Et kig i den digitale spåkugle

2023 blev som bekendt året, hvor kunstig intelligens blev allemandseje. Når man ser fremad i det kommende år, er en nem slutning derfor, at AI-teknologien og dens udvikling kun vil få endnu et skub, om end ikke lige så stort, men stadig af stor betydning. Udfordringen bliver ikke nødvendigvis at udvikle teknologien men snarere, at vi kommer i gang med at implementere teknologien i højere grad, hvor det giver strategisk mening for den enkelte virksomhed. Det er med andre ord på høje tid, at vi for alvor kommer i arbejdstøjet.  

AI-forordningen, en politisk aftale om fælles EU-regler for anvendelsen af kunstig intelligens, blev endeligt stemt i gennem i december 2023, og de sidste detaljer forventes at komme på plads i 2024 – herunder de konkrete krav og tidslinje for implementeringen ude i virksomhederne. Det arbejde vil vi følge tæt og engagere os i, da det er vigtigt, at implementeringsplanen balancerer risiko og potentiale, og at den kommer med rimelige krav til tidshorisonten.  

Det store fokus på kunstig intelligens og udviklingen heraf, er således en drivende kraft i den digitale branche.  

Digitalt ansvar for klimaet 

Interessen for udvikling og anvendelsen af grønne teknologier er stigende. Acceleration af den grønne omstilling er endnu mere presserende end nogensinde før og behovet for energiuafhængighed er noget, vi er blevet meget mere bevidste om, end vi var for blot tre år siden.  

Klimaforandringer er en af vor tids største udfordringer, og derfor er det enormt vigtigt at kigge på det kæmpe potentiale, som brugen af teknologi indebærer. I december 2023 lykkedes det 200 lande at blive enige om at forsøge at omstille til grønne teknologier fra fossile brændsler ved det internationale klimatopmøde COP28 i Dubai.  

Mere grøn energi og hurtigere udfasning af fossile brændstoffer er nødvendigt, hvis vi skal bremse globale temperaturstigninger og sikre en reel grøn omstilling.   

“Derfor er det også glædeligt, at der netop er landet en global klimaaftale, hvor verdens lande skal forsøge at omstille sig væk fra fossile brændsler. Potentialerne og de digitale løsninger er derude – og derfor bliver 2024 også et år, hvor jeg håber, at vi får startet på at få udrullet og implementeret de eksisterende digitale teknologier, der kan reducere vores samlede CO2-aftryk i højere grad” - siger Camilla Ley Valentin, branchedirektør i DI Digital.   

Det er vigtigt, at teknologibranchen er sit ansvar voksent, og er en afgørende medspiller i at skabe og implementere teknologiske løsninger, der ikke kun reducerer vores klimaaftryk, men også skaber økonomisk værdi for digitale virksomheder i Danmark. Det er et ansvar, som branchen er mere end klar til at påtage sig. 

Cybertruslen sover ikke 

Selvom digitaliseringen medfører mange løsninger, der højner den generelle velfærd i Danmark, står vi også i en situation, hvor cybertruslen fortsat er stor og kompleks. Alle virksomheder, uanset branche, skal derfor ikke bare tage denne trussel seriøst, men også handle på den. Hackerne bliver kun dygtigere og dygtigere, så hvis man som virksomhed ikke på nuværende tidspunkt har styr på sin it-sikkerhed, er det altafgørende, at man kommer i gang.  

Foruden den egentlige trussel, som virksomheder i det ganske land skal barrikadere sig imod, byder 2024 også på den egentlige ikrafttrædelse af det nye NIS2-direktiv. Direktivets formål er at højne den digitale robusthed indenfor de europæiske grænser, men det medfører også en del administrative krav i forbindelse med compliance af samme.

Den 27. februar afholder vi, sammen med Finansforbundet, konferencen: Cybersikkerhed anno 2024 – regulering, praksis og perspektiv, hvor du kan få gode råd fra vidt forskellige virksomheder, og samtidig få overblik over trends og lovgivning på området - herunder NIS2-direktivet Cyber Resilience Act og DORA-forordningen. På konferencen kan du også høre om, hvordan D-mærket kan hjælpe din virksomhed med at leve op til NIS2-kravene. Du kan allerede nu blive D-mærket, så du er klar, når direktivet træder i kraft.  

Gabet i det digitale kompetencebehov skal lukkes 

Vi har en klar forventning om, at den kritiske mangel på it-specialister vil være en uformindsket barriere for vækst og digital innovation i 2024. 

Samtidig vil behovet for digitale kompetencer hos alle medarbejdere fortsat være stort. Både i tech-branchen, men også i resten af erhvervslivet, hvor alle virksomheder er i gang - eller skal i gang - med at digitalisere deres forretning. 

“Vi ser ind i at udviklingen inden for AI vil accelerere behovet. Både for AI-specialister, som kan bygge de nye løsninger, for profiler, der kan integrere dem i forretningen og for basale AI-brugerkompetencer. Det vil derfor i 2024 fortsat være et kerneområde for os i DI Digital at arbejde for et markant løft af de digitale kompetencer i befolkningen og i arbejdsstyrken.” - siger Camilla Ley Valentin, branchedirektør i DI Digital. 

Det satte en ny analyse: Er nordiske organisationer klar til AI?, senest streg under i december, da analysen viste os, at mere end 1/3 af store nordiske organisationer mangler specifikke digitale kompetencer. Det handler både om basale digitale kompetencer, som at kunne anvende basis-software, men undersøgelsen peger også på, at det særligt handler om kompetence til at vurdere, hvordan man bedst bruger kunstig intelligens i sit daglige arbejde. 

“Der er uden tvivl behov for, at vi får uddannet flere it-specialister, men også, at vores børn får obligatorisk teknologiforståelse i folkeskolen og på ungdomsuddannelser, så alle børn og unge bliver digitalt dannede og introduceres til tech i en tidlig alder.” - siger Camilla Ley Valentin, branchedirektør i DI Digital.