Netværk

Netværk for forretningsudvikling

Vil du styrke og udvikle din forretning? Få inspiration, værktøjer og muligheden for at dele dine strategiske overvejelser med en tryg gruppe af professionelle sparringspartnere.

Om netværket

Netværket er et fortroligt rum, hvor du kan dele dine strategiske overvejelser med ligesindede, uanset om dine overvejelser drejer sig om:

  • Hvordan du strategisk kan arbejde med nye teknologier ift. forretningsudvikling
  • Hvilke markedstrends og ændringer, der dominerer markedspladsen
  • Hvordan I internt kan arbejde med talent- og organisationsudvikling
  • Eller noget helt fjerde

Du får inspiration, værktøjer, bliver opdateret på trends og kan sammen med netværket styrke din strategi yderligere eller finde ”hullerne i osten”. Du kan altså også bruge netværket til at finde dine egne fejl eller hjælpe de andre netværksdeltagere med at finde deres.

Formålet med netværket

Formålet med dette netværk er at give dig en tryg base af professionelle sparringspartnere, du kan trække på, når du står over for udfordringer inden for forretningsudvikling.

Forretningsudvikling refererer til processen med at identificere og implementere strategier, der kan hjælpe din virksomhed med at vokse og blive mere succesfuld. Det kan involvere alt fra at udvikle nye produkter eller tjenester til at opbygge nye partnerskaber eller udvide nye markeder.

Hvorfor skal du blive en del af netværket?

Du skal blive en del af netværket, fordi det er din mulighed for, at:

  • Skabe langvarige forbindelser og samarbejder, der kan hjælpe dig med at bringe din virksomhed videre og opnår større succes.
  • Få nye perspektiver og viden om, hvordan du kan udvikle din virksomhed
  • Blive en del af et inkluderende og inspirerende miljø, hvor du kan udvikle dig personligt og professionelt.

Sådan foregår det

Vi afholder fire møder om året. De fire møder foregår enten på virksomheder eller på et konferencecenter. Mellem møderne har du adgang til en lukket, digital platform, hvor du kan sparre med de andre netværksdeltagere.

Dagsmøderne er typisk fra kl. 12.00 – 20.00 og begynder med en let frokost hos værten. Kl. 18.00 spiser vi en god middag på en restaurant i nærheden.

Udover de faste netværksmøder afholder vi løbende eksklusive arrangementer og webinarer for alle DI’s netværk, som du også får mulighed for at deltage i.

Målgruppe

Netværket henvender sig til dig, der er nysgerrig, fremadskuende og ønsker at skabe fremtiden for din virksomhed. Du skal have direktøransvar for virksomhedens strategiske udvikling, typisk ejere, administrerende direktører eller salgsdirektører.

Du behøver ikke at have et stort team under dig, men mange i netværket har ansvar for medarbejdere, som de arbejder med at udvikle.

Eksempler på afholdte arrangementer

    • Langsigtet og bæredygtig udvikling med høj vækst

      De fleste af os drømmer om det, men hvad skal der egentlig til for at komme i mål? Peter Frentz giver et indblik i og deler ud af sine erfaringer som har hjulpet ham selv og nu i dag mange andre virksomheder, med at opnå en langsigtet og høj vækst.

    • Inflation og lønudvikling

      Virksomhederne står i dag overfor en langrække udfordringer samtidig med, at risikobilledet er blevet væsentlig mere udfordrende. Derudover ser vi ind i en periode, hvor der er mangel på arbejdskraft og medarbejdere, der forventer høje lønstigninger.

    • Strategisk eksekvering

      Er strategien understøttet tilstrækkeligt og er den organisatoriske formåen på plads. Med andre ord handler det om at forstå forudsætningerne for at skabe strategisk fremdrift, hvor alternativet er status quo og som Peter Drucker udtrykker det ’Culture eats strategy for breakfast’.

    • Salgsstrategier

      Har du gjort dig de nødvendige overvejelser i forbindelse med markedsføringen af din virksomhed, ydelser eller produkter? Enhver strategi er ikke mere værd end de analyser, der ligger til grund for den. Derfor ser vi på fundamentet og en række forskellige eksempler på analyser som du kan tage udgangspunkt i.

Mark Fisker

Mark Fisker

Chefkonsulent