På savværket Førslev Træ arbejder produktionschef Jørgen Krenzen Johansen hårdt på at hjælpe unge kontanthjælpsmodtagere finde retningen på arbejdsmarkedet.

Foto: Christer Holte
DI Business Nyheder

Skoletrætte unge skal opleve glæden ved et job

Produktionschef Jørgen Krenzen Johansen, savværket Frøslev Træ, ansætter unge, der var kørt fast på kontanthjælp. Flere bør gøre det samme, mener DI. Det vil komme både virksomhederne, samfundet og de unge til gavn.

Få kilometer nord for den dansk-tyske grænse ligger Frøslev Træ. En stolt, dansk virksomhed, der siden 1931 har forvandlet træstammer af fyr, eg, gran og lærk til smukke og brugbare stykker træ, der kan bruges til at bygge et hus, en terrasse, et gulv, et loft eller et hegn i haven.

Tilbage i foråret 2017 takkede virksomheden ja til at få to unge kontanthjælpsmodtagere i praktik som et led i projekt ”Unge på Toppen”, der er et samarbejde mellem Aabenraa Kommune og en række virksomheder om at hjælpe unge til at skifte kontanthjælpen ud med job eller uddannelse.

– Det er vigtigt, at en virksomhed af vores størrelse tager et socialt ansvar – specielt her i nærområdet. Derfor sagde vi ja til at være med, siger produktionschef (COO) Jørgen Krenzen Johansen fra Frøslev Træ.

Læs også: Social angst er helt væk

De unge skal behandles på en fast og kærlig vis. De skal lære at stå op og passe et arbejde. Jørgen Krenzen Johansen, produktionschef, Frøslev Træ

Beslutningen har hverken han eller virksomheden fortrudt et sekund, selvom det har kostet både tid og kræfter at hjælpe de unge i gang.

– Det koster nogle ressourcer både hos ledelsen og hos de øvrige medarbejdere. De unge skal behandles på en fast og kærlig vis. De skal lære at stå op og passe et arbejde. Og melder de sig syge, ringer vi til dem for at høre, hvad der er i vejen, siger Jørgen Krenzen Johansen og tilføjer:

– Heldigvis har de unge også godt selv kunnet se, at de havde behov for et ordentlig skub i den rigtige retning.

Her knap et år efter udløbet af praktikken har Frøslev Træ stadig de to unge ansat. Nu på helt almindelige kontrakter.

– De arbejder i høvleriet, hvor de tager fra og kører træ. Og jeg tror, at de bliver her længe. Fornylig sagde den ene af dem til mig, at han vil blive her indtil pensionen, siger Jørgen Krenzen Johansen.

Læs også: Politikernes bud: Hvad skal der ske med de unge kontanthjælps-modtagere?

Glæden ved et arbejde

Dansk Industri (DI) ser gerne langt flere af den slags lykkelige møder mellem unge kontanthjælpsmodtagere og virksomheder.

– Vi mener, at det allerbedste vi kan gøre for de unge mennesker er at hjælpe dem til at få et arbejde. De vil opleve glæde ved at arbejde sammen med andre, få noget at stå op til og kunne forsørge sig selv, siger arbejdsmarkedspolitisk chef Steen Nielsen, DI.

Som reglerne er indrettet i dag, er der imidlertid en meget stor del af de 48.000 unge under 30 år i kontanthjælpssystemet, der ikke kan få hjælp til at finde et arbejde. Det drejer sig om alle de unge, der er på uddannelseshjælp, hvilket er cirka 36.000 – de resterende er enten på ordinær kontanthjælp eller på integrationsydelse, fortæller Steen Nielsen.

Læs også: Nøgletal: Fortsat gode jobmuligheder

Samfundet vil spare penge

Fælles for de 36.000 unge på uddannelseshjælp er, at de ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Derfor kan de ifølge loven ikke blive erklæret parate til at tage et job, kun til at tage en uddannelse. Først kompetencer, dernæst arbejde, lyder logikken. 

Det har ifølge DI den konsekvens, at de mange unge, der ikke er klar til at uddanne sig, går rundt, uden at der bliver gjort nogen indsats for dem. De er parkerede – der stilles ikke jobkrav, og der ydes ingen jobindsats, mener DI.

– Mange af de unge er kørt trætte i skolesystemet. Når samfundet så i den bedste mening siger til dem, at de burde tage sig en uddannelse, fører det ikke nogen steder hen, fordi de unge kan slet ikke overskue tanken om at skulle tilbage på skolebænken. Derfor mener vi, at det er bedre at hjælpe dem i arbejde – måske det også er vejen til, at de på sigt får lyst til at uddanne sig, siger Steen Nielsen.

Læs også: Tag hånd om samfundet, hvis du vil holde på de unge medarbejdere

Tusindvis af medarbejdere

Han vurderer, at det potentielt også kan skaffe tusindvis af nye medarbejdere til de danske virksomheder, der godt kunne bruge arbejdskraften i en tid, hvor cirka hver tredje virksomheder oplever problemer med at rekruttere nye medarbejdere.

– De unge vil komme i gang med noget, som de synes er interessant. Virksomhederne vil få nogle medarbejdere og samfundet vil spare nogle penge. 

Professor Noemi Katznelson, der er centerleder ved institut for ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, har i en lang årrække forsket i, hvordan man motiverer unge kontanthjælpsmodtagere.

Hun mener, at der kan være god ræson i at få flere unge i arbejde, men det skal gerne være i kombination med uddannelse.

– Det er helt rigtigt, at arbejdsmarkedet kan blive en ressource og en hjælp for nogle af de her unge. Men virksomhederne vil have brug for det offentlige til løbende at opkvalificere de unge. Og af hensyn til de unge er det vigtigt, at der er et uddannelsesperspektiv i jobbene, ellers er de unge prisgivede, når konjunkturerne vender, siger hun.

Noemi Katznelson fortæller, at der løbende har været et skift mellem fokus på uddannelse og arbejde i mødet med de unge kontanthjælpsmodtagere. I 1990’erne og i 00’erne var fokus på arbejde, men det skiftede i kølvandet på den økonomiske krise i slutningen af 00’erne, hvor fokus nu blev rettet mod at uddanne de unge.

Samtidig er der sket en udskiftning i gruppen af unge kontanthjælpsmodtagere.

Hvor de i 1990’erne ofte var ganske velfungerende og egentlig bare var på kontanthjælp, fordi de ville prøve at slå igennem som ”rockstjerner”, så døjer mange af de unge i dag med alvorlige fysiske og psykiske problemer.

– De kan være enormt psykisk skrøbelige. Det kan også være, at de har været ude i noget kriminelt. Og de kan have indtil flere diagnoser, både dem som de selv har stillet og dem, som psykologer og læger har stillet, siger hun.

Læs også: Nøgletal: Glædeligt at mange ledige kommer i job

Unge skal mandsopdækkes

Noemi Katznelson mener, at virksomhederne må indstille sig på, at det ikke nødvendigvis er så lige til at inkludere de unge kontanthjælpsmodtagere på arbejdspladsen.

– Der kan godt være et stykke vej fra det, som de unge kan byde ind med, til det som virksomhederne har brug for, siger hun og tilføjer:

– Vi har at gøre med en enorm broget gruppe. Der er nogle af de unge, der er piv ustabile, og som er enormt krævende for virksomheder.

Guleroden for virksomhederne er, at de får mulighed for at få nogle helt utroligt trofaste medarbejdere. De unge kan komme til at føle, at de er blevet reddet af virksomheden Noemi Katznelson, professor, Aalborg Universitet

Noemi Katznelson peger blandt andet på, at de unge kan have svært ved at møde til tiden eller bliver helt væk fra arbejdspladsen i kortere eller længere tid. Og når du står med en produktion eller en arbejdsopgave med en deadline, kan det være svært at håndtere.

Vejen til succes er ifølge Noemi Katznelson brolagt med masser af tæt kontakt til de unge. Der skal investeres tid og ressourcer i de unge, og de skal kunne finde støtte blandt deres kolleger.

– Guleroden for virksomhederne er, at de får mulighed for at få nogle helt utroligt trofaste medarbejdere. De unge kan komme til at føle, at de er blevet reddet af virksomheden, siger hun. 

Læs også: Servicegigant: 10-4 til regeringens kamp for at få flere i arbejde

Ikke nogen gratis omgang

I DI er man udmærket bevidst om, at det ikke er nogen gratis omgang for virksomhederne.

– Selvfølgelig vil det koste tid og ressourcer. Virksomheder vil skulle sætte kolleger af til at få dem i gang med arbejdet, siger Steen Nielsen.

Han mener imidlertid, at det både for virksomhederne og for samfundet er investeringen værd. I et samfundsmæssigt perspektiv er gevinsten, at der kan flyttes mange væk fra passiv forsørgelse. Og for virksomhederne er der den mulighed, at de på sigt får nogle dygtige medarbejdere.

Steen Nielsen påpeger, at der i forhold til flygtninge allerede er opnået nogle rigtig gode resultater ved at fokusere mere på job end uddannelse. Her har virksomhederne også måtte investere tid og ressourcer i at få dem inkluderet på arbejdspladsen.

– Det er ikke en god forretning fra starten af. Men det er fedt, når det lykkes, siger han.

Læs også: Små job til kontanthjælpsmodtagere er win-win i Aalborg

Svært at få medarbejdere

Tilbage hos Frøslev Træ i Padborg er der ikke nogen tvivl hos produktionschef og COO Jørgen Krenzen Johansen om, at det betaler sig at gøre en indsats for de unge kontanthjælpsmodtagere.

– Hvis du lykkes, så får du nogle medarbejdere, der er topmotiverede for at gøre en forskel. De medarbejdere, som vi har, synes at vi har gjort meget for dem – og de føler sig som en del af familien nu, siger han og tilføjer:

– Det har en stor værdi. Vi ligger i en landsdel, hvor det ikke altid er lige let at få nye medarbejdere, særligt ikke når konjunkturerne er, som de er i øjeblikket.

Frøslev Træ har derfor også besluttet sig for at tage imod endnu en ung kontanthjælpsmodtager.

– Han havde tabt modet og var endt i kontanthjælpssystemet. Nu har vi lavet en aftale med ham om, at hvis han viser os, at han kan stå op, passe sit arbejde og bidrage positivt, så vil vi også gerne tilbyde ham en læreplads på sigt, siger Jørgen Krenzen Johansen.

Fakta

Kontanthjælp og uddannelse


Uddannelsesreformen fra 2014 henvender sig til personer under 30 år. De unge opdeles i personer med og uden en kompetencegivende uddannelse. Personer som har en kompetencegivende uddannelse kan modtage kontanthjælp, hvorimod personer uden en kompetencegivende uddannelse ikke kan modtage kontanthjælp, men derimod uddannelseshjælp.

Uddannelsesparate unge modtager en uddannelsesorienteret indsats. Derfor bliver den unge mødt med krav om at komme med forslag til, hvilke uddannelser den unge ønsker at tage. Derudover vil det være et krav at søge optagelse på en eller flere af de ønskede uddannelser.

I februar 2018 var der 36.000 unge, der modtog uddannelseshjælp. Udeboende uden børn får 6.182 kr., mens hjemmeboende får 2.664 kr.

Steen Nielsen

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3318
  • Mobil +45 2949 4557
  • E-mail snn@di.dk
Relateret