Analyser

Kompetenceudvikling for højtuddannede medarbejdere inden for teknik, produktion og service

Virksomheder, der søger kompetenceudvikling inden for teknik, produktion og service, har et stigende behov for at opkvalificere deres højtuddannede medarbejdere. Men trods det store behov, er det langt fra alle, der retter blikket mod de offentlige udbud.

Arbejdsmarkedet er i konstant forandring. Digitalisering og ny teknologi bliver en større del af hverdagen, og samtidig er der udsigt til, at vi skal arbejde længere. Samlet har denne udvikling øget behovet for efter- og videreuddannelse af medarbejdere med en lang videregående uddannelse.

En af fire DI brancherapporter dykker ned i kompetencebehovet for virksomheder, der søger kompetenceudvikling af højtuddannede medarbejdere inden for teknik, produktion og service. Rapporten fremhæver et klart behov for eftervidereuddannelse, men samtidig en begrænset brug af de offentlige udbud. 

For at udbrede kendskabet til udbuddet har DI sammen med de danske universiteter lavet en oversigt over digital eftervidereuddannelse i det offentlige. Oversigten finder du her.

Brug af offentlig efter- og videreuddannelse

Virksomheder, som efterspørger kompetenceudvikling inden for teknik, produktion og service, adskiller sig ikke markant fra andre virksomheder i forhold til brugen af offentlige videregående efter- og videreuddannelse. Dog benytter disse virksomheder sig i lidt mindre grad af diplom- og masteruddannelser.

66 pct. af virksomhederne har ikke sendt medarbejdere på akademi-, diplom- og masteruddannelser. Kun 8 pct. af virksomhederne har sendt en eller flere medarbejdere på en masteruddannelse. 19 pct. har sendt en eller flere medarbejdere på en diplomuddannelse, og lidt flere (21 pct.) har sendt en eller flere medarbejdere på en akademiuddannelse.

Motivation

I hele 82 pct. af de virksomheder er det medarbejdernes egen efterspørgsel, der er årsag til brug af offentlig videregående efter- og videreuddannelse.
I mere end halvdelen af virksomhederne (55 pct.) bruges offentlig videregående efter- og videreuddannelse for at få dækket nye behov i virksomheden, der eksempelvis er opstået med indførelsen af nye teknologier og forretningsgange. Det gør sig kun gældende i 44 pct. af virksomhederne generelt.

Kendskab

27 pct. af de virksomheder, der efterspørger kompetenceudvikling inden for teknik, produktion og service, har undersøgt de offentlige videregående efter- og videreuddannelser grundigt. Det er lidt mindre end blandt virksomhederne generelt. En del flere virksomheder (49 pct.) har undersøgt mulighederne i de offentlige videregående efterog videreuddannelser, men ikke særligt grundigt. Næsten hver fjerde (24 pct.) virksomhed har slet ikke undersøgt de offentlige videregående efterog videreuddannelser. Det er en lidt større andel end blandt virksomhederne generelt (20 pct.).

Offentlig eller privat

Næsten to tredjedele (62 pct.) af virksomhederne, der efterspørger kompetenceudvikling inden for teknik, produktion og service, er enige eller delvis enige i, at deres behov for ny viden og færdigheder er dækket af private kurser eller uddannelser.

Hvad angår de offentlige udbud, er virksomhederne i tvivl om, hvorvidt de offentlige efter- og videreuddannelser dækker deres behov. Dette skal også ses i lyset af virksomhedernes kendskab til de offentlige udbud.

48 pct. af virksomhederne ved ikke, om akademiuddannelserne dækker deres behov for videreuddannelse af faglærte medarbejdere. 53 pct. ved ikke, om diplomuddannelserne dækker deres behov for videregående uddannelse af medarbejdere med kort videregående uddannelse, mens 55 pct. ikke ved, om masteruddannelserne dækker deres behov for videregående uddannelse af medarbejdere med mellemlang eller lang videregående uddannelse. 20 pct. af virksomhederne svarer, at de er enige eller delvis enige i, at deres behov for ny viden og færdigheder hverken er dækket af de offentlige uddannelser eller af private kurser eller uddannelser.

Kompetencebehov

For halvdelen (50 pct.) af de virksomheder, som efterspørger kompetenceudvikling inden for teknik, produktion og service, er avanceret viden
om branchespecifikke teknologier relevant for medarbejdere med en videregående uddannelse. Derudover er viden om principper og teknikker til planlægning, udvikling og anvendelse af teknologi relevant for næsten hver anden (49 pct.) virksomhed.

Kompetencebehov de næste fem år

Mere end fire ud af fem virksomheder, der efterspørger kompetenceudvikling inden for teknik, produktion og service, er enige eller delvis enige i, at de får behov for, at deres medarbejdere bliver bedre til at opsøge og omsætte ny viden (81 pct.).

Samtidig bliver digitale kompetencer vigtigere. 80 pct. af virksomhederne er enige eller delvis enige i, at de får brug for, at medarbejdere på alle niveauer får styrket deres generelle digitale kompetencer, mens 77 pct. er enige eller delvis enige i, at de får brug for, at flere medarbejdere har digitale kompetencer på højt niveau.

Derudover er der en stor efterspørgsel på samarbejdskompetencer. Næsten tre ud af fire virksomheder (73 pct.) er enige eller delvis enige i, at de i løbet af de næste fem år får brug for, at deres medarbejdere bliver bedre til at arbejde sammen med personer med en anden faglighed.

Efterspørgsel efter digitale kompetencer for ikke it-medarbejdere

Behovet for digitale kompetencer er højt blandt de virksomheder, der efterspørger kompetenceudvikling inden for teknik, produktion og service og ligger på niveau med private virksomheder generelt.

Mere end halvdelen (56 pct.) af virksomhederne har brug for, at deres medarbejdere med en videregående uddannelse får viden om digital sikkerhed og beskyttelse af data. 53 pct. af virksomhederne har brug for, at medarbejderne med en videregående uddannelse kan bruge digitale værktøjer til at blive mere effektive. Det er lidt mindre end blandt virksomhederne generelt, mens 47 pct. har brug for, at medarbejderne med en videregående udddannelse kan bruge digitale værktøjer til at blive mere innovative.

Datagrundlag

Som led i trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse har Teknologisk Institut og HBS ECONOMICS på vegne af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen udført en analyse af sammenhængen mellem udbuddet af kompetencer i det eksisterende offentlige videregående
voksen-, efter- og videreuddannelsesudbud (VVEU) og arbejdsmarkedets kompetenceefterspørgsel. På baggrund af data fra HBS ECONOMICS har DI set nærmere på private virksomheders brug af akademi-, diplom- og masteruddannelser og tilhørende moduler. Undersøgelsen inddrager ikke offentligt udbudte enkeltfag under åben uddannelse, summer schools, kurser der udbydes som indtægtsdækket virksomhed eller andre typer af kurser og uddannelser. Data indeholder besvarelser fra 407 virksomheder, der har ansatte med en videregående uddannelse. Derudover er udtrækket afgrænset til virksomheder, der har svaret, at efteruddannelse inden for enten


1) byggeri og anlæg
2) teknik, produktion og service
3) it for it-professionelle
4) økonomi og handel


er relevant for deres medarbejdere. En virksomhed kan have angivet, at flere områder er relevante. 108 virksomheder har svaret, at efter- og videreuddannelse inden for it for it-professionelle er relevant
for dem. Data er efterfølgende vægtet i forhold til brancher og geografisk fordeling. I det offentlige uddannelsessystem udbydes videregående efter- og videreuddannelse af erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter.

Akademiuddannelser er erhvervsrettede deltidsuddannelser på erhvervsakademiniveau svarende til et års fuldtidsstudie (60 ECTS-point). Akademiuddannelserne udbydes af erhvervsakademierne og professionshøjskolerne.

Diplomuddannelser er erhvervsrettede deltidsuddannelser på professionsbachelorniveau svarende til et års fuldtidsstudie (60 ECTS-point). Diplomuddannelserne udbydes af erhvervsakademier, professionshøjskoler og nogle universiteter.

Masteruddannelser forskningsbaserede deltidsuddannelser på kandidatniveau svarende til et års fuldtidsstudier (60 ECTS-point). Masteruddannelserne
udbydes af universiteterne.

Relateret indhold