Et nyt år står for døren, og for Kina er der nok af udfordringer at tage fat på. DI’s team i Shanghai har udpeget fem temaer, som vi holder et vågent øje med i 2024. Temaerne har særlig betydning for Kinas interne dynamik og eksterne relationer, og dermed også for danske virksomheders fremtidsperspektiver i landet.

Kommer der gang i Kinas økonomi?

Det er efterhånden tydeligt, at Kinas økonomiske problemer ikke blot er midlertidige, men afspejler strukturelle udfordringer i landets vækstmodel. En væsentlig forudsætning for at styrke aktivitetsniveauet igen er, at den kinesiske befolkning i 2024 begynder at afsætte flere penge til forbrug. Men det kræver at almindelige kinesere ser mere optimistisk på fremtiden, og at især den voksende ungdomsledighed tackles effektivt.

Hvordan reagerer Bejing på Taiwans valg?

Resultatet af præsidentvalget på Taiwan den 13. januar kan få store konsekvenser. Ikke kun for Taiwan, men over hele verden. Det regerende DPP-parti har anlagt en relativt konfrontatorisk linje over for det kinesiske fastland under Tsai Ing-wens præsidentperiode. Tsai kan ikke genvælges, og de nye kandidater ser meget forskelligt på, hvordan Kina-relationen skal håndteres.

Kan positivt momentum opretholdes med USA?

Topmødet mellem Joe Biden og Xi Jinping i november gik efter omstændighederne godt. Begge parter meldte efterfølgende ud, at de satser på at genetablere en mere konstruktiv dialog. Men der er fortsat mange knaster i relationen, og det er svært at forestille sig, at den indbyrdes rivalisering vil aftage. Omdrejningspunktet i 2024 bliver derfor, hvilken retning forholdet udvikler sig, ikke mindst i lyset af det forestående amerikanske præsidentvalg.

Er Kina rival eller partner til EU?

Ursula von Leyen og Charles Michel mødtes med Kinas politiske elite få uger efter Biden. Ved den lejlighed var tonen efter besøget noget mere uforsonlig. EU-lederne brugte mest tid på at understrege de røde linjer i forholdet til Kina. Beijing så omvendt mere positivt på fremtiden. 2024 giver de første indikationer af, om det gensidige forhold kommer til at handle mere om rivalisering end om at styrke den gensidige relation.

Fortsætter Danmarks pragmatiske indstilling til Kina?

Lars Løkke var en af de første højtstående politikere fra Vesten, der besøgte Kina efter landets genåbning. Løkke brugte anledningen til at underskrive en ny samarbejdsaftale med de kinesiske myndigheder. Men den danske regering har fået en del kritik for den pragmatiske linje over for ikke-demokratiske stater, ikke mindst i den offentlige debat. Er det sandsynligt, at pragmatikken bliver afløst af en mere uforsonlig tilgang?