20.02.19 DIB Nyheder

Nye tal: Danskerne har mulighed for at øge forbruget

Forbrugerne ser stadig lyst på fremtiden, viser tal fra Danmarks Statistik. Beskæftigelsen og lønningerne stiger, og forbrugerne har generelt pæne opsparinger på deres bankkonti. Derfor er der plads til at øge privatforbruget, mener DI.

Forbrugerne har forsigtige forventninger til fremtiden. Danmarks Statistiks forbrugertillidsindikator viser et svagt fald, da forbrugertilliden falder fra et niveau på 3,9 i januar til 3,3 i februar.

- Forbrugerne er forsigtige med at omsætte de stigende indkomster til forbrug. Under det nuværende økonomiske opsving har danskerne øget deres opsparing betydeligt, siger Morten Granzau, cheføkonom i DI

De danske husholdninger forbruger i dag 95 kr. for hver 100 kr., som de får ind på kontoen. Der er altså plads til, at forbruget kan vokse.

Siden starten af 2015 er der kommet 125.000 flere lønmodtagere i virksomhederne, og reallønnen er vokset pænt. Morten Granzau Nielsen, Vicedirektør

- Det private forbrug er vigtigt for den økonomiske vækst på kort sigt. Det gælder ikke mindst, hvis stilstanden på vores vigtigste eksportmarkeder fortsætter,  siger Morten Granzau, cheføkonom i DI.

- Siden starten af 2015 er der kommet 125.000 flere lønmodtagere i virksomhederne, og reallønnen er vokset pænt. Mange oplever altså, at de har flere penge mellem hænderne hver måned. Og det giver plads til et større forbrug, siger Morten Granzau.

- Sidste år var det især de dyre varer, som forbrugerne gik efter. Antallet af solgte flyrejser og nye personbiler til husholdningerne var rekordhøjt. Det er en udvikling, som vil fortsætte i 2019, vurderer Morten Granzau.

Morten Granzau Nielsen

Morten Granzau Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 4676
  • Mobil +45 2245 4620
  • E-mail mogr@di.dk

Relateret indhold