Kantinefirmaet Nordic Caterings direktør Bo Mertin har allerede fyret 15 af 70 medarbejdere og på fredag siger han farvel til yderligere fire. Han frygter, at de ikke bliver de sidste i den kommende tid, hvis hjælpepakkerne ikke bliver bedre eller lettere at få adgang til. 

- Det er naturligvis helt forståeligt og acceptabelt, at regeringen inddæmmer smitten med forskellige restriktioner. Det støtter vi fuldt ud. Men vi har et kæmpe behov for hjælp. Vores problem er, at de hjælpepakker, som vi nu kan søge bidrag fra, ikke rækker - især ikke hvis coronakrisen fortsætter ind i marts og april, siger Bo Mertins og uddyber:

- Lønkompensationen er for lav i øjeblikket. Loftet på 30.000 kr. pr. medarbejder række ikke i mange tilfælde. Jeg har eksempelvis køkkenchefer, hvor de samlede udgifter runder 45.000 kr. om måneden. På sigt vil det være for dyrt for mig at betale de 25 procent, jeg skal dække af omkostningerne, når der ikke er arbejde til dem. Derfor er det min opfordring af loftet hæves til 40.000 kr.

70 procent af forretning forsvandt

Nordic Catering lever af kantinedrift i en række virksomheder. 70 procent af forretningen er forsvundet, fordi landets erhvervsliv følger regeringens opfordringer om at sende kontorpersonalet på hjemmearbejde. Derfor er 3 kantiner helt lukket.

Nordic Catering har opdyrket en mindre takeaway forretning til private, men det er kun et lille plaster på såret. Samlet koster coronakrisen over 60 procent af salget, og det har vendt en solid overskudsgivende virksomhed til en forretning med et tab på omkring en halv million for hver måned Danmark er lukket ned.

- Det har vendt vores økonomi helt rundt, hvor jeg allerede nu kan forudse et tab på 1,5 mio. kr. i år. Vi kan klare det en del af vejen, men på sigt kan konsekvenserne blive meget store for os, siger Bo Mertins.

Kompliceret ansøgningsproces

Nordic Catering fik god gavn af hjælpepakkerne i foråret 2020 – men fra 29. august og frem til 9. december var der ingen hjælp at hente, da der kun var tale om en ”opfordring” til at holde medarbejdere hjemme og ikke en direkte ”restriktion”, der udløser adgang til hjælp.

Nu har Bo Mertins atter adgang til at søge coronakompensation, og han lyttede interesseret med tirsdag, hvor regeringen i et åbent samråd drøftede hjælpepakker og lovede godkendelse af ansøgninger i løbet af et par uger. Men det løfte tvivler Bo Mertins på, at myndighederne kan leve op til.

- Jeg har i formiddag set på ansøgningen om hjælp til at dække de faste omkostninger. Ansøgningen er så kompliceret, at der allerede på side 2 stilles krav om revisionsgodkendte oplysninger, for at komme i betragtning. Risikoen for fejl i ansøgningen er derfor stor. Vi oplevede sidste forår at få afvist en ansøgning, hvor vi derefter røg nederst i bunken. Det kan ske igen, og så går der længere tid, før hjælpen kommer, forudser Bo Mertins.

Bo Mertins roser samtidig, at det er muligt at udsætte moms- og skattebetalinger. Det gavner den akutte likviditetssituation i virksomhederne.

- Det har klart været en stor hjælp. Jeg vil samtidig opfordrer til, at der også bliver lavet en afdragsordning, når de beløb skal betales efter krisen. Selv om vi tror på, at markedet vil vende fuldt tilbage, vil der være mange i branchen, der ikke kan betale de fulde restancer på een gang, siger Bo Mertins.

DI: Hjælp før det er for sent

Hos DI ser adm. direktør Lars Sandahl Sørensen virksomhedernes nødråb som fuldt forståeligt. Det tager alt for lang tid at få penge ud af hjælpepakkerne. 

- Det er akut behov for, at regeringen og myndighederne er klar til en større risiko - og mindre kontrol. Ellers er det for sent. Langsomligheden slår virksomheder og arbejdspladser ihjel, siger Lars Sandahl Sørensen.

Dertil blev blev støtteordningen for faste omkostninger først godkendt af EU lige før jul, med et loft over kompensationen, som ifølge DI er problematisk lavt.

- Samtidig er det EU-bestemte loft for, hvor meget kompensation virksomhederne kan få, alt for lavt. Rigtig mange virksomheder har langt større tab end det. Vi har brug for, at regeringen lægger sig i selen på at få hævet loftet hurtigt muligt, siger DI-direktøren.

Fungerende erhvervsminister Dan Jørgensen fortalte ved tirsdagens samråd, at målet for behandling af ansøgninger er på 18 dage – men han erkendte også, at der har været fejl undervejs.

Han indkalder Folketingets erhvervsordfører til et møde på torsdag, hvor huller og forbedringer af hjælpepakker skal drøftes.