Få virksomheder har i de seneste år kunnet sole sig så meget i aktiemarkedets glans som Ambu, der udvikler og producerer medicinsk udstyr. Med et hop i aktiekursen på omkring 70 procent i år er Ambu igen og igen blevet fremhævet som investorernes kæledægge.

Men selvom virksomhederne har nydt godt af masser af positiv opmærksomhed, er Ambus adm. direktør Lars Marcher alt andet end jubeloptimist.

– Der er store ulemper ved at være børsnoteret selskab efter min mening. Bare det at servicere et aktiemarked hvert kvartal er en stor presbold på enhver organisation, siger han og tilføjer:

– Jeg mener absolut ikke, at en børsnotering er vejen til nogen form for nirvana. Og hvis børsnoteringens eneste formål er at få tilført kapital, så vil jeg være bekymret, for der følger mange andre ting med.

Læs også: Glade medarbejdere giver god bundlinje

Medarbejderne skal holde tæt

Lars Marcher fremhæver, at det kræver store ressourcer og kompetencer at leve op til de regelsæt og krav, der følger med at være børsnoteret. Desuden sætter det store krav til virksomheden og ledelsens kommunikation. Og endelig påvirker det alle medarbejderes dagligdag – både i og uden for virksomheden.

– Det nytter ikke, at medarbejderne kommer til at tale over sig til venner og bekendte. Og det forhold kan godt gøre medarbejdernes adfærd mindre naturlig end i et ikke børsnoteret selskab, siger han.

Orden i penalhuset

Omkostningerne ved at være på børsen kender de også til hos Flügger, der siden 1890 har produceret malerværktøj og maling og i dag har cirka 550 forretninger i Danmark, Sverige, Norge, Polen, Island og Kina.

– Du skal have orden i penalhuset. Det er meget komplekst at være på børsen og har mange omkostninger. Vi bruger meget tid på oplysninger og rapporteringskrav, siger adm. direktør Jimmi Mortensen og tilføjer:

– Der er ingen tvivl om, at du står til regnskab hvert eneste kvartal. Vi vil gerne være sikre på, at vi leverer på de løfter, som vi har givet vores investorer og samarbejdspartnere, siger han.

Faren for kvartalstyranni skal tages alvorligt, mener professor Ken L. Bechmann fra Copenhagen Business School.

– Der er en risiko for, at virksomhederne ikke får tilstrækkelig arbejdsro og kommer til at sætte det næste regnskab over de langsigtede mål. Laver man en skævert, kan man risikere at møde meget modvind både fra pressen og omverdenen, siger han.

Børsen er en vej til kapital og profilering

Så hvorfor overhovedet være på børsen, hvis det alene er forbundet med omkostninger og dårligdomme?

Sandheden er selvfølgelig, at der også er meget godt at sige om livet som børsnoteret.

Først og fremmest er der den åbenlyse fordel, at du gennem en børsnotering kan få tilført ny kapital til din virksomhed, som gør det muligt at vokse og indtage nye markeder. En børsnotering kan også gøre det muligt at ændre ejerstruktur. Det var blandt andet tilfældet i Flügger, der frem til børsnoteringen i 1992 var en familieejet virksomhed.

– Børsnotering gjorde det muligt for familien at kapitalisere på noget af deres ejerskab. Samtidig var der et ønske om at blive mere synlige – flere skulle vide, hvad Flügger er og står for, siger adm. direktør Jimmi Mortensen.

Her 26 år efter børsnoteringen er det også Jimmi Mortensens oplevelse, at øget synlighed er en af de store fordele ved at være på børsen.

– Der er en større mediebevågenhed om selskabet, som bidrager til, at vi opnår goodwill både i forhold til kunder og medarbejdere. Samtidig er der en åbenhed omkring vores finanser, som giver en større tillid fra omverdenen, som vi kan bruge, hvis vi skal hente ny kapital, siger Jimmi Mortensen.

Aktiekursen er vigtig

Hos Ambu i Ballerup fremhæver de, at den løbende vurdering af virksomhedens værdi gennem de daglige udsving i aktiekursen, også er yderst gavnlig.

– Det beskytter virksomheden fra at blive overtaget af andre, hvis aktien er højt prissat. Og så giver det hele organisationen et klart billede af de værdier, som hver medarbejder er med til at skabe, siger Lars Marcher.

I Ambus tilfælde er aktiekursen steget næsten uafbrudt i 10 år. Men sådan forholder det sig langt fra altid. Mange virksomheder og virksomhedsledere har måttet stå skoleret, fordi aktiekursen er faldet. Og blandt andet derfor, går virksomhedslederne også meget op i aktiekursens udvikling, mener Ken L. Bechmann.

– Det giver sig selv, at det på et tidspunkt kommer til at koste i direktionslokalet, hvis aktiekursen kun går ned. Desuden er det klart, at det bliver dyrere at hente ny kapital, hvis aktiekursen er meget lav eller er faldet meget, da der skal sælges en større andel af selskabet for at få de nødvendige penge ind, siger han.