Mere end 900.000 jobs afhænger af eksporten

Mere end 900.000 danskeres job afhænger af eksporten. Antallet af danske eksportjobs faldt under coronanedlukningerne, men er siden steget ganske kraftigt. Siden 1. kvartal 2021 er antallet af eksportjobs steget med lidt over 65.000.

Eksporten af varer og tjenester er over de sidste ti år fra 2011 til 2021 steget væsentligt hurtigere end dansk økonomi samlet set. Andelen af jobs, der afhænger af eksporten, er derfor i samme periode steget fra 25 til 30 procent. Aldrig før har så mange danske jobs været afhængige af vores evne til at sælge varer og tjenester til udlandet.

Eksportvirksomhederne går dog en usikker fremtid i møde. Verdensøkonomien har kurs mod en periode med meget lav vækst som følge af inflationskrisen, krig, restriktioner og forsyningsproblemer.

De mange eksportrelaterede jobs findes på virksomheder, der har direkte eksport til udlandet, eller som er underleverandører til de eksporterende virksomheder. Her medregnes også job, der følger med de investeringer, som eksportvirksomhederne foretager. Det gælder for eksempel virksomheder, som investerer i nye bygninger eller maskiner for at kunne producere varer og tjenester til salg på eksportmarkederne.

Tyskland skaber flest jobs ved direkte eksport

USA overhalede i 2020 Tyskland som Danmarks største eksportmarked. Selv om eksporten til USA er væsentlig større end eksporten til Tyskland, så er det salget til tyskerne, der genererer flest jobs. Dette skyldes, at en stor del af eksporten til USA består af søtransport, medicin og varer, der ikke krydser grænsen, hvilket er produkter, der ikke har et lige så stort jobindhold som den øvrige eksport. Ser vi bort fra søtransport og varer, der ikke krydser grænsen, eksporterer vi mere til Sverige og Tyskland end til USA.

Eksporten til Tyskland giver anledning til 115.000 danske eksportjobs, mens eksporten til Sverige og USA hver især giver anledning til ca. 90.000 arbejdspladser i Danmark.

Eksport til landene i EU’s Indre Marked giver anledning til lidt over 510.000 danske eksportarbejdspladser, hvilket svarer til seks ud af ti danske eksportjobs. Landene i det Indre Marked udgør dermed stadig rygraden i dansk eksport.

USA og Kina har større betydning for endelig efterspørgsel

De danske eksportarbejdspladser er i ovenstående fordelt efter hvilket land, de danske produkter sendes direkte til fra Danmark. Tallene korrigerer dermed ikke for, om produkterne sendes videre ud i verden. Via globale input-output tabeller er det muligt at se, hvilke brancher i udlandet, der aftager produkterne, og hvor i verden den endelige efterspørgsel kommer fra. Vi har eksempelvis en direkte eksport af komponenter til bilindustrien i Tyskland, men en del af komponenterne indgår i biler, der i sidste ende sælges videre til andre lande, og dermed kommer den endelige efterspørgsel fra eksempelvis USA.

Danske virksomheder er tæt spundet ind i vores nabolandes værdikæder. En stor del af vores eksport til nærmarkeder som Tyskland, Sverige, Storbritannien og Norge indgår således i produkter, der sendes længere ud i verden. Den endelige efterspørgsel fra disse fire lande er dermed årsag til mindre eksport, end bruttoeksporten tilsiger.

USA og Kina har derimod langt større betydning for dansk eksport, end de umiddelbare eksporttal tilsiger. Den endelige efterspørgsel fra USA giver derfor anledning til flere jobs i Danmark end den endelige efterspørgsel fra Tyskland.

Kina er blandt de fem lande i verden, der har størst betydning for den danske eksport. Den direkte eksport til Kina gav i 2018 anledning til ca. 4½ procent af de danske eksportjobs, men Kina stod bag lidt over 6½ procent af den endelige efterspørgsel efter dansk eksport. Fra 2018 og frem til nu har vi øget andelen af eksporten, der sælges til Kina, og Kina har samtidig fået en større betydning for verdensøkonomien. Det vurderes, at den endelige efterspørgsel fra Kina nu er årsag til op mod 8 procent af de danske eksportjobs¹.

Stor direkte eksport i fremstilling og indirekte i service

Der er stor forskel på, hvor eksportorienterede de forskellige brancher er. Skibs- og luftfart, industri, råstofindvinding og landbrug er de mest eksportorienterede brancher. Virksomhederne i disse brancher henter en stor del af omsætningen via eksport direkte til udlandet. Landbruget har dog en stor indirekte eksport, da de er underleverandører til fødevareindustrien, som eksporterer de forarbejdede varer.

For en række serviceerhverv er den indirekte eksport større end den direkte eksport. De leverer eksempelvis rådgivning, strøm eller kommunikationstjenester til eksportvirksomhederne.

De mindst eksportorienterede brancher er den offentlige sektor, detailhandlen samt frisører, vaskerier, organisationer mv. I disse brancher ligger både den direkte og indirekte beskæftigelse, som følge af eksport, på under ti procent².

Fodnoter

1. Kinas andel af dansk eksport er fra 2018 til 2021 steget med 1,25 procentpoint. Samtidig er Kinas andel af verdensøkonomien (opgjort i købekraftskorrigerede enheder) steget med 2 procentpoint i samme periode.
2. Eksport er i denne analyse defineret som salg af varer og tjenester i udlandet og omfatter dermed ikke turisme. Turismeindtægter indgår i Danmarks Statistiks Input-Output-tabeller som privatforbrug. Hoteller og restauranter har eksempelvis en lille eksportandel, men de har en betydelig omsætning til udenlandske turister. Dermed undervurderes udlandets betydning for denne branche.