Foto: Skyfish
21.02.19 DI Energi Nyheder

Samsø - dansk inspirationskilde til verdens grønne omstilling

Samsø er Danmarks vedvarende energi-ø

Samsø kan i dag smykke sig med den enestående titel som Danmarks vedvarende energi-ø. Med 11 vindmøller på land og 10 møller til vands har Samsø etableret et overskud af elektricitet, som suppleres med biomasse og solanlæg.

I dag producerer Samsø således mere energi end der forbruges på øen. Visionen udsprang fra en konkurrence stillet af staten om, hvilken ø i Danmark der ved anvendelse af godkendt teknologi, bred folkelig opbakning og gældende lovgivning på 10 år kunne blive selvforsynende med alternativ energi.

Satsningen startede i 1997 og var gennemført i 2007. Undervejs opnåede Samsø international opmærksomhed om hvordan man lykkes  med at omstille et samfund til  vedvarende energi. Samsø er i dag en stærk dansk case for, at grøn omstilling er mulig. Tusindvis af gæster fra hele verden besøger hvert år Samsø for at søge inspiration i øens vision, løsninger og ikke mindst det folkelige engagement.

Se mere i denne illustrative video: Spreading Sustainability: Taking Action to Solve the Climate Crisis, hvor Claus Madsen, formand for DI Energi deltager og fortæller om muligheden for at bruge Samsøs erfaringer internationalt som løftestang for eksport af danske ideer og danske energiløsninger og -teknologi. 

Hans Peter Slente

Hans Peter Slente

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3722
  • Mobil +45 2949 4594
  • E-mail hps@di.dk

Relateret indhold