10.09.19 DI Business Nyheder

DI: tyske turister valfarter til Danmark og sætter bookingrekord

Nye tal: Antallet af tyske overnatningen i Danmark er steget næsten 10 procent i forhold til 2018, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det viser, at dansk turisme har fået godt fat i de tyske turister, men mørke skyer truer, siger DI.

Det blev til 4,5 mio. ferieovernatninger i sommerens anden måned, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Heraf var 1,5 mio. danske og 2,3 mio. tyske. Væksten i antallet af tyske overnatninger er på 9,3 pct. i forhold til sidste år.

- Væksten viser, at dansk turisme har fået godt fat i de tyske turister. Det kan de seneste års målrettede aktiviteter tage æren for. Der har været et større fokus på at udvikle produktet og styrke vores markedsføring – hvilket betaler sig, siger sekretariatsleder Sune K. Jensen, Dansk Industri.

Selv om 2019 indtil videre har været et godt år for dansk turisme, så vurderer DI, at væksten den kommende tid vil aftage, som følge af økonomisk afmatning i Europa. Usikkerheden omkring brexit og prognosen for recession i Tyskland lægger et dunkelt perspektiv på fremtidsudsigterne.  

- Med efteråret kommer der også skyer, og den stigende økonomiske usikkerhed som følge af brexit og afmatning i tysk økonomi betyder, at vi ikke kan være sikre på, at væksten fortsætter i den kommende tid. Det understreger vigtigheden af, at vi fra dansk side fortsætter med at bearbejdere flere markeder, så vi ikke er så udsatte, hvis et enkelt marked svigter, siger Sune K. Jensen.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Sune K. Jensen

Chef for turisme og oplevelsesøkonomi

  • Direkte +45 3377 3923
  • Mobil +45 2949 4624
  • E-mail skj@di.dk
Relateret