Ud over landsvinderen Aller Aqua A/S blev vinderne i syv øvrige kategorier kåret  i Forum torsdag aften.

Skovdal Nordic
01.12.17 DIB Nyheder

Prisregn til Danmarks bedste entreprenører

Aller Aqua A/S er dette års EY Entrepreneur Of The Year og skal som Danmarks bedste vækstvirksomhed repræsentere de danske farver ved World Entrepreneur Of The Year i Monaco i 2018.

800 gæster og nominerede virksomheder i otte kategorier var torsdag aften samlet i Forum i København til den danske finale i verdens største vækstskaberkonkurrence EY Entrepreneur Of The Year. Seks regionsvindere dystede om titlen som dette års EY Entrepreneur Of The Year, der blev Aller Aqua A/S fra Christiansfeld, der dermed kvalificerede sig til verdensmesterskabet EY World Entrepreneur Of The Year i Monaco.

- Fælles for virksomhederne i denne konkurrence er, at de er succesfulde og skaber job og udvikling. Med EY Entrepreneur Of The Year vil vi hylde de virksomheder og inspirere andre til at tænke i samme retning og måske gå samme vej. Det er essensen i konkurrencen. Vi ser virksomhedsejerne som rollemodeller, og mens hver vækstvirksomhed har sin egen historie og specielle karakteristika, så er der også fællestræk, som går igen – ikke mindst en stærk vision, vilje og vedholdenhed, siger Søren Smedegaard Hvid Partner i EY og direktør for EY Entrepreneur Of The Year.

Der var en dejlig optimistisk stemning blandt deltagerne. Det er der god grund til, for det er længe siden, vi har haft bedre økonomiske udsigter for virksomhederne Kent Damsgaard, Politisk direktør

Fortsat stigning i antallet af vækstvirksomheder

I alt lever 1.361 virksomheder i 2017 op til de vækstkrav, der giver adgang til konkurrencen. Det er det højeste antal siden årene lige før finanskrisen.

- Der var en dejlig optimistisk stemning blandt deltagerne. Det er der god grund til, for det er længe siden, vi har haft bedre økonomiske udsigter for virksomhederne og samtidig viste det stærke felt, at rigtigt mange danske virksomheder virkelig har noget at byde på, siger vicedirektør Kent Damsgaard.

Han hæftede sig i den forbindelse ved, at mange af deltagerne i Forum havde international baggrund.

- Det viser noget om, at danske vækstvirksomheder har et stærkt internationalt fokus, som er helt nødvendigt for, at vi på trods af et meget lille hjemmemarked kan vokse os store og stærke og hive arbejdspladser og velstand hjem til Danmark, siger Kent Damsgaard.


Rottefælder, menstruationsbind og droner fik støtte


I løbet af aftenen blev der også overrakt legater fra Alexander Foss’ Industrifond. Fonden har i 99 år støttet iværksættere, som er teknologisk nytænkende og har kommercielt potentiale. Legaterne gik til SensorA, som udvikler rottefælder med sensorer og trådløs overvågning, Qurasense som udvikler et menstruationsbind, der kan advare om mulige sygdomme og Ecobotix, der udvikler droner, som kan finde afgrøder med insektangreb. Fondens formand, Flemming Tomdrup, sagde ved overrækkelsen:

- Alexander Foss’ Industrifond ønsker at hjælpe iværksættere i den meget tidlige fase. Vi håber, vores støtte kan være med til at modne jeres projekter og bringe jer videre med udviklingen, så vi om et par år ser jer som EY Entrepreneur Of The Year-vindere.

DI er en af bag EY Entrepreneur Of The Year i Danmark.

Øvrige vindere ved EY Entrepreneur Of The Year 2017
I alt blev otte vindere hyldet ved EY Entrepreneur Of The Year 2017.


Landsvinder Aller Aqua A/S
Christiansfeld-virksomheden producerer og sælger fiskefoder– sidste år ca. 155.000 tons – og giver opdrættere over det meste af verden mulighed for at fodre mere sundt og effektivt. Aller Aqua A/S ser muligheder globalt, hvad enten det er i Norge, Tyskland, Egypten, Zambia eller Kina, og sælger i over 70 lande. Virksomheden har en lang og flot historie, der går tilbage til 1910. Den er familieejet i 3. generation og nu med 4. generation på vej med ind, og det er i sig selv en præstation. Aller Aqua er på mange måder en pioner og et fyrtårn for Danmark. Aller Aqua vandt både kategorien Globalization og titlen som årets EY Entrepreneur Of The Year.

Årets Ærespris 2017: Coloplast A/S og Niels Peter Louis-Hansen 

Kategorivindere:


Growth DK: Netcompany A/S
Finalister i Growth DK:
KPC Holding A/S
Normal A/S

Globalization: Aller Aqua A/S
Finalister i Globalization:
Aalborg Energie Technik A/S
Mountain Top Industries ApS

Innovation: Liftra Holding ApS
Finalister i Innovation:
EasyFood A/S

Life Sciences: Glycom A/S
Finalister i Life Sciences:
Dermtreat ApS
Visiopharm A/S

Start-up: November First A/S
Finalister i Start-up:
Airtame ApS
First Agenda A/S

Turnaround: N. H. Hansen & Søn A/S
Finalister i Turnaround:
Elvstrøm Sails A/S
Royal Danish Fish Group A/S

Kent Damsgaard

Kent Damsgaard

Politisk direktør

  • Direkte +45 3377 3090
  • Mobil +45 2585 3216
  • E-mail ked@di.dk

Relateret indhold