Det er helt essentielt for virksomhederne at kende planen for, hvis smitteudviklingen udvikler sig det værre og kan føre til nye restriktioner. Jo mere transparens og forudsigelighed i denne dybt alvorlige situation, jo bedre, siger Lars Sandahl Sørensen.

29.12.20 DIB Nyheder

Lars Sandahl: Vi skal alle tage ansvar for at bremse smitten

Forlængelsen af de gældende restriktionerne er forventelige og nødvendige, men rammer ikke desto mindre rigtig mange virksomheder hårdt. Det er afgørende, at kompensationen til virksomhederne er på plads med det samme, mener DI’s topchef.

De gældende restriktioner med delvis nedlukning af butiksliv, kulturliv og skoler, som stod til at ophøre den 3. januar bliver forlænget til den 17. januar. Det blev slået fast på et pressemøde tirsdag aften, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) konstaterede, at situationen i forhold til smittetal, indlæggelser og dødstal er nu mere alvorlig, end den var i foråret.

Dansk Industris topchef Lars Sandahl Sørensen finder forlængelsen af restriktionerne både forventelig og nødvendig set i lyset af smitteudviklingen i Danmark.

- Ikke desto mindre rammer forlængelsen hele samfundet og rigtig mange virksomheder og medarbejdere ekstremt hårdt, så det var mildest talt ikke den start på det nye år, som nogen havde håbet på. Derfor er det så vigtigt, at vi alle sammen holder den høje disciplin, og at hjælpepakkerne i den nuværende situation forlænges, så kompensationen er på plads med det samme. Det bliver der virkelig brug for, siger han

Lars Sandahl Sørensen opfordrer samtidig til, at vi alle tager ansvar for bremse den negative udvikling.

- Det er klart, at vaccinerne er et lyspunkt for os alle sammen. Men det er altgørende, at vi alle sammen holder disciplinen og tager ansvar for at bremse smitten. Der er både menneskeliv og arbejdspladser på spil, og vi skal for alt i verden gerne undgå den dybt alvorlige situation og nærmest totalt nedlukning, vi ser i andre dele af Europa, siger DI-direktøren.

Fra DI’s topchef lyder der samtidig en opfordring til at gøre vejen frem så forudsigelig for både virksomheder og medarbejdere i den kommende tid.

- Både virksomheder og borgere har brug for at kende vejen frem – både hvis smitten aftager eller tager til, så vi har så lang planlægningshorisont som muligt. Hvis der er dele af landet eller brancher, der kan åbne før den 17. januar, så bør vi selvsagt gøre det. Samtidig er det helt essentielt for virksomhederne også kende planen for, hvis smitteudviklingen udvikler sig det værre og kan føre til nye restriktioner. Jo mere transparens og forudsigelighed i denne dybt alvorlige situation, jo bedre, siger Lars Sandahl Sørensen.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Peter G. H. Madsen
Skrevet af:

Peter G. H. Madsen

Relateret indhold