Debatten om betalingsfrister i dansk erhvervsliv har stået på igennem længere tid.  Nu har Dansk Industri afdækket, hvordan det rent faktisk forholder sig.

Undersøgelsen, der baserer sig på 493 virksomheders svar, viser, at over 80 procent af virksomhederne betaler deres leverandør og får betaling fra deres kunder inden for 60 dage. Få virksomheder må vente over 90 dage på at få betaling.

Ifølge direktør i Dansk Industri (DI) Kent Damsgaard viser kortlægningen, at virksomhederne generelt er gode til selv at aftale længden af betalingsfrister.

- Den overordnede konklusion er klar: Det er prisen virksomhederne har mest fokus på, når de forhandler vilkår – betalingsbetingelser kommer langt efter. Sammenlignet med en lang række andre EU-lande ligger den gennemsnitlige betalingstid lavt med 20 dage i Danmark. Men derfor kan der alligevel være nogle virksomheder, der bliver presset af, at deres kunder er lang tid om at betale, siger han.

Læs hele DI’s kortlægning af betalingsfrister her.

Virksomheder ved bedst selv

Problemet kan ifølge Kent Damsgaard være, at især mindre virksomheder kan få problemer med deres likviditet, hvis de på den ene side skal betale deres leverandører efter kort tid og samtidig skal vente længe med at få betaling fra deres kunder.

Spørger du virksomhederne er det dog ikke noget, som politikerne skal blande sig i. Mindre end hver tiende virksomhed i DI’s undersøgelse ønsker således, at danske politikere skal til at fastsætte rammerne for betalingsfrister i fremtiden.

Ifølge DI-direktøren skal vi i Danmark også være glade for, at virksomhederne generelt selv kan finde ud af at aftale sig til en løsning.

- Der er aftalefrihed i Danmark. Og jeg tror også på, at virksomhederne selv er de bedste til at vurdere, hvor korte eller lange betalingsfristerne skal være, siger Kent Damsgaard.

Korte betalingsfrister i Danmark

I et internationalt perspektiv er betalingsfristerne i Danmark relativt korte. Hvor EU-gennemsnittet for betalingsfrister er 34 dage, så er det blot 20 dage i Danmark, viser en rapport fra Europa-Parlamentet fra juli 2018.

DI’s kortlægning peger også på, at det især er i samspillet med udenlandske kunder, at danske virksomheder kan blive mødt med krav om meget lange betalingsfrister.

Blandt de internationalt konkurrenceudsatte virksomheder i DI’s undersøgelse svarer knap 20 procent, at de bliver mødt med krav om betalingsfrister på over 60 dage, deriblandt er der en lille andel, der møder krav på over 91 dage.  

Læs også: Eksporten trodser global modvind

EU regulerer betalingsfrister

Ifølge Kent Damsgaard er den logiske forklaring, at der i andre dele af verden opereres med væsentligt længere betalingsfrister, end vi er vant til i Danmark. Der er simpelthen en kulturforskel. Og tilmed viser DI’s undersøgelse, at der er et pres for endnu længere betalingsfrister fra udenlandske virksomheder. 

Skal der gøres op med de lange betalingsfrister fra udenlandske kunder, skal det ske via EU, fortæller Kent Damsgaard. Regulering i Europa er nemlig baseret på et EU-direktiv fra 2011 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner.

- Kræver de udenlandske kunder stadig længere betalingsfrister, kan det godt give anledning til, at man fra EU’s side igen bør kigge på reglerne. Det er vigtigt, at danske virksomheder – små som store – ikke bliver stillet ringere i konkurrence med deres udenlandske konkurrenter i de vilkår, de kan tilbyde deres kunder, siger Kent Damsgaard.