Flere unge og voksne skal ind på erhvervsuddannelserne, hvor virksomhederne mangler deres arbejdskraft. Og på videregående uddannelser skal vi også i langt højere grad uddanne dem, der er brug for, påpeger DI's adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.

27.05.21 DIB Nyheder

DI: Stort behov for nye reformer, der giver flere hænder

Reformkommissionen har præsenteret sin første rapport, og kommissionen efterlyser flere reformer i et højere tempo. Den analyse deler man i Dansk Industri (DI).

Vi er gudskelov på vej ud af corona-krisen og  ser ind i en fremtid, hvor vi mangler hænder. Allerede nu mangler virksomhederne kvalificerede medarbejdere til at sikre væksten, og derfor skal vi i gang med reformerne.

Sådan siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI, i en reaktion på den første rapport fra regeringens Reformkommission, der under overskriften ”Erkendt, forsøgt løst, uløst” tegner et billede af de fem udfordringer, kommissionen fokuserer på frem mod udgangen af 2022.

Kommissionen peger bl.a. på udfordringen med, at for mange unge ikke er i uddannelse eller job, eller står uden for arbejdsmarkedet efter endt uddannelse.

- Der er et enormt potentiale i at hjælpe de unge, der står udenfor. For den enkelte er det vigtigt både socialt og økonomisk, men det er også godt for virksomhederne der kan besætte ledige stillinger, siger Lars Sandahl Sørensen og fortsætter:

- Så der er vundet meget ved at få de unge med. Vi vil få mere arbejdskraft, og det har store perspektiver for de unge, der har et helt liv på arbejdsmarkedet foran sig.

Læs også: Voldsomt skifte i økonomien - Fra krise til mangel på arbejdskraft

Vi skal uddanne rigtigt

Han er enig med kommissionen i, at unge ikke kun skal slås i hovedet med den økonomiske hammer.

- Vi skal sikre, at unge bliver hjulpet i gang. Er de ledige, skal de væk fra kontanthjælpen og ind på arbejdsmarkedet frem for lange uddannelsesforløb, forklarer Lars Sandahl Sørensen.

Og de, der tager uddannelser, skal uddannes rigtigt.

- Flere unge og voksne skal ind på erhvervsuddannelserne, hvor virksomhederne efter endt uddannelse mangler deres arbejdskraft. Og på videregående uddannelser skal vi også i langt højere grad uddanne dem, der er brug for, så vi ikke uddanner til ledighed, siger DI-direktøren.

- Det kræver større kontakt mellem virksomheder og studerende. Det kan være igennem studiejob og fælles projekter. Og så er det vigtigt, at kandidaterne søger job tidligt – allerede inden, de har taget den sidste eksamen.

Mere jobrettet indsats

Kommissionen peger også på, at mange voksne har for dårligt fodfæste på arbejdsmarkedet.

- De skal have bedre hjælp til at komme i gang på arbejdsmarkedet. Det kræver, en mere jobrettet indsats og flere tilbud om virksomhedspraktik, der kan bane vejen for nye job, siger Lars Sandahl Sørensen.

- Også alt for mange indvandrere og deres efterkommere står uden for arbejdsmarkedet, og vi skal gøre mere for, at de bliver en del af arbejdsfællesskabet.

Lars Sandahl Sørensen lover, at DI vil bidrage konstruktivt og med nytænkning til arbejdet med de nye reformer.

- Og i det hele taget skal erhvervslivet bidrage, og det skal vi bl.a. ved, at virksomhederne tager flere lærlinge ind, siger Lars Sandahl Sørensen.

Læs også: Alarmklokkerne ringer - fred uddannelser med lav ledighed

Fakta

Reformkommissionen (Kommission for 2. generationsreformer) blev nedsat af regeringen i oktober 2020 skal komme med løsningsforslag på en række komplekse udfordringer, som årtiers reformpolitik ikke i tilstrækkelig høj grad har formået at tage hånd om.

Læs deres første rapport her

Medlemmerne er:

  • Professor Nina Smith, Aarhus Universitet (formand)
  • Prorektor David Dreyer Lassen, Københavns Universitet
  • Professor Philipp Schröder, Aarhus Universitet
  • Per B. Christensen, formand for Akkrediteringsrådet
  • Jørgen Søndergaard, seniorforsker i VIVE
  • Professor Jon Kvist, Roskilde Universitet
  • Agnete Raaschou-Nielsen, bestyrelsesformand for Arkil Holding og Danske Invest

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Steen Nielsen

Steen Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3318
  • Mobil +45 2949 4557
  • E-mail snn@di.dk

Relateret indhold