Kompetenceudvikling for højtuddannede medarbejdere inden for økonomi og handel

Arbejdsmarkedet er i konstant forandring. Digitalisering og ny teknologi bliver en større del af hverdagen, og samtidig er der udsigt til, at vi skal arbejde længere. Samlet har denne udvikling øget behovet for efter- og videreuddannelse af medarbejdere med en lang videregående uddannelse.

En af fire DI brancherapporter dykker ned i kompetencebehovet for virksomheder, der søger kompetenceudvikling af højtuddannede medarbejdere inden for økonomi og handel. Rapporten fremhæver et klart behov for eftervidereuddannelse, men samtidig en begrænset brug af de offentlige udbud. 

For at udbrede kendskabet til udbuddet har DI sammen med de danske universiteter lavet en oversigt over digital eftervidereuddannelse i det offentlige. Oversigten du finde her.                         

Brug af offentlig efter- og videreuddannelse

Virksomheder, som efterspørger kompetenceudvikling inden for økonomi og handel, adskiller sig ikke markant fra private virksomheder generelt i forhold til brugen af offentlig videregående efter- og videreuddannelse. Dog er der en tendens til, at de virksomheder i lidt højere grad end andre virksomheder vælger diplomuddannelser.

64 pct. af virksomhederne har ikke sendt en medarbejder på akademi-, diplom- eller masteruddannelse. Kun hver tiende virksomhed har sendt en eller
flere medarbejdere på en masteruddannelse. En fjerdedel (25 pct.) har sendt en eller flere medarbejdere på en diplomuddannelse, mens 23 pct. har sendt en eller flere medarbejdere på en akademiuddannelse.

Motivation

I 74 pct. af virksomhederne er medarbejdernes egen efterspørgsel typisk årsag til brug af offentlig videregående efter- og videreuddannelse. Det er lidt færre end blandt private virksomheder generelt.

I næsten halvdelen af virksomhederne (47 pct.) bruges offentlig videregående efter- og videreuddannelse, fordi ny viden eller nye færdigheder er påkrævede for, at medarbejderen kan blive ved med at varetage sit nuværende job. Det er lidt flere end blandt virksomhederne generelt.

Kendskab

36 pct. af virksomhederne, der efterspørger kompetenceudvikling inden for økonomi og handel, har undersøgt de offentlige videregående efter- og videreuddannelser grundigt. Det er en smule flere end blandt virksomhederne generelt (30 pct.).

Næsten halvdelen af de virksomheder, der efterspørger kompetenceudvikling inden for økonomi og handel (49 pct.), har undersøgt de offentlige videregående efter- og videreuddannelser, men ikke særligt grundigt, mens 15 pct. slet ikke har undersøgt de offentlige efter- og videreuddannelser. Det er lidt færre end blandt private virksomheder generelt (20 pct.). 

Offentlig eller privat

Langt over halvdelen (61 pct.) af de virksomheder, som efterspørger kompetenceudvikling inden for økonomi og handel, er enige eller delvis enige i, at deres behov for ny viden og færdigheder er dækket af private kurser eller uddannelser.

Hvad angår de offentlige udbud, er virksomhederne i tvivl om, hvorvidt de offentlige efter- og videreuddannelser dækker deres behov.

48 pct. af virksomhederne ved ikke, om akademiuddannelsern dækker deres behov for videreuddannelse af deres faglærte medarbejdere, mens 53 pct. ikke ved, om diplomuddannelserne dækker deres behov for videreuddannelse af medarbejdere med kort videregående uddannelse.

55 pct. ved ikke, om masteruddannelserne dækker deres behov for videreuddannelse af medarbejdere med mellemlang eller lang videregående uddannelse. Og næsten hver femte (18 pct.) er enige eller delvis enige i, at deres behov for ny viden og færdigheder hverken er dækket af de offentlige uddannelser eller af private kurser eller uddannelser.

Kompetencebehov

Virksomheder, som efterspørger kompetenceudvikling inden for økonomi og handel, efterspørger især kompetencer inden for økonomistyring. For næsten to tredjedele af virksomhederne er viden om økonomistyringssystemer relevant for medarbejdere med en videregående uddannelse.

For 62 pct. af virksomhederne er det relevant, at medarbejdere med en videregående uddanelse kan analysere data genereret af økonomistyringssystemer, og for 54 pct. af virksomhederne er viden om revision, regnskabsprincipper og praksis relevant.

Kompetencebehov de næste fem år

80 pct. af virksomhederne, der efterspørger kompetenceudvikling inden for økonomi og handel, er enige eller delvis enige i, at de inden for de næste fem år får brug for, at medarbejdere på alle niveauer får styrket deres generelle digitale kompetencer.

76 pct. er enige eller delvis enige i, at de får brug for, at flere medarbejdere har digitale kompetencer på højt niveau. 54 pct. er enige eller delvis enige i, at de får brug for medarbejdere, som kan optimere forretningen ved brug af big data.

Der er også en stor efterspørgsel på samarbejdskompetencer. 70 pct. af virksomhederne får brug for, at deres medarbejdere bliver bedre til at arbejde med personer med en anden faglighed, og 58 pct. får brug for, at deres medarbejdere behersker interkulturel kommunikation.

Digitale kompetencer for ikke IT-medarbejdere

Mere end halvdelen af de virksomheder, som efterspørger komptenceudvikling inden for økonomi og handel, har brug for, at deres medarbejdere med en videregående uddannelse får mere viden om digital sikkerhed og beskyttelse af data (59 pct.).

58 pct. af virksomhederne har brug for, at medarbejderne kan bruge digitale værktøjer til at blive mere effektive, mens 47 pct. har brug for, at medarbejderne kan bruge digitale værktøjer til at blive mere innovative.

Datagrundlag

Som led i trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse har Teknologisk Institut og HBS ECONOMICS på vegne af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen udført en analyse af sammenhængen mellem udbuddet af kompetencer i det eksisterende offentlige videregående voksen-, efter- og videreuddannelsesudbud (VVEU) og arbejdsmarkedets kompetenceefterspørgsel.

På baggrund af data fra HBS ECONOMICS har DI set nærmere på private virksomheders brug af akademi-, diplom- og masteruddannelser og tilhørende moduler. Analysen inddrager ikke offentligt udbudte enkeltfag under åben uddannelse, summer schools, kurser der udbydes som indtægtsdækket virksomhed eller andre typer af kurser og uddannelser.

Data indeholder besvarelser fra 407 virksomheder, der har ansatte med en videregående uddannelse. Derudover er udtrækket afgrænset til virksomheder, der har svaret, at efteruddannelse inden for enten

1) byggeri og anlæg
2) teknik, produktion og service
3) it for it-professionelle
4) økonomi og handel

er relevant for deres medarbejdere. En virksomhed kan have angivet, at flere områder er relevante. 206 virksomheder har svaret, at efter- og videreuddannelse inden for økonomi og handel er relevant for dem. Data er efterfølgende vægtet i forhold til brancher og geografisk fordeling. I det offentlige uddannelsessystem udbydes videregående efter- og videreuddannelse af erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter.

Akademiuddannelser er erhvervsrettede deltidsuddannelser
på erhvervsakademiniveau svarende til et års fuldtidsstudie (60 ECTS-point). Akademiuddannelserne udbydes af erhvervsakademierne og professionshøjskolerne.

Diplomuddannelser er erhvervsrettede deltidsuddannelser på professionsbachelorniveau svarende til et års fuldtidsstudie (60 ECTS-point). Diplomuddannelserne udbydes af erhvervsakademier, professionshøjskoler og nogle universiteter.

Masteruddannelser forskningsbaserede deltidsuddannelser på kandidatniveau svarende til et års fuldtidsstudier (60 ECTS-point). Masteruddannelserne udbydes af universiteterne.