Selvom det ikke længere er muligt at mødes fysisk, afholdes der stadig mange møder i DI's  netværker - nu foregår de bare virtuelt.

Foto: Getty
10.05.20 DIB Nyheder

HR, ledelse og økonomi - DI’s virtuelle netværk boomer

Coronakrisen har sparket gang i mere end 200 virtuelle netværksmøder fra DI. Op til 3.000 personer har delt udfordringer om HR, ledelse og økonomi, efter at de fysiske netværksmøder er blevet erstattet med virtuelle ditto.

Efter opfordring fra en medlemsvirksomhed, har Dansk Industri (DI) erstattet de fysiske netværksmøder med virtuelle ditto.

Og de virtuelle netværksmøder har indtil videre været en stor succes.

209 møder er indtil videre blevet gennemført. På hver af dem har der været mellem 10 og 20 deltagere, og det betyder, at mellem 2000 og 3000 medlemmer har været i dialog med hinanden og DI om blandt andet HR, ledelse, personalejura og økonomi.

Møderne blev stablet på benene efter foreslag fra Søren Kjær, der er finance manager i medlemsvirksomheden STOK Emballage K/S. Han har selv fundet stor værdi i den sparring, han har fået fra sit netværk gennem de virtuelle møder.

- Som verden ser ud for tiden, er det meget værdifuldt for mig – og også ret akut – at kunne vende aktuelle udfordringer med mit netværk. Da vi ikke kan mødes og give hånd i virkeligheden, foreslog jeg, at vi kunne samle os virtuelt. Det har været dejligt at se, at DI reagerede på det med det samme, siger han.

Læs også: Virksomheder: Sådan løser vi coronakrisens udfordringer

Mødedeltager roser initiativ

Ida Madelung, HR Partner i Danpo A/S, har selv deltaget i fire virtuelle netværksmøder. For hende har muligheden for at sparre, dele erfaringer og videndele været vigtig, selvom det ikke har været muligt at mødes fysisk.

- Jeg synes, de virtuelle netværksmøder har været en god og positiv oplevelse. Der har været god struktur på møderne, men samtidigt har det været et godt talerum, hvor det har være muligt at dele erfaringer, siger hun.

Hun fortæller, at medlemmerne i hendes netværksgruppe, har været påvirket af coronakrisen på vidt forskellige måder, og at der af den grund har været mange forskellige emner at vende.

- Nogle har været hårdt ramt, og nogle har været mindre hårdt ramt. Så vi har diskuteret mange ting, som fx lønkompensation, hvordan man håndterer medarbejdere, der er kede af det eller nervøse for at komme på arbejde samt gode ideer i det hele taget, siger Ida Madelung.

Læs også: 3D og AR-teknologi danner grobund for fremtidens messer og konferencer

Virtuelle møder virker

Også i DI er der tilfredshed med de virtuelle møder. Chef for Netværk og Ledelse i DI, Pernille Erichsen, ser et stort engagement og ønske om at bidrage til samfundet blandt deltagerne.

- Det er tydeligt at mærke gennem vores netværk, at kreativitet, virkelyst, hjælpsomhed og omsorg blandt danske ledere er i top. Der bliver arbejdet hårdt på at sikre forsyninger, bevare arbejdspladser og bidrage til samfundet, siger hun.

Hun oplever desuden, at de professionelle netværk og muligheden for sparring er i høj kurs.

- Vores medlemmer bruger i høj grad vores professionelle netværk, og den sparring de kan få fra hinanden og DI i denne svære tid. Vi mærker, at vores medlemmer har brug for at blive inspireret til at omstrukturere deres forretning og den hjælp, de kan få her, siger chef for Netværk og Ledelse i DI, Pernille Erichsen.

Ønsker man selv at blive en del af et af DI’s mange netværk, kan man kontakte DI på +45 3377 3700, skrive til netvaerksteam@di.dk eller bestille et opkald her.

Det er også muligt at læse mere om alle DI's netværk her 

Info om COVID-19

Find DI’s og myndigheders hjælp, links og kontaktpersoner på dette site, hvor du også kan se arbejdsgivernes FAQ og DI’s svar.

Få vejledning om coronavirus

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Peter Henningsen Hansen
Skrevet af:

Peter Henningsen Hansen

Pernille Erichsen

Pernille Erichsen

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3092
  • Mobil +45 2724 2905
  • E-mail peer@di.dk

Relateret indhold