Kina rasler med råstofsablen
Kina har indført eksportrestriktioner på en række råstoffer, der blandt andet er nødvendige til computerchips samt forsvars- og grøn teknologi. Foreløbig ser tiltagene ikke ud til direkte at ramme danske virksomheder, men der er grund til at tage signalet alvorligt, blogger Peter Bay Kirkegaard.
Fra 1. august har Kina indført eksportrestriktioner på stofferne gallium og germanium. Det er stoffer, som bl.a. bruges i computerchips, LED-skærme og til fiberoptik, ligesom de finder anvendelse i våbenindustrien samt i teknologi til grøn energiproduktion.
Det er endnu uvist, hvordan eksportrestriktionerne konkret vil blive ført ud i livet, men der er ikke umiddelbart grund til at tro, at disse restriktioner vil få væsentlig betydning for dansk erhvervsliv. Og der er heller ikke grund til tro, at borgere i almindelighed vil komme til at mærke restriktionerne.
Når der alligevel er grund til at have et vågent øje på den kinesiske beslutning, skyldes det, at det skal ses i kontekst af en række andre udmeldinger, der viser, at Kina er parat til at skrue op for handelskrigen.
For eksempel har Kina også bebudet eksportrestriktioner på droner. Også på dette område har verden endnu til gode at se, hvordan det vil blive ført ud i livet. Restriktionerne på eksport af droner relaterer sig til krigen i Ukraine, men vil måske kunne påvirke danske virksomheders import af droner fra Kina, hvis det vurderes, at de skal sendes videre til Ukraine.
Kinas øgede brug af eksportrestriktioner er et signal om, at Kina er villig til at bruge sin kommercielle magt som et globalt magtmiddel. Og at landet er villigt til at gå langt for at vinde terræn i den globale magtkamp.
Læs også: Uventet stort behov for dansk firmas indsats i Ukraine
Kina kan ende som taber
Hvordan de geopolitiske magtbalancer vil udfolde sig, er det selvsagt svært at spå om. Men sikkert er det, at også Kina har meget at tabe i handelskrigen. Både germanium og gallium er på listen over de 34 kritiske metaller, som EU ønsker at blive i stand til selv at producere, og derfor kan Kinas eksportrestriktioner på dem ende med at blive en ekstra tilskyndelse til at træde på speederen.
Kina har således stærke både økonomiske og teknologiske incitamenter til at bevare en god handelsrelation med Vesten. Eller sagt på en anden måde: Riget i midten er mindst ligeså afhængig af Vesten, som Vesten er afhængig af Kina.
Den virkelighed, kan vi håbe, bliver afgørende for udviklingen den kommende tid. I DI følger vi løbende udviklingen, ligesom vi i samarbejde med vores europæiske søsterorganisationer giver input til EU’s institutioner om, hvordan man fra europæisk side skal forholde sig til de kinesiske eksportrestriktioner.
Har du konkrete udfordringer omkring handel med Kina, er du meget velkommen til at kontakte mig.
Læs også: Dansk konsulenthus i indisk eventyr
Hold dig opdateret
Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.