Velkommen til Dansk Industris nye website. Vi udvikler i øjeblikket et nyt site for at give dig den bedste brugeroplevelse. I en periode vil du derfor opleve indimellem at blive sendt til indhold på vores gamle site.

EU-kommissionen sender tirsdag handelsaftaler med Singapore og Japan til ratificering hos Ministerrådet og Europa-Parlamentet.

Foto: Skyfish
DI Business Nyheder

Snart bliver det lettere at handle med Japan og Singapore

EU’s frihandelsaftaler med Japan og Singapore har været længe undervejs, men nu har EU-kommissionen godkendt juraen. Nu mangler der blot en signatur fra Ministerrådet og Europa-Parlamentet, før danske virksomheder kan drage nytte af aftalerne.

Japanerne er glade for danske fødevarer og medicinske produkter. I Singapore er der efterspørgsel efter danske maskindele og andet teknisk udstyr.

I alt købte de to lande for ca. 38 mia. kr. danske varer og tjenesteydelser i 2017 – og fremover kan nye handelsaftaler mellem EU og de to asiatiske nationer sende det tal i vejret.

- Japan og Singapore er attraktive eksportmarkeder, der har udsigt til vækst de kommende år. Med frihandelsaftalerne vil erhvervslivet især får gavn af lavere told på teknologi og fødevarer og færre tekniske handelshindringer for eksport af serviceydelser, siger Peter Thagesen, som er underdirektør i Dansk Industri (DI).

Nu er der snart hul igennem

Aftalerne har været undervejs i årevis, men nu er der formentlig kun kort tid til, at handelsaftalerne kan træde i kraft, og det glæder Peter Thagesen.

Det er et vigtigt skridt for danske virksomheders muligheder i de to lande og er et klart eksempel på, at EU arbejder for mere international handel, mens andre dele af verden, herunder USA, tænker i øget protektionisme Peter Thagesen, Underdirektør

- Det er godt, at EU-Kommissionen er nu nået i mål med den juridiske gennemgang af EU’s frihandelsaftaler med Japan og Singapore og har sendt dem videre til Ministerrådet. Nu forventer vi en hurtig ratifikationsproces, så danske virksomheder snart kan gøre brug af de bedre eksportmuligheder – til gavn for den økonomiske vækst og beskæftigelsen i Danmark, siger han.

EU arbejder fortsat for frihandel

I en tid, hvor Donald Trump beskytter USA’s stålindustri, og truer Kina med handelskrig, er det vigtigere end nogensinde, at EU indgår nye frihandelsaftaler, mener Peter Thagesen.

- Det er et vigtigt skridt for danske virksomheders muligheder i de to lande og er et klart eksempel på, at EU arbejder for mere international handel, mens andre dele af verden, herunder USA, tænker i øget protektionisme, påpeger han.

Samtidigt stiller handelsaftalerne de europæiske virksomheder i en god position på nogle vigtige eksportmarkeder.

Fakta

Dansk eksport til Japan 2017

Varer og tjenesteydelser til Japan i alt: 22 mia. kr.

Top 5:

1. Medicinske og farmaceutiske produkter

2. Kød og kødvarer

3. Mejeriprodukter og fugleæg

4. Tekniske og videnskabelige instrumenter 

5. Kemiske materialer og produkter

Fakta

Dansk eksport til Singapore 2017

Varer og tjenesteydelser til Singapore i alt: 16 mia. kr.

Top 5:

1. Maskiner og -tilbehør til industrien

2. Tekniske og videnskabelige instrumenter

3. App. Til telekomm, lydoptagelse og -gengivelse

4. Kraftmaskiner og motorer

 

5. Rå mineralolier og produkter deraf

Peter Thagesen

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3752
  • Mobil +45 2949 4569
  • E-mail pth@di.dk
Relateret