Orla Hav har været folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Nordjyllands Storkreds siden 2007.

Foto: Socialdemookratiet
21.02.20 DIB Nyheder

”Vi skal gøre det så enkelt som overhovedet muligt at starte virksomhed”

Den socialdemokratiske erhvervsordfører Orla Hav vil gøre iværksætterlivet lettere og vække de unges gå-på-mod på uddannelserne. Men han har ikke fidus til at genoplive IVS-selskaberne, der ellers gjorde det muligt at starte virksomhed for blot 1-krone.

Torsdag 27. februar offentliggør DI Business en række artikler om iværksætterlivet i Danmark anno 2020. Her kan du blandt andet læse, at antallet af nystartede virksomheder med aktiviteter svarende til mindst et halvt årsværk er faldet i løbet af de seneste ti år.

DI Business har spurgt Socialdemokratiets erhvervsordfører Orla Hav, hvordan han ser på nedgangen i danskernes lyst til at starte drive egen virksomhed.

Er det et problem, at der er færre nystartede virksomheder i dag end i 2007?

- Der er ingen tvivl om, at vi har brug for iværksættere, som bidrager med nye idéer og ny produktionsmetoder, som ingen har tænkt på før. Men der findes ikke nogle klokkeklare løsninger på, hvordan vi får flere iværksættere – det er en svær opgave for den enkelte og for samfundet. Jeg mener, at vi skal gøre det så enkelt som overhovedet muligt at starte virksomhed.

Læs også: SF vil gøre det nemmere at starte og drive virksomhed

Hvad vil du gøre for at bidrage til at flere har lyst til at blive iværksættere?

-  Jeg hører til dem, der tror på, at god vejledning og rådgivning kan være med til at animere nogle. Konkret mener jeg godt, der kunne gøres mere for at få de unge til at fatte interesse for starte egen virksomhed. Det kunne ske på uddannelserne. Måske i kombination med specialet. Samtidig kommer vi ikke udenom, at der skal noget kapital til for at komme i gang. Der er brug for nogle, der tør putte penge i de nye idéer. Det er det, som Løvens Hule er en god illustration af. Business Angels er en god ide.

Sidste år valgte den daværende regering at afskaffe muligheden for at starte et selskab for 1-krone (IVS). Og de selskaber, der er startet som IVS’er, skal nu omdannes til APS med en kapital på minimum 40.000 kroner. Er der ikke en risiko for, at nogle af de lovende iværksættervirksomheder må lukke?

- Det tror jeg ikke. Hvis du ikke kan finde 40.000 kroner at skyde ind som ansvarlig kapital, så kan det godt være, at idéen ikke er holdbar nok i første omgang.

Fakta

Et års gratis medlemskab for iværksættere

Som iværksættermedlem af Dansk Industri får du alt, hvad vi som Danmarks største erhvervsorganisation tilbyder vores medlemmer.

Uanset om du har brug for råd om personaleforhold, netværk med andre virksomhedsledere, interessevaretagelse på Christiansborg eller adgang til nye markeder – herhjemme eller i hele verden – kan DI hjælpe.

Vi giver dig også barselsfonden og en god pris på at holde møder i Industriens Hus i hjertet af København, hvis du har brug for det. Helt gratis det første år.

https://www.danskindustri.dk/bliv-medlem/

Nyhedsbrevet ”DI for iværksættere”

I nyhedsbrevet ”DI for iværksættere” bliver du inviteret til vores aktiviteter og kan læse om nye kapitalmuligheder, netværk, ny lovgivning m.v.

Tilmeld dig på: di.dk/iv-nyt

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Peter G. H. Madsen
Skrevet af:

Peter G. H. Madsen

Dorte Gram Nybroe

Dorte Gram Nybroe

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3769
  • Mobil +45 2968 5962
  • E-mail dgny@di.dk

Relateret indhold