- Vi skal udvide vores handelsrelationer og sammen omfavne de muligheder, som industrier som life science, fødevarer og grønne teknologier giver, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i dansk Industri (DI).

Foto: Michael Stub
03.04.24 DIB Nyheder

Kina vil åbne nye døre for dansk erhvervsliv

Kinas vicehandelsminister med ansvar for Europa Ling Ji har besøgt Dansk Industri og mødt topchefer for Danmarks største virksomheder. Hans mål var at forbedre mulighederne for danske investeringer i Kina.

Interessen fra Vestens virksomheder for at investere i Kina er kølnet i de seneste år. Det bekymrer den kinesiske regering og i disse dage er den kinesiske vicehandelsminister med ansvar for Europa Ling Ji på rundtur i Europa for at forbedre handelsrelationerne.

Tirsdag var han på besøg i Dansk Industri, hvor han mødtes med den absolutte top i dansk erhvervsliv.

- Kina har på rekordtid udviklet sig til en økonomisk global stormagt, som er en betydningsfuld handelspartner for hele verden – også i fremtiden. Det er derfor vigtigt, at vi opnår en endnu mere åben og ligeværdig samhandel med Kina. Jeg glæder mig derfor over Ling Jis besøg, siger adm. direktør i dansk Industri (DI) Lars Sandahl Sørensen.

Han mener, at Danmark og dansk erhvervsliv for længst har erkendt det enorme potentiale, der ligger i samhandel med Kina.

- Vi skal udvide vores handelsrelationer og sammen omfavne de muligheder, som industrier som life science, fødevarer og grønne teknologier giver, siger Lars Sandahl Sørensen.

Læs også: DI: Samarbejde med Kina er nødvendigt af mange årsager

Vil gøre det lettere for udlændinge

Præsident Xi Jinping og Kina har i den seneste tid iværksat nye tiltag, som skal gøre det lettere for udenlandske virksomheder at etablere sig i Kina og drive samhandel med landet. Eksempelvis har Kina for en del lande fjernet visumkrav for kortvarige forretningsrejser. Det er visumfritagelser, som DI håber snart vil omfatte danske handelsrejsende.

- Vi er glade for, at der fra kinesisk side signaleres, at man er parate til at åbne endnu mere op for danske. Nye kinesiske tiltag kan på sigt give spændende muligheder for danske virksomheder med ønske om at komme ind på det enorme kinesiske marked. Men det kræver, at der nu sættes handling bag de gode hensigter. siger Lars Sandahl Sørensen.

Kina er klart Danmarks største handelspartner i Asien. Men politisk har der de senere år udviklet sig geopolitiske handelspolitiske spændinger mellem Vesten og Kina..

- Lige i øjeblikket er usikkerheden og de geopolitiske spændinger tiltaget mellem EU og Kina. Det er vigtigt, at vi, som vi har gjort i dag, går ind i åbne dialoger om udfordringerne i vores forhold og finder måder at løse dem på, mens vi samtidig fortsætter med at samarbejde på områder af fælles interesse – som på handelsområdet, siger Lars Sandahl Sørensen.

Læs også om: Kinas økonomiske betydning for Danmark (2023) 

Ville gerne diskutere grøn omstilling

På mødet fik de danske topchefer mulighed for at fortælle om benspænd og udfordringer i forbindelse med produktion eller investeringer i Kina.

Én ting, der gik igen for flere af virksomhedernes vedkommende, var problemer med at få adgang til offentlige udbud i Kina. Herudover - hvis man får mulighed for at byde - at udbuddene ofte udelukkende bliver vundet på at være billigst, og at det er svært at konkurrere på lige fod med lokale, statsstøttede virksomheder. Derudover kan processerne være "en smule uigennemsigtige."

Ling Ji’s erklærede formål med besøget var at lytte og efterfølgende forsøge at gøre noget ved det. Tilmed ville han gerne diskutere grøn omstilling, og specifikt høre om virksomhedernes planer for at gøre deres produktion i Kina endnu mere miljøvenlig.

Efter mødet i Industriens Hus er Ling Ji draget videre til Tyskland. 

Via DI i Kina kan du få hjælp til det kinesiske marked.

Den kinesiske vicehandelsminister med ansvar for Europa Ling Ji er på rundtur i Europa for at forbedre handelsrelationerne. Tirsdag den 2. april var han på besøg i Dansk Industri, hvor han mødtes med den absolutte top i dansk erhvervsliv.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Peter Dige Thagesen

Peter Dige Thagesen

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3752
  • Mobil +45 2949 4569
  • E-mail pth@di.dk

Relateret indhold