Tre ud af fire ældre har specifikke ønsker til, hvordan de gerne vil bo, når de skal flytte i plejebolig. Men kun i lidt under halvdelen af landets kommuner er der et alternativ til de kommunale standarder. Og i hovedstadsområdet tilbyder kun seks af de i alt 29 kommuner private alternativer til de ældre, der gerne vil vælge selv.

Det viser en DI-analyse.

Desuden har en analyse fra KL’s blad Momentum påvist, at vi over de næste ti år kommer til at have behov for 10.000 flere plejeboliger, end vi har i dag.

Branchedirektør i DI Service, Jakob Scharff, ærgrer sig over, at samarbejdet mellem offentlige myndigheder og private aktører er så begrænset.

- Borgerne vinder, når vi samarbejder. Derfor er det ærgerligt, at der ikke er flere kommuner, der vælger at indgå samarbejde med private. Vi kan se, at der er en række kommuner, hvor private investorer end ikke har fået en dialog i gang endnu, siger Jakob Scharff.

Private kan bidrage til offentlige løsninger

Siden 2002 har borgere haft ret til frit at vælge mellem offentlige og private aktører.

Så det er ikke loven der spænder ben. Snarere traditioner og manglende dialog om, hvordan offentlige og private kan samarbejde om velfærdsløsninger, vurderer Jakob Scharff, der ser et behov for, at flere bliver opmærksomme på mulighederne på plejeboligområdet.

- Vi har brug for, at flere bliver opmærksomme på, hvad private aktører kan tilbyde i forhold til at løse fælles samfundsmæssige udfordringer.

Læs også: Syddanmarks kommuner styrker indkøbsområdet og vil udbyde nye opgaver

Greves borgere vinder ved samarbejde

Et af de gode eksempler på samarbejde på plejeboligområdet findes i Greve Kommune, hvor man for syv år siden valgte at indgå samarbejde med virksomheden Forenede Care om driften af et nyt plejecenter. Det har man på ingen måde fortrudt, lyder det fra borgmester Pernille Beckmann (V).

- I dag driver de Langagergård på bedste vis. Jeg besøger det tit, og når jeg kommer herud tænker jeg, at her vil jeg da gerne bo, når jeg bliver gammel, siger Pernille Beckmann.

Hun oplever, at samarbejdet er til fordel for både de ældre og kommunen:

- Vores samarbejde med Langagergård betyder, at vores ældre borgere får en valgmulighed. Og vi får som kommune en mulighed for at få testet vores eget system i forhold til kvalitet og pris.

Læs også: DI: Ineffektiv drift i Københavns Kommune kalder på private løsninger

Valgfrihed afgørende for byrådet

Det var især muligheden for at kunne give de ældre borgere et valg, der afgjorde byrådets beslutning om at indlede samarbejde med en privat aktør. Viceborgmester Liselott Blixt (DF) forklarer:

- Vi er en kommune, der er sammensat af forskellige ideologier og partiskel. Så i stedet for, at vi som kommune bestemmer, at det skal se ens ud for alle, giver vi borgerne en mulighed for at vælge til at gøre tingene på en anden måde, siger Liselott Blixt.

Hun suppleres af 2. viceborgmester i Greve, Niclas Bekker Poulsen (S):

- For mit vedkommende er jeg fortaler for kommunal pleje. Men jeg er åben for, at nogle godt kan tænke sig noget andet. Så derfor var jeg ok med, at vi også fik et privatdrevet plejehjem, siger han.

Vi kan lære af hinanden

Langagergård og de kommunale plejehjem skal levere samme visiterede ydelser, men et privatdrevet plejecenter er generelt mere afhængige af høj tilfredshed og anbefalinger fra beboere og pårørende. De har derfor et ekstra fokus på beboernes behov og på at være fleksible. Og så er der ledelsesmæssigt lidt kortere vej fra idé til handling og dermed mulighed for hurtigt at teste nogle idéer af. Leder af plejecentret, Louise Wesselhoff, oplever, at man som offentlig og privat virksomhed har gode muligheder for at inspirere hinanden.

- Nogle af de idéer, vi prøver af, som fx at organisere os anderledes for at nedsætte sygefraværet blandt personalet, tænker jeg kan bidrage med noget inspiration til kommunen. De inviterer til gengæld os med, når de laver udviklingsarbejde, fx i forbindelse med et kompetenceløft af personalet i forhold til personcentreret omsorg. På den måde kan vi lære af hinanden, siger Louise Wesselhoff.

Vi taler om tingene

Liselott Blixt er enig. Hun understreger, at samarbejdet dog kræver løbende og tæt dialog.

- Derfor har jeg netop taget initiativ til et fællesmøde en gang om året, hvor lederne kan udveksle erfaringer, siger hun og suppleres af borgmester Pernille Beckmann:

- Når man arbejder med mennesker, opstår der noget. Men jeg synes, vi er gode til at få talt om tingene og få løst de problemer, der måtte være. Vi oplever Langagergård som en integreret del af os, siger Pernille Beckmann.

Læs også: ”Galimatias” i udbudsloven afskaffes