Der er brug for sikre cykelstier i hele landet

Det danske cykelstinet måler i alt knapt 16.000 kilometer, svarende til tre kilometer for hver bebygget kvadratkilometer. De 1.700 kilometer, eller godt 10 pct. af det samlede cykelstinet, befinder sig i København og Københavns omegn; et område, der fylder omkring 5 pct. af Danmarks bebyggede areal.

Det er på de bebyggede kvadratkilometer, hvor trafikken er tæt, at behovet for sikker cykelinfrastruktur er størst. Cykelstierne er et vigtigt element i at skabe en tryg oplevelse for de pendlere, der vælger cyklen som transportmiddel til og fra arbejde, så cyklen bliver en attraktiv transportform. Øget cykling giver ikke kun en sundhedsmæssig gevinst for den enkelte, der vælger cyklen til, men bidrager også til økonomien på arbejdspladserne i form af reduceret sygefravær, når den daglige cykeltur ikke fortrænger anden fysisk aktivitet.

Tidligere analyser har indikeret, at 1.200 kilometer mere på cykel fører til én sygedag mindre¹. Hertil kommer en samfundsøkonomisk gevinst i form af reduceret risiko for en række behandlingskrævende sygdomme og en klimagevinst i form af en reduceret udledning af drivhusgasser, hvis cykelturen på arbejde erstatter en biltur². Arbejdspladser i alle dele af landet har derfor interesse i, at stat og kommuner arbejder for en god og sammenhængende cykelinfrastruktur.

Cykelstierne ligger tættest i hovedstadsområdet

Det er i det tæt befolkede hovedstadsområde, hvor afstandene er korte, at cykelstierne ligger tættest. I Københavns omegn er der i gennemsnit 6,3 kilometer cykelsti pr. kvadratkilometer bebygget areal, mens landsgennemsnittet er 2,8 kilometer. De nationale topscorere skal da også findes på den københavnske vestegn, hvor der i Vallensbæk Kommune er 10,5 kilometer cykelsti pr. bebygget kvadratkilometer, mens Albertslund og Glostrup følger efter med 9,2 og 7,7 kilometer sti.

Længere væk fra hovedstadsområdet ligger landsdelene Bornholm, Vest- og Sydsjælland samt landsdelene vest for Storebælt alle med under tre kilometer cykelsti pr. bebygget kvadratkilometer. Vest for Storebælt ligger cykelstierne tættest i Østjylland, som med lige under 3 kilometer sti pr. bebygget kvadratkilometer sniger sig op over landsgennemsnittet. Det østjyske cykelstinet trækkes op af Aarhus Kommune med 5,2 kilometer cykelsti pr. bebygget kvadratkilometer, men også i de aarhusianske oplandskommuner ligger cykelstierne relativt tæt.

Også uden for byerne skiller nogle kommuner sig positivt ud. Blandt landkommunerne udmærker Fanø sig med 4,4 kilometer cykelsti pr. bebygget kvadratkilometer, mens Sønderborg følger efter med 4,1 kilometer cykelsti. I Vestjylland, der rummer landets arealmæssigt største kommuner, ligger Struer i front med 2,7 kilometer cykelsti pr. kvadratkilometer, mens de større kommuner Herning, Holstebro og Viborg ligger stort set lige med 2,5 kilome-ter sti.

Kortdistancependlerne er spredt over hele landet

Hovedstadsområdet, hvor cykelstierne ligger tæt, er samtidig det sted i landet, hvor flest bor tæt på deres arbejdsplads. I København har 71 pct. af alle beskæftigede således mindre end 10 kilometer på arbejde. På en elcykel kan 10 kilometer tilbagelægges på en halv time, så på denne afstand mellem hjemmet og arbejdspladsen er cyklen – eventuelt i en eldrevet udgave – en mulighed for de fleste. I Københavns omegn, hvor cykelstinettet er mest veludbygget, har 51 pct. af de beskæftigede mindre end 10 kilometer på arbejde. Høje andele af arbejdsstyrken med kort vej til arbejde gør det
naturligt at arbejde for et veludbygget net af cykelstier.

Vest for Storebælt, hvor der er længere mellem cykelstierne, har lidt færre kort vej på arbejde. I Vestjylland er det således kun 43 pct., der har arbejdspladsen inden for 10 kilometer fra hjemmet, mens det i Østjylland er 46 pct. På de helt korte afstande under fem kilometer er andelen i Vestjylland en anelse højere end i Østjylland. Den relativt lille forskel på Vestjylland og Østjylland står til gengæld i kontrast til forskellen på cykelstinettet i de to landsdele: På en gennemsnitlig, bebygget kvadratkilometer af Østjylland er der 29 procent mere cykelsti end på en gennemsnitlig, bebygget kva-dratkilometer af Vestjylland.

Den svage sammenhæng mellem tætheden af cykelstier og andelen af beskæftigede, der har arbejdspladsen inden for cykelafstand, understreges også øst for Storebælt. Her er Østsjælland både den landsdel, hvor færrest har kort vej til arbejde og den landsdel uden for Københavnsområdet, hvor cykelstierne ligger tættest. Årsagen hertil vurderes at være, at Østsjælland fungerer som pendlingsopland til de mere centrale dele af København og Københavns omegn. Her begrænser bystrukturen med de lange smalle byfingre en højere cykelandel.

En god og sammenhængende cykelinfrastruktur er en del af løsningen, hvis flere skal vælge cyklen i hverdagen. Men cykelstierne kan ikke stå alene. Det kræver også gode cykelparkeringsforhold på arbejdspladserne eller uddannelsesinstitutionerne og god sammenhæng med øvrige transportformer. Således er også arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner relevante aktører for at skabe de nødvendige rammer til at fremme cyklismen.

Metode og datagrundlag                                 

Oplysninger om cykelstinettet er hentet via Open Street Maps, og længden af nettet er opgjort ved hjælp af et GIS-værktøj. Open Street Maps vurderes at være den mest dækkende tilgængelige kilde til data om hele det danske cykelstinet.

Analysen omfatter tre typer af cykelstier. Separate cykelstier ligger adskilt fra veje. De kan dog gå langs veje, men adskilt af en midterrabat. Andre bløde former for trafik, f.eks. fodgængere og heste, kan være tilladt. Cykelstier i vejside følger en vej, men er adskilt af kantsten eller lignende. Cykelbaner i vejside er brede baner i vejkanten, der alene er adskilt fra vejen med afstribning. I det omfang, der er cykelstier eller -baner i begge sider af en vej, tælles stierne med i begge retninger.

Oplysninger om kommunernes areal er hentet fra Danmarks Statistiks opgørelse over arealet efter arealdække. Ved bebyggede arealer forstås arealer, der dækkes af bygninger og bebyggede områder samt veje, jernbaner og landingsbaner.

Oplysninger om pendlingsafstande stammer fra Danmarks Statistiks register over arbejdsstyrken og beregnes som afstanden mellem bopælen og arbejdspladsen opgjort efter bopælskommune. Pendlingsstatistikken tager således ikke hensyn til omfanget af arbejde, der ikke udføres på arbejdsstedets adresse, herunder hjemmearbejde.

Fodnoter

1. DI Transport, Effekter af cykling, 2022
2. Transportministeriet, Transportøkonomiske enhedspriser for cykling, 2020