Foto: Ulrik Nilsen, Moodlight

25.09.23 DI Digital Nyheder

Danmark sakker bagud i den digitale handel

Den 21. september blev der stillet skarpt på, hvordan virksomheder kan lykkes med e-commerce, da Dansk Industri lagde hus til eCom Talent Award 2023. Salen blev introduceret til den barske sandhed – at Danmark sakker bagud.

Konferencen var sat i værk for af hylde talent inden for e-commerce. En dag, der var fyldt med fest, farver og fokus på de talenter der i dag brillierer inden for en disciplin, der kan være svær at mestre. Men salen i Industriens Hus blev også præsenteret overfor en barsk sandhed. For selvom, at vi ser ind i en fremtid, hvor flere virksomheder internationalt vil gøre brug af e-commerce, så er udviklingen i Danmark gået i stå. 

Danmark sakker bagud i den digitale handel: Ubesatte e-commerce stillinger truer væksten 

Mie Bilberg, chefkonsulent i e-commerce hos Dansk Industri, fortalte, at andelen af virksomheder med +100 ansatte i Danmark, der anvender e-commerce, er gået I stå I 2020. Andelen af virksomheder med +10 ansatte er faldet de seneste år. Det sker, mens World Economic Forum I en ny rapport fra maj anslår, at hele 75,3 pct. af virksomhederne vil anvende e-commerce inden for de næste fem år. Mens resten af verden, kunder og forbrugere læner sig ind I mere digitaltsalg og indkøb efter pandemien, er danske virksomheder vendt tilbage til det analoge salg. De har skruet op for telefonsalget og kørende sælgere i stedet for at holde momentum og blive mere digitalt sælgende.  

Hvad er stopklodserne for de danske virksomheder? 

En ny analyse, af DI og PostNord, viser, at en af udfordringerne er, at virksomhederne kæmper for at besætte ledige stillinger med medarbejdere, der har den nødvendige ekspertise inden for e-commerce. Hver femte danske virksomhed har ledige stillinger på nuværende tidspunkt. En anden udfordring er, at der er en uvished om, hvilken uddannelsesmæssig baggrund der skal løfte e-commerce opgaven for virksomhederne. 37% af de adspurgte virksomheder i en analyse foretaget af Dansk Industri og PostNord, svarede nemlig, at de ved ikke, hvilken uddannelsesbaggrund en ny e-commerce medarbejdere skal have. 

Men det er ikke den eneste udfordring, som der blev fortalt om på konferencen. En af de større udfordringer, som hindrer udviklingen af e-commerce hos danske virksomheder skyldes strukturelle problemer. 41% har organiseret deres e-commerce team i salgsafdelingen. Er det et problem? Det kommer an på, om de nye digitale medarbejdere mødes med interessekonflikt og analoge processer, ifølge Mie Bilberg, chefkonsulent I e-commcerce, DI. Eller om de mødes med nysgerrighed og samarbejdsvilje. Michael Sternberg og Jens Beck fra rekrutteringsbureauet Odgers Berndtson påpegede på konferencen, at det er vigtigt, at e-commerce ikke parkeres i en enkelt afdeling, men i stedet bliver forankret i hele organisationen. E-commerce er en change management opgave, og indsatsen skal starte fra topledelsen, og derefter skal det gennemsyres i hele forretningen. Som virksomhed, er man nødt til at have det som et strategisk program i hele virksomheden for at kunne lykkedes. Louise Harder Fischer, Associate Professor fra ITU bakkede op om den konklusion og gjorde opmærksom på, at e-commerce og digitalisering kræver metode.   
 
Dansk Industri mener, at vi bør tage den digitale transformation af handel meget alvorligt. Vi risikerer at miste konkurrencekraft ikke bare på eksportmarkederne, men også på hjemmemarkedet.  
Der er brug for mere uddannelse af e-commerce talenter, og der er brug for at geare de danske organisationer til at få succes med e-commerce 

For, at vi skal lykkedes, er der brug for:  

  • Mere uddannelse inden for e-commerce, da vi har brug for flere specialister og talenter inden for e-commerce. Uden det får vi sat vores virksomheder op til succes med e-commerce.  
  • At alle virksomheder får en e-commerce strategi. Danmark er nr. 17 ift. at drive onlinesalg over grænsen i EU. Det er ikke nok, taget i betragtning af, at handelen i stigende grad rykker online og at Danmark er afhængig af at være konkurrencedygtige i eksport 
  • At ledelsen i virksomheder forankrer e-commerce i organisationenen med mandat og kommitment. Hvis e-commerce ikke får kommitment på tværs af organisationen, så vil man som virksomhed ikke lykkedes. E-commerce skal have prioritet fra topledelsen, og drives på tværs af forretningen. Det skal være et strategisk program i hele virksomheden for at kunne lykkedes. Hele organisationen skal med på den læringsrejse, som bør starte nu, trods det, at den store markedsandel stadig ligger i analog salg. 
  • At have mere fokus på talent – også in house i virksomhederne. Der sidder stort talent i de danske virksomheder allerede nu, de skal vises frem og hyldes. Vi skal blive bedre til at fremvise seje rollemodeller, der kan motivere unge, og vise karrieremuligheder inden for e-commerce.  

  

Få hjælp til e-commerce i organisationerne her.

Stort tillykke til vinderne af priserne: E-commerce lederen og E-commerce frontrunner, som blev uddelt til konferencen.

Mie Bilberg

Mie Bilberg

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3379
  • Mobil +45 2119 3403
  • E-mail mlbi@di.dk

Relateret indhold