Theresa Berg Andersen er midlertidigt folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti i Nordjyllands Storkreds og er partiets erhvervsordfører, børneordfører og dyrevelfærdsordfører. Hun har været stedfortræder for Lisbeth Bech-Nielsen siden 1. januar 2020.

Foto: Folketinget
21.02.20 DIB Nyheder

SF vil gøre det nemmere at starte og drive virksomhed

SF’s erhvervsordfører Theresa Berg Andersen vil gerne se på en overgangsordning for de selskaber, der bliver berørt af afskaffelsen af IVS-ordningen. Hun påpeger, at iværksættere er med til at skabe arbejdspladser og vækst i Danmark.

Torsdag 27. februar offentliggør magasinet DI Business en række artikler om iværksætterlivet i Danmark anno 2020, der blandt andet viser, at antallet af nystartede virksomheder - med aktiviteter svarende til mindst et halvt årsværk - er faldet i løbet af de seneste ti år.

DI Business har spurgt SF’s erhvervsordfører Theresa Berg Andersen, hvordan hun ser på udviklingen i iværksætteriet i Danmark.

Hvad er din holdning til, at der ifølge Danmarks Statistik i dag er færre iværksættere end i 2007?

- Det er selvfølgelig en skam, at flere ikke ønsker at gå iværksættervejen. Iværksætterne er med til at skabe arbejdspladser og vækst i Danmark, og det kan jo være blandt de små iværksættere, at vi finder Danmarks næste store eksporteventyr.

- Vi har i Danmark et berettiget fokus på arbejdsvilkår for ansatte og lønmodtagere, men vi må ikke glemme, at vi også skal sikre, at der kommer flere nye arbejdspladser til gennem iværksætteri. Derfor skal vi se på de vilkår, som måske er skyld i, at der er færre i dag. 

Er der behov for flere iværksættere i Danmark?

- Nye virksomheder er kendetegnet ved et særligt gå-på-mod og drive, der har en gavnlig effekt på udviklingen i erhvervslivet. Derfor ser vi det i SF som en vigtig opgave at gøre det nemmere at starte og drive virksomheder. Iværksætterne kan også bidrage til at skabe vækst og arbejdspladser i de små lokale samfund. Derfor ønsker vi i SF at skabe de bedste rammer for dem, der vil bevæge sig ud i et nyt iværksættereventyr og starte egen virksomhed.

Sidste år valgte den daværende regering at afskaffe muligheden for at starte et selskab for 1-krone (IVS). Og de selskaber, der er startet som IVS’er skal nu omdannes til APS'er med et kapitalkrav på 40.000 kroner. Er der ikke en risiko for, at nogle af de lovende iværksættervirksomheder må lukke?

- Vi har desværre set for mange tilfælde af konkurser og svindel med IVS-formen. Derfor er det nødvendigt at se på en anden løsning. Vi vil gerne være med til at se på en pragmatisk løsning for en overgangsordning for de selskaber, der bliver berørt af afskaffelsen af IVS ordningen og samtidig kan dokumentere, at de reelt er et iværksætterselskab og ikke bare et skuffeselskab.

Hvad vil du gøre for at få flere danskere til at gå iværksættervejen?

- I SF har vi ad flere omgange kæmpet for bedre vilkår for selvstændige og iværksættere. Under valget i 2019 spillede vi ud med, at der skal være mulighed for at stifte familie og virksomhed på samme tid. Derfor ønskede vi en barselsfond for selvstændige, som blev en realitet med finansloven for 2020. Derudover skal vi være gode til at tænke den grønne omstilling ind i iværksætteriet, så flere får lyst til at skabe nye virksomheder, der samtidig fremmer den grønne omstilling.

Læs også: Nyt tech-miljø skal finde nøglen til Danmarks klimamål

Fakta

Et års gratis medlemskab for iværksættere

Som iværksættermedlem af Dansk Industri får du alt, hvad vi som Danmarks største erhvervsorganisation tilbyder vores medlemmer.

Uanset om du har brug for råd om personaleforhold, netværk med andre virksomhedsledere, interessevaretagelse på Christiansborg eller adgang til nye markeder – herhjemme eller i hele verden – kan DI hjælpe.

Vi giver dig også barselsfonden og en god pris på at holde møder i Industriens Hus i hjertet af København, hvis du har brug for det. Helt gratis det første år.

https://www.danskindustri.dk/bliv-medlem/

Nyhedsbrevet ”DI for iværksættere”

I nyhedsbrevet ”DI for iværksættere” bliver du inviteret til vores aktiviteter og kan læse om nye kapitalmuligheder, netværk, ny lovgivning m.v.

Tilmeld dig på: di.dk/iv-nyt

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Peter G. H. Madsen
Skrevet af:

Peter G. H. Madsen

Dorte Gram Nybroe

Dorte Gram Nybroe

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3769
  • Mobil +45 2968 5962
  • E-mail dgny@di.dk

Relateret indhold