Grøn logik i at afgiftsfritage biogas

Udbredelsen af CO2-neutral biogas er en afgørende forudsætning for, at vi kan omstille særligt den del af den energiintensive industri, hvis processer kræver høje temperaturer, der vanskeligt lader sig elektrificere. Derfor er det uhensigtsmæssigt, at ledningsført biogas (såkaldt bionaturgas) behandles på lige fod med fossil naturgas i det danske afgiftssystem, da det fjerner tilskyndelse til at skifte til grønne brændsler og medfører, at afgiften på grøn biogas vil stige frem mod 2030 i takt med, at afgiften på fossil naturgas sættes op.

Den grønne omstilling forudsætter mere biogas

Biogas udgør i dag ca. en tredjedel af den gas, der leveres i det kollektive danske gasnet. Der gives i dag tilskud til produktion af biogas målrettet biogasproducenterne, da udbygning af biogasforsyningen er et vigtigt element i at sikre den danske energiforsyning samt sikre et grønt alternativ til naturgas. I Energistyrelsens seneste Klimastatus- og fremskrivning (KF22) var det forventningen, at biogassens andel af den ledingsførte gas ville stige til godt tre fjerdedele i 2030, mens det samlede forbrug af gas (inkl. bionaturgas) ville falde fra ca. 62.000 til 47.000 TJ.

Selvom det således er forventningen, at biogassen vil udgøre en stadigt større del af det danske gasforbrug frem mod 2030, kræver det imidlertid politisk handling, hvis vi skal nå det mål om 100 pct. biogas i gasnettet, der blev formuleret i Danmark kan mere II: Udfasning af naturgas og grøn varme.1 Dertil kommer, at DI har en ambition om 100 pct. grøn gas i 2027, jf. DI’s udspil 100 % grøn energi i 2030. 2

I takt med at gassen i gasnettet bliver gradvist grønnere, er det derfor oplagt at genbesøge, om det fortsat er formålstjenesteligt, at biogas afgiftsmæssigt sidestilles med fossil naturgas i det danske skattesystem, da den nuværende CO2-afgiftsstruktur bliver stadig mere skadelig. Det skal særligt ses i lyset af, at den afgiftsmæssige ligestilling mellem ledningsført bio- og naturgas medfører følgende udfordringer for den grønne omstilling:

1. Manglende tilskyndelse til at træffe grønne valg:
   Ved afgiftsmæssigt at behandle biogas som et fossilt brændsel fjerner skattesystemet reelt den energiintensive industris tilskyndelse til at skifte til grønne alternativer. Fordi indkøbsprisen på biogas (naturgaspris + prisen på oprindelsesgaranti) er væsentligt højere end prisen på naturgas, vil virksomhederne derfor skulle betale mere ved at skifte til grøn biogas end ved at beholde fossil naturgas.
2. Mindre effektiv CO2-beskatning
   Hvis CO2-afgifter skal være et effektivt redskab i den grønne omstilling, kræver det, at afgiften bliver mere ensartet. Det fordrer, at aktiviteter med CO2-udledning beskattes, men mindst lige så vigtigt, at aktiviteter, der ikke udleder CO2 ikke beskattes med CO2-afgift. At beskatte CO2-neutral biogas som fossilt brændsel bryder grundlæggende med dette princip, hvilket underminerer en effektiv CO2-beskatning.
3. Det modarbejder den kollektive gasforsyning.
   Med den nuværende lovgivning er den eneste mulighed for at bruge afgiftsfritaget biogas, at den bruges i lukkede kredsløb. Dermed har virksomhederne et grønt incitament til at frakoble sig gasnettet, hvilket særligt på sigt medfører øgede omkostninger for resten af forbrugerne.

Beskatning af biogas skaber uens beskatning af CO2

CO2-afgift på biogas medfører en uensartet beskatning af CO2, afhængig af om udledningen f.eks. sker i eller udenfor kvotesektoren. Som følge af aftale om Grøn skattereform for industri mv. vil den danske beskatning blive forvredet yderligere. Aftalen betyder, at biogas skal opgøres og beskattes på ikke mindre end seks forskellige måder, jf. tabel 1.

En dansk kvotevirksomhed vil således fremover skulle håndtere beskatningen af bionaturgas på mindst to forskellige måder, da denne virksomhed både skal svare kvotepligt og dansk CO2-afgift.

Den nuværende afgiftsstruktur understøtter ikke et effektivt fælles gasforsyningssystem

Den kollektive fælles energiinfrastruktur såsom elnettet, fjernvarmenettet og gasnettet er helt central i den danske energiforsyning. Den tillader en omkostningseffektiv transport af energi fra produktionsleddet til forbrugerleddet. Infrastrukturen spiller også en afgørende rolle i den nødvendige grønne danske omstilling.

Den nuværende CO2-afgift på ledningsført bionaturgas giver et incitament til ikke at benytte den kollektive forsyning. Producenterne kan vælge at bruge individuelle direkte gasledninger til forbrugeren eller at lade biogassen transportere med tog eller lastbil. Forbrugeren kan få økonomisk gevinst ved at vælge en individuel direkte tilslutning, som er fritaget for CO2-afgift i modsætning til bionaturgassen i det kollektive gasnet. Derfor understøtter den nuværende CO2-afgiftsstruktur hverken den kollektive forsyning, energiforsyningssikkerheden eller en omkostningseffektiv grøn omstilling. Tværtimod belønner den nuværende afgiftsstruktur biogasforbrugere for at gå udenom den kollektive energiinfrastruktur.

Danmark går international enegang

I alle Danmarks nabolande er biogas – på linje med reglerne i EU’s CO2-kvotesystem – fritaget for at betale CO2-afgift. Dermed er Danmark det eneste land i Norden, der pålægger bionaturgas CO2-afgift. Det er med til at skabe en uhensigtsmæssig konkurrencesituation for særligt de energiintensive danske virksomheder, der gerne vil træffe grønne valg og skifte til grøn bionaturgas i deres produktion.

Sammenligner man med Sverige medfører det, at danske virksomheder sættes i en væsentligt ringere konkurrencesituation, da de danske virksomheder skal betale mellem 125 og 750 kr./ton CO2 mere for deres bionaturgas. Det skyldes at bionaturgas i Sverige er fritaget for at skulle betale CO2-afgift i både det europæiske CO2-kvotesystem og i det nationale svenske CO2-afgiftssystem.

Omkostning og finansiering af afgiftsfritagelse af biona-turgas

Som det fremgår af tabel 2 forventes det, at CO2-afgiftsfritagelsen af bionaturgas isoleret set vil medføre et mindreprovenu på 150 mio. kr. i 2023. Dette forventes at stige til 700 mio. kr. i takt med, at CO2-afgiften stiger.

I forbindelse med aftalen om Grøn skattereform for industri mv. fra 24. juni 2022 blev det aftalt, at der skulle udarbejdes mulige bud på en afgiftsfritagelse af biogas leveret gennem gasnettet. Frem til 2030 blev der afsat 700 mio. kr. til formålet.

Det fremgår desuden af Aftale om grøn skattereform om industri mv., at en analyse skal afdække mulige modeller for en mere fleksibel og markedskonform model for både produktion og anvendelse af biogas. Dermed lægges der op til, at støtten til produktion af biogas og afgiftsbelægningen i højere grad sammentænkes. Støtteudbuddet har til formål at tilføre mere grøn gas til gasnettet, fortrænge naturgas og sikre en fremtidig grøn gasforsyning. Støtten gives som fast pristillæg pr. gigajoule grøn gas leveret til gasnettet. Der er indlagt et prisloft for at sikre mod unødig støtte ved høje naturgaspriser.