Mange virksomheders vækstudsigter er svækket de sidste tre måneder

De seneste tre måneder har været forbundet med voldsom turbulens for dansk erhvervsliv. Krigen i Ukraine og coronanedlukninger i Kina har skabt yderligere uro i danske virksomheders forsyningskæder, og arbejdsmarkedet er samtidig presset. Det er faktorer, som er med til at svække virksomhedernes vækstudsigter. 40 pct. af virksomhederne i en ny rundspørge blandt DI’s medlemmer svarer, at de har nedjusteret deres vækstudsigter for det kommende år, mens kun 15 pct. tror på bedre vækstudsigter i den kommende tid. Det kan indikere, at vi befinder os i en højkonjunktur, der er ved at bøje af.

I knap halvandet år har udbudsbegrænsninger (fx mangel på medarbejdere og materialer) været en stigende udfordring for virksomhederne. Det fremgår af DI’s beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Ved indgangen af 2021 var det godt 10 pct. af virksomhederne, som var udbudsbegrænset, og i juni 2022 var det steget til hver anden virksomhed. For efterspørgselssiden er det næsten omvendt: Siden første danske coronanedlukning i marts 2020 har mangel på efterspørgsel spillet en gradvist mindre rolle i virksomhedernes mulighed for at afsætte, og i 2022 er efterspørgselsbegrænsningerne tilbage på 2019-niveau.

I forlængelse af, at DI har spurgt til virksomhedernes vækstudsigter, er der også spurgt til deres vækstbarrierer i det kommende år. Svarene bekræfter tallene fra Danmarks Statistik. Blandt DI’s medlemmer er det 86 pct., der har udbudsbegrænsninger som en vækstbarriere i det kommende år.¹ Derimod er det kun syv pct., der ser efterspørgselsbegrænsninger som en vækstbarriere. Denne tendens har været svagt stigende siden sidste undersøgelse, som blev foretaget i slut marts.

Uanset om det er udbud eller efterspørgsel, der begrænser væksten, så peger undersøgelsen på, at rigtig mange virksomheder lige nu er begrænset i deres vækstmuligheder. Det har dog stor betydning for eventuel politisk reaktion, hvorvidt det er udbuddet eller efterspørgslen, der er den primære vækstbremse. Under den nuværende situation er en stram finanspolitik at foretrække for at mindske mismatchet mellem udbud og efterspørgsel og dermed undgå at skubbe inflationen yderligere op. Udbudsbegrænsningerne kan også afhjælpes ved at lave arbejdsmarkedsreformer, som øger
arbejdsudbuddet. Derimod er mangel på råvarer og materialer en global udfordring, som der er svært at afhjælpe i Danmark.

Selvom mismatches mellem udbud og efterspørgsel ventes at have stor betydning i den kommende tid, er de nuværende vækstudsigter i Danmark forbundet med store usikkerhedsmomenter, hvilket især skal ses i lyset af den høje inflation og rentestigninger fra centralbankerne. Det er vigtigt løbende at monitorere udviklingen, så de politiske værktøjer er bedst muligt afstemt med den økonomiske situation for de danske virksomheder.

Bag om analysen

Analysen er primært baseret på en undersøgelse til et udsnit af DI’s medlemskreds foretaget i perioden fra den 31. maj til 12. juni. 501 virksomheder har besvaret undersøgelsen. Virksomhederne har samlet set cirka 57.000 ansatte.

Figuren på side 3 er baseret på spørgsmålet ”Hvilke eksterne barrierer hæmmer din virksomheds udviklingsmuligheder i Danmark det næste år?”, hvor der er mulighed for at angive flere svar. Her er der også gjort brug af en DI-undersøgelse fra slut marts.

Der er taget afsæt i de tre svarmuligheder, som er direkte relateret til udbuds- og efterspørgselsbarrierer: Utilstrækkelige afsætningsmuligheder, Utilstrækkelig adgang til kvalificerede medarbejdere og Mangel på råvarer og materialer. Ved angivelsen af minimum en af to sidstnævnte klassificeres svaret som en udbudsbegrænsning. Alle svar er beskæftigelsesvægtet.

Virksomhederne kan godt både være udbuds- og efterspørgselsbegrænset, så metoden er bedre i overensstemmelse med estimatet bag figuren på side 2. Det er dog kun få virksomheder, som er klassificeret i begge kategorier, i DI’s undersøgelse.

Figuren på side 2

Figuren på side 2 er DI’s estimater på baggrund af data fra Danmarks Statistiks konjunkturbarometre for hhv. industri, byggeri og service. De branchespecifikke svar er vægtet sammen med de respektive branchers beskæftigelse i 1. kvartal 2022. Estimatet er baseret på spørgsmålet ”Er der i øjeblikket faktorer, der begrænser virksomheden?”, som er stillet til virksomhederne i alle tre brancher på månedsbasis. For industri er spørgsmålet kun stillet i første måned i kvartalet. Her anvendes retlinjet interpolation for de måneder, hvor der ikke er svar. Det er ikke muligt for maj og juni i 2022 at anvende retlinjet interpolation, og her er observationen for april 2022 anvendt for begge måneder.

Der er for de enkelte brancher taget afsæt i de tre svarmuligheder, som er direkte relatere til udbuds- og efterspørgselsbegrænsninger: Mangel på efterspørgsel, Mangel på arbejdskraft og Mangel på materialer/lokaler og/eller udstyr. Ved angivelsen af minimum en af to sidstnævnte klassificeres svaret som en udbudsbegrænsning. Alle svar er beskæftigelsesvægtet med den enkelte virksomheds respektive beskæftigelse. Da der er mulighed for at angive flere svar, kan virksomhederne både være udbuds- og efterspørgselsbegrænset.

Estimatet for udbudsbegrænsede virksomheder skal ses som en nedre grænse, hvor det faktiske tal formentlig vil ligge højere. Det skyldes, at data ikke har været bearbejdet på virksomhedsniveau, og det kan ikke identificeres, hvem der har svaret ”Mangel på arbejdskraft” og ”Mangel på materialer og/eller udstyr”. For den enkelte branche er der taget den svarmulighed, som i en givet periode har haft den største værdi.  Det udelukker derved de virksomheder, som kun har svaret den anden svarmulighed.

Fodnoter

1. De 50 pct. i figuren på side 2 og 70 pct. i figuren på side 3 er ikke direkte sammenlignelige. Det skyldes for det første, at der i figuren på side 2 er spurgt til aktuelle produktionsbegrænsninger. I figuren på side 3 er der spurgt ind til barrierer i det kommende år. Der kan derved godt være virksomheder, som endnu ikke er udbudsbegrænset men venter at blive det inden for en overskuelig fremtid. Derudover er beregningsmetoderne ikke helt identiske (læs mere i "Bag om analysen").