under uddannelse mod 80 pct. i den generelle befolkning. Psykiske lidelser som angst og depression er i dag den hyppigste årsag til førtidspension. Samtidigt bliver befolkningen stadigt ældre og de større generationer går på pension.

    Derfor er det vigtigt at styrke forebyggelsen af kroniske lidelser og øge indsatsen for generel sundhedsfremme i befolkningen. Ved at sikre bedre rammer for sundhed gennem hele livet, for alle borgere, kan vi være med til at sikre længere liv, højere livskvalitet og højere beskæftigelse i Danmark.

    DI anbefaler derfor at regeringen iværksætter en national folkesundhedsindsats med repræsentanter fra både sundhedsvæsenet og industrien, der kan sikre de bedste rammer for forebyggelse og sundhedsfremme, for alle borgere, gennem hele livet.

    Se evt. uddybet anbefalinger i ”Et sundere Danmark – i en sundere verden”.

    Lav en national kronikerplan (etabler sundhedsfyrtårne)

    De kommende 21 sundhedsklynger bør udvikles med lokale offentlig-private partnerskaber i lighed med det igangværende Erhvervsfyrtårn Hovedstaden, hvor der pt. udvikles sundhedsløsninger for forebyggelse, behandling af fedme og følgesygdomme som diabetes og hjertesygdom. Dette vil også give mulighed for at skræddersy nye sundhedsløsninger til individuelle sundhedsklynger/-regioner og på lokal skala give innovative SMV'er mulighed for at bidrage, såvel som større life science-virksomheder.

    Styrk og udvid det frie valg

    Det frie valg er borgerens vej til selvbestemmelse i velfærdssamfundet. Velfungerende fritvalgsordninger giver borgerne mulighed for at søge mod de tilbud, der på bedste vis imødekommer deres ønsker og behov – uanset om det er offentlige eller private tilbud. Valgmuligheder og private alternativer er vejen til en borgerorienteret velfærd – i modsætning til ensretning og one size fits all løsninger. Danskerne har i en årrække har haft mere eller mindre frit valg på en række velfærdsområder, men der er stadig udfordringer med at sikre reelle valgmuligheder og velfungerende fritvalgsordninger. DI foreslår derfor, at borgernes frie valg på centrale velfærdsområder styrkes, så borgerne gennem mere selvbestemmelse kan opnå en bedre borgernær velfærd.

    Digital omstillingsfond på 1,3 mia. kr. årligt (samlet 10 mia. kr. frem mod 2030)

    DI foreslår, at der bliver oprettet en digital omstillingsfond på samlet 10 mia. kr. frem mod 2030, som skal finansiere en digital omstilling af den offentlige sektor med fokus på arbejdskraftbesparende teknologi.

    De 10 mia. kr. skal blandt andet gå til, at der fra centralt hold bliver sat penge af til, at der systematisk kan prioriteres offentlige projekter, der forbedrer den offentlige service ved at digitalisere den. Samtidig skal omstillingsfonden være med til at styrke samarbejdet mellem den offentlige og private sektor gennem udvikling af innovative løsninger til at løfte den offentlige sektor.

    Visionen med den digitale omstillingsfond skal sikre, at virksomheder automatiserer arbejdsprocesser, som vil være arbejdskraftsbesparende og sikrer mere effektivitet og kvalitet. En sådan omstilling vil kræve store investeringer.

    Den digitale omstillingsfond skal bidrage til regeringens ambition om at frigøre 10.000 årsværk de næste 10 år, jf. regeringens digitaliseringsstrategi.

  6. 0

    Vi skal udvide arbejdsfællesskabet gennem reformer

    Nyt SU-system

    DI anbefaler, at det nuværende SU-system for studerende på videregående uddannelser ændres, så stipendiet gives som lån, hvoraf hele eller dele af lånet godskrives afhængigt af den studerendes studieforsinkelse.

    Behovet for ændringer i SU-systemet skyldes, at der er brug for incitamenter, som understøtter hurtig studiegennemførsel.

    DI foreslår, at SU-stipendiet for studerende på de videregående uddannelser konverteres til et særligt lån, kaldet ”stipendie-lån”, hvoraf det hele eller dele godskrives, hvis den studerende gennemfører studiet på normeret tid. Andelen af godskrivningen er afhængig af studietidsforsinkelse. Gennemføres studiet på normeret tid bliver hele stipendie-lånet godskrevet. Hvis den studerende bliver forsinket, godskrives en lavere andel af lånet. De første 12 SU-klip er ikke omfattet af tilbagebetaling, hvorfor der er tale om et rent stipendie. Formålet er at give de studerende mulighed for at afprøve uddannelsen og vælge om inden de evt. stifter gæld.

    Modsat SU-stipendiet som er skattepligtig indkomst, er stipendie-lånet skattefrit, hvorfor hele personfradraget kan benyttes til studiejob under uddannelsen, hvilket vil give den studerende flere penge i hånden hver måned under studiet.

    Derudover foreslår DI at videreføre den afdæmpede regulering af SU, som blev indført med Reform af SU-systemet og rammerne for studietidsgennemførsel i 2013.

    Oprettelse af flere studiepladser for internationale studerende

    DI foreslår, at der årligt oprettes 1.000 studiepladser på universitetskandidat- og erhvervskandidatuddannelser til internationale studerende, som for kandidatstuderende har en aftale men en virksomhed om et studierelevant studiejob. Aftalen med virksomheden skal indgås forud for studiestart.

    Initiativet vil sikre et økonomisk afkast, da de studerende bidrager til danske virksomheder fra første studiedag. Det vil være en særordning, som viger uden om de eksisterende rammer for SU. I praksis betyder det, at studiepladserne ikke tæller med i det nuværende loft over antallet af engelsksprogede studiepladser, og SU-udgifterne tælles ikke med i SU-forligets beregninger.

    Det vil allerede de første år give i omegnen af 485 fuldtidspersoner i arbejde, og særligt indenfor områder med stort behov for kompetencer. Frem mod 2030 vil det antal sige til 3.500 fuldtidspersoner. Det koster selvfølgelig noget at oprette de nye studiepladser. Men ser vi frem, så er vi allerede i plus i 2027, og i 2031 er det plus i omegnen af 1 mia. kr.

    Unge under 30 år skal kunne vurderes jobparate

    Unge skal også kunne vurderes jobparate, så de, der endnu ikke er klar til at påbegynde en uddannelse gennem et arbejde, kan opnå motivation for uddannelse og tilegne sig relevante kompetencer. Derfor skal unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i kontanthjælpssystemet også kunne vurderes jobparate – modsat i dag, hvor de unge bliver pålagt at påbegynde en uddannelse.

    Afskaffelse af aktivitetstillæg

    Aktivitetstillægget gør i dag, at ydelsen for nogle unge på uddannelseshjælp er ca. dobbelt så høj, hvis de er aktivitetsparate i stedet for uddannelsesparate. Dette negative incitament, der belønner den mest passive grad af tilknytning til job eller uddannelse, bør afvikles.

    Økonomisk tilskyndelse til at øge timetallet på fleksjob

    For en lønmodtager med en timeløn på 140 kroner, kan det i dag højst betale sig at arbejde 9 timer om ugen i et fleksjob. For mange fleksjobbere er der derfor ikke noget incitament til at øge arbejdstiden, selv om deres helbred godt kan klare det.

    For nye fleksjobbere foreslås det at nedsætte det maksimale fleksløntilskud fra 98 pct. til 89 pct. af dagpengemaksimum svarende 17.222 kr. pr. måned (2022-niveau). Det svarer til niveauet for ledighedsydelse for personer, der kommer fra beskæftigelse, sygedagpenge eller revalidering. Det foreslås samtidig at hæve og harmonisere modregningen ved arbejdsindkomst til 55 pct. Kombinationen af at reducere fleksløntilskuddet og hæve modregningen betyder, at det kan betale sig at øge arbejdstiden op til 19 timer om ugen for en fleksjobber med en timeløn på 140 kr. pr. time.

    Afskaf tidlig pension

    Tilgangen bør afvikles fra udgangen af 2024. Den sidste person på tidlig pension vil så forlade ordningen ved udgangen af 2027.

    Tidlig pension trækker arbejdsdygtige medarbejdere ud af beskæftigelse, og bidrager dermed til at forværre udfordringerne med mangel på medarbejdere.

    Den grønne omstilling bliver forsinket, sygehuse og plejehjem har sværere ved at løse deres opgaver, hoteller kan ikke holde alle værelser åbne osv.

    Færre på efterløn og seniorpension

    Argumentet for at afskaffe retten til tidlig pension er, at ordningen trækker folk ud af arbejdsmarkedet, og dermed sænker velstanden, råderummet og mulighederne for at nå udvikle Danmark. Hvis der ikke kan opnås politisk enighed om at afskaffe retten igen, foreslår DI, at Folketingets partier ad andre veje drøfter og beslutter en tilbagetrækningsreform, der øger beskæftigelsen med 10-20.000 personer, ved at der foretages ændringer af tidlig pension, efterløn og seniorpension.

    Nedsættelse af beløbsgrænsen

    Beløbsordningen skal nedsættes til 360.000 kr. Virksomhedernes muligheder for at rekruttere kvalificerede udenlandske medarbejdere begrænses af den nuværende beløbsgrænse på 448.000 kr. En lavere beløbsgrænse vil give mulighed for at rekruttere nye medarbejdertyper.

    Lønnen for personer på beløbsordningen skal være sædvanlig for det danske arbejdsmarked og svare til tilsvarende job på det danske arbejdsmarked. Det er derfor ikke muligt at underbetale udlændinge, der kommer ind via beløbsordningen.

    Kommuner og regioner skal udbyde flere fuldtidsstillinger

    Kommunerne skal løfte den gennemsnitlige arbejdstid for pædagoger, lærere, kontoransatte og omsorgsarbejdere, og regionerne skal løfte den gennemsnitlige arbejdstid for omsorgsarbejdere og sygeplejersker. Det kan ske ved, at nye stillinger i højere grad end i dag oprettes som fuldtidsstillinger både i kommunerne og i regionerne. Konkret foreslås det, at kommuner og regioner skal gøre 75 pct. af deres nye stillinger til fuldtidsstillinger (37 timer om ugen) for færdiguddannede folkeskolelærere, pædagoger, SOSU’ere og sygeplejersker.

    Kommuner og regioner skal reducere sygefraværet blandt medarbejdere

    Kommunerne og regionerne skal sænke deres sygefravær til niveauet for den private sektor inden for de samme jobfunktioner. Ved højt sygefravær skal bloktilskud eller refusion reduceres, mens lavt sygefravær omvendt skal belønnes.

    Seniorjobordningen bør afvikles

    Personer, der mister retten til arbejdsløshedsdagpenge, og som har højst fem år til folkepensionsalderen, har ret til et ordinært job i en kommune. Ingen andre grupper har ret til et ordinært job i Danmark, og ordningen bryder med princippet om, at folk skal behandles lige, såfremt de har lige vilkår. Det giver bedst mening, at de, der er bedst til et givent job ansættes, fremfor dem, der tilfældigvis har indbetalt til efterlønsordningen. Seniorjobordningen bør derfor afskaffes.

    Tilbagerulning af dagpengeforhøjelsen

    Et flertal i Folketinget har vedtaget at øge dagpengene med op til 3.600 kr. de første 3 ledighedsmåneder. Dagpengesatsen for lavere indkomster er i forvejen meget attraktiv med en dækningsgrad på over 90 pct. efter skat. Med forhøjelsen vil dagpenge blive mere attraktive end mange job på arbejdsmarkedet, og dermed give en svækket tilskyndelse til at tage beskæftigelse. Dagpengeforhøjelsen bør derfor tilbagerulles.

    Afskaffelse af G-dage og forkortelse af arbejdsgiverbetalt sygedagpengeperiode

    G-dage dækker over de første ledighedsdage, hvor fratrådte eller hjemsendte medarbejdere har ret til godtgørelse fra arbejdsgiveren, men hvor arbejdsgiveren ikke modtager refusion. Takket være brede politiske aftaler er antallet af G-dage nu reduceret fra tre til to dage. DI foreslår, at G-dagene afvikles helt. Det er uhensigtsmæssigt at straffe virksomhederne for at tilpasse produktionen til efterspørgslen.

    Den arbejdsgiverbetalte periode i forbindelse med sygefravær (uden refusion) bør reduceres fra de nuværende 30 dage til højst to uger. Det vil øge virksomhedernes incitamenter til at ansætte personer som, grundet svagere helbred, har oplevet perioder med sygdom.

    Fortsat mindreregulering af overførselsindkomst frem til 2030 - dog ikke dagpenge og folkepension

    I perioden 2016-2023 er de offentlige ydelser samlet blevet reguleret med 5 pct. point mindre, end de ellers skulle reguleres. Mindrereguleringen bør fortsætte i perioden 2024-2030. Til forskel fra den nuværende mindreregulering, så bør arbejdsløshedsdagpenge undtages fra mindrereguleringen. Derved sikres, at dagpengeforsikringen ikke svækkes, og at flexicuritymodellen forbliver uændret stærk. Folkepensionen undtages fra DI’s forslag om at fortsætte mindreregulering.

    Afskaffelse af mediecheck

    På linje med anbefalingen fra Pensionskommissionen foreslår DI at afskaffe mediechecken. Mediechecken indgår i et stort og administrativt komplekst system af tillæg til pensionister. Mediechecken er alene en aldersbetinget ydelse, som ikke længere afhænger af borgerens medieforbrug, ligesom den tidligere nedsatte licens gjorde. Afskaffelsen af mediechecken skønnes at give et merprovenu på 190 mio. kr.

    Beløbsgrænserne i boligydelsen skal fremover reguleres med prisudviklingen

    I dag reguleres boligydelsen med lønudviklingen, mens boligsikring reguleres med prisudviklingen. Det betyder at boligydelsen stiger hurtigere end boligstøtten, hvilket betyder, at man alene fordi man har passeret en bestemt aldersgrænse, får reguleret sin ydelse kraftigere. I tråd med en af anbefalingerne fra Pensionskommissionen foreslår DI, at boligydelsen fremover skal reguleres med prisudviklingen. Forslaget indebærer et skønnet merprovenu på ca. 300 mio. kr. i 2030.

    Styrket formuemålretning af den supplerende pensionsydelse (ældrecheck)

    I tråd med Pensionskommissionens anbefalinger foreslår DI, at ældrechecken målrettes mere mod pensionister med begrænsede midler. Derfor foreslår DI at der indføres en ny formuegrænse på 2 mio. kr. i nettoformue i stedet for den nuværende formuegrænse på 93.000 kr. i likvid formue. For borgere med en nettoformue over 2 mio. kr., tilbydes ældrechecken som et lån. Samtidig flyttes udbetalingstidspunktet fra januar til april, således at udbetalingen baseres på ny data i stedet for 13 måneder gammel data som i dag. Samlet set indebærer forslaget et skønnet merprovenu på ca. 70 mio. kr.

    Udenlandske statsborgere fra Albanien, Republikken Nordmakedonien, Montenegro, Serbien og Ukraine bør omfattes af den fri bevægelighed af arbejdskraft

    Forslaget indebærer en ret til at opholde sig i Danmark, hvis en borger fra et af de seks lande har en kontrakt på et konkret job i Danmark af mere end 30 timers varighed ugentligt. Borgerne fra disse lande bør have ret til sundhedsydelser, undervisning m.m., men ikke ret til offentlig forsørgelse, hvis de ikke er i beskæftigelse. Mister borgere fra disse lande deres job, så bør de have en ret til at blive i Danmark i op til 12 måneder med henblik på at søge fornyet beskæftigelse. Det bør være en ret at tage sin familie med på linje med den ret, der er i erhvervsordningerne for 3. landsborgere.

    Det bør være en forudsætning, at aflønningen som minimum svarer til overenskomstmæssige vilkår. Ukrainere er i dag omfattet er en særlov, som i en midlertidig periode på indtil videre 2 år (med mulighed for forlængelse i yderligere et år) sidestiller ukrainere med øvrige EU-borgere. Når særloven på et tidspunkt måtte falde bort, så bør Ukraine på linje med de øvrige nævnte kandidatlande til EU-medlemskab være omfattet af forslaget.

    Statsborgere fra Storbritannien bør have bedre adgang til det danske arbejdsmarked

    Forslaget indebærer en ret til at opholde sig i Danmark, hvis en borger fra Storbritannien har en kontrakt på et konkret job i Danmark af mere end 30 timers varighed ugentligt. Mister borgere fra UK deres job, så bør de have en ret til at blive i Danmark i op til 12 måneder med henblik på at søge fornyet beskæftigelse. Det bør være en ret at tage sin familie med på linje med den ret, der er i erhvervsordningerne for 3. landsborgere.

    Det bør være en forudsætning, at aflønningen som minimum svarer til overenskomstmæssige vilkår.

    Udvid retten til seniorpræmie

    Seniorpræmien bør fastsættes til 60.000 kr. om året i tre år efter folkepensionsalderen ved mindst 30 timers ugentligt arbejde. I dag er præmien ca. 44.000 kr. det første år og ca. 26.000 kr. det andet år. Det bør også være muligt at få præmie ned til 20 arbejdstimer ugentligt, men så blot en mindre præmie.

    Færre omveje i uddannelsessystemet

    Der er mange omveje i det danske uddannelsessystem. En del af den ekstra tid er godt brugt, for eksempel på at sikre, at unge vælger den rette uddannelse og at den unge er klar til og motiveret for uddannelse. Og det er godt at unge får erfaringer fra arbejdsmarkedet før de påbegynder en uddannelse, det bliver man også klogere af. Men det er også vigtigt at uddannelsestiden ikke bliver for lang. Antallet af sabbatår mellem ungdomsuddannelse og videregående uddannelse er stigende. Der er for mange, som falder fra uddannelserne eller tager en omvej i uddannelsessystemet. Og alt for mange unge bruger ikke deres ungdomsuddannelse til videre uddannelse. På den måde tager uddannelse længere tid end nødvendigt. DI foreslår, at der frem mod 2030 arbejdes med at nedbringe den gennemsnitlige uddannelsestid fra starten på ungdomsuddannelse til fuldførelse af en videregående uddannelse med minimum ¼ år, så virksomhederne, den offentlige service og den enkelte hurtigere kan få gavn af sine kompetencer på fuld tid og med stærkest mulige kompetencer.

  7. 0

    Vi skal have en offentlig sektor, der leverer mere velfærd for pengene

    Ny velfærdspulje på 1,5 mia. kr. årligt

    Regeringen skal sammen med KL og Danske Regioner i de årlige økonomiaftaler indføre en ny årlig velfærdspulje. Løbende effektiviseringer skal bidrage til finansieringen af det demografiske pres og nye politiske initiativer. De løbende effektiviseringer i kommuner og regioner skal være på henholdsvis 1 mia. kr. i kommunerne og ½ mia. kr. i regionerne. Ved at systematisere effektiviseringen kan der løbende frigøres ressourcer til at imødegå det demografiske pres samt nye politiske initiativer.

    Private virksomheder skal være med til at udvikle velfærden

    Konkurrence om de offentlige driftsopgaver er med til at sikre, at der sker en løbende effektivisering og innovation af opgavevaretagelsen. Når private virksomheder får mulighed for at byde ind, kan deres erfaringer, arbejdsgange, teknologiske løsninger mv. bidrage til at udvikle velfærden i vores samfund. Derfor skal en større andel af de udbudsegnede opgaver konkurrenceudsættes.

    Strategiske investeringspartnerskaber med private skal sikre energirenoverede bygninger og moderne rammer for velfærden

    I takt med at der kommer flere børn og ældre, står mange kommuner over for en stor opgave med etablering af nye børnehaver, vuggestuer, skoler og plejehjem. Dertil kommer, at mange eksisterende kommunale bygninger har behov for både modernisering og energirenovering foruden udbedring af et store vedligeholdelsesefterslæb efter en årrække uden tilstrækkeligt budget til vedligeholdelse.

    Budgetloven og sanktionsmekanismer skal fastholdes

    Budgetloven og de tilhørende sanktionsmekanismer er et godt redskab til at holde styr på de offentlige udgifter. De sikrer en bedre økonomistyring i hele den offentlige sektor både lokalt og centralt. Det er vigtigt at holde fast i sanktionsmekanismerne for kommuner og regioner.

    Send komplekse problemer i udbud

    Velfærdsstaten står i drift til halsen, og det politiske system tilvejebringer ikke de reformer, der skal til for at løse de større, komplekse problemer - for eksempel et sundhedsvæsen, der ikke er langtidsholdbart eller et offentligt bureaukrati, der vokser og vokser.

    Derfor foreslår DI at sende udvalgte problemer, som for eksempel kronikerproblematikken som KOL og diabetes, i udbud til konkret løsning. DI vil invitere samfundsaktører til at komme med løsningsforslag og overtage ydelsesområdet fra forebyggelse, over selvtest til behandling. DI vil initiere processen og konkret nedsætte det første arbejdende råd der får til opgave at løse et konkret problem og ikke mindst en realiserbar implementering.

Seneste nyt

11.08.22 DIB Nyheder

Klima, hospitaler og uddannelse skal dele 1¾ mia. kr. årligt

Når regeringen senere i august fremlægger en 2030-plan, har de årligt et frit råderum på 1¾ milliarder kroner til f.eks. investeringer på uddannelsesområdet, klimaområdet, nye sygehusbehandlinger eller skattelettelser, viser DI-analyse.

Læs hele nyheden
Nicolaj Nyholm

Nicolaj Nyholm

Chefkonsulent

Andreas Fernstrøm

Andreas Fernstrøm

Chefanalytiker

Bastian Emil Ellegaard

Bastian Emil Ellegaard

Konsulent