- Mange virksomheder i turist- og oplevelseserhvervet har tomme pengekasser efter to somre med få internationale turister og rejserestriktioner i Danmark og udlandet, siger vicedirektør Henriette Søltoft fra Dansk Industri.

30.09.21 DIB Nyheder

Coronakompensation for hårdt ramte virksomheder fortsætter året ud

Folketinget har besluttet at fortsætte udfasningen af kompensationsordninger til danske virksomheder. Virksomheder med stor omsætningsnedgang pga. corona kan dog året ud få kompensation til dækning af faste omkostninger og gøre brug af garanti- og låneordninger i Vækstfonden, Rejsegarantifonden og EKF.

Virksomheder med en omsætningsnedgang på 45 pct. eller mere vil fortsat kunne søge om kompensation til faste omkostninger året ud.

Garanti- og låneordningerne i Vækstfonden og EKF samt låneordningen i Rejsegarantifonden bliver tilsvarende forlænget året ud.

I Dansk Industri (DI) hilses forlænges velkommen. DI har gennem længere tid arbejdet for, at der blev taget højde for, at en del brancher stadig er hårdt ramt af corona og restriktioner i udlandet.

- Mange virksomheder i turist- og oplevelseserhvervet har tomme pengekasser efter to somre med få internationale turister og rejserestriktioner i Danmark og udlandet. Det er derfor meget vigtigt og glædeligt, at kompensationsordningerne til de hårdest ramte brancher bliver forlænget året ud, så vi ikke taber virksomheder og arbejdspladser, siger Henriette Søltoft, vicedirektør i DI.

Hun tilføjer:

- Jeg er meget bekymret især for de virksomheder, der lever af udenlandske turister og for kulturerhvervene, bl.a. museer og teatre, som stadig kæmper med lave besøgstal. De får nu bedre mulighed for at udvikle deres forretning til gavn for os alle, siger Henriette Søltoft.

I en pressemeddelse siger erhvervsminister Simon Kollerup (S).

- Lige nu står vi langt stærkere, end vi havde turdet håbe for bare nogle måneder siden. Det skyldes en ansvarlig økonomisk politik og en kæmpe indsats fra alle danskere og erhvervslivet.

Kompensationsordningerne til resten af erhvervslivet ophører efter planen i dag den 30. september.

Læs mere hos Erhvervsministeriet. 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Peter G. H. Madsen
Skrevet af:

Peter G. H. Madsen

Relateret indhold