Deltagerne i ”Connecting Futures” – seminar om bæredygtig energi i Seoul ved det officielle danske besøg i maj 2019.

29.05.19 DI Energi Nyheder

Koreansk energi med dansk aftryk

Ny samarbejdsaftale mellem Energistyrelser i Danmark og Korea om vedvarende energi.

Vind i Korea

Korea planlægger at etablere 16,5 GW vindkraft frem mod 2030 – heraf 12 GW offshore. Den enorme mængde svarer til 3 gange Danmarks nuværende installerede vind-kapacitet, og da Danmark har unik viden og erfaring særligt inden for offshore vind, har Korea inviteret Danmark ind i et partnerskab. DI Energi søger sammen med branchens virksomheder at omsætte de storstilede planer til danske ordrer.

Strategisk samarbejde

En måde at holde danske firmaer højt i bevidstheden hos koreanske aktører, er at styrke samarbejdet med de centrale koreanske aktører, som er meget interesserede i dansk erfaring og ekspertise for at kunne omsætte deres ambitiøse VE-mål til virkelighed. Derfor underskrev de to landes myndigheder den 21. maj en ”implementing agreement”, som viser de næste skridt i samarbejdet, som også omfatter de to vindenergi-byer Esbjerg og Ulsan.

Royalt besøg med bæredygtig energi i højsædet

Bæredygtig energi var én af de tre fokussektorer, da DI Energi deltog i et dansk erhvervsfremstød til Korea den 20.-22. maj 2019. Besøget var arrangeret i anledning af 60-året for diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Korea, og det blev anført af Kronprinsparret. Aktiviteterne omfattede dialogmøder mellem danske virksomheder inden for vind og energieffektivisering og førende koreanske aktører som Lotte Group og KEPCO.

Læs mere

Læs mere om den dansk-koreanske samarbejdsaftale om vedvarende energi her.

Hans Peter Slente

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3722
  • Mobil +45 2949 4594
  • E-mail hps@di.dk
Relateret